Seminar
Lektion 4: Lære og Pagter 1


Lektion 4

Lære og Pagter 1

Indledning

I november 1831 havde Joseph Smith fået flere end 60 åbenbaringer. Men de fleste kirkemedlemmer havde ikke adgang til dem. Profeten indkaldte til konference i Hiram i Ohio for at drøfte udgivelsen af dem i bogform, der skulle hedde Befalingernes Bog. En komité bestående af ældster skrev et udkast til et forord til bogen. De, som deltog i konferencen, var utilfredse med dette udkast og ønskede, at Joseph Smith bad Herren om et forord. Efter Joseph havde spurgt Herren i bøn, modtog han et forord ved åbenbaring. Herrens forord til Befalingernes Bog er nu afsnit 1 i Lære og Pagter.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 1:1-16

Herren advarer om de domme, der vil ramme de rebelske ved det andet komme

Du kan eventuelt indlede denne lektion ved at bede klassen om at tænke over følgende spørgsmål, når du læser dem højt. Bed en eller to om at komme med deres svar, når de har haft tid nok.

  • Hvornår har en person prøvet at få jeres opmærksomhed og advare jer om noget? Hvordan reagerede I?

  • Hvad syntes I om den persons anstrengelser for at advare jer? Hvorfor havde I det sådan?

Vis din Lære og Pagter, og forklar, at Herren i denne bog giver advarsler, befalinger og vejledninger, der er afgørende for vores lykke og frelse. Fortæl, at Herren åbenbarede afsnit 1 som forord til de andre åbenbaringer i Lære og Pagter. Et forord forbereder læseren på indholdet af en bog ved at opsummere budskabet og forfatterens intentioner. Hjælp dem til at forstå den historiske baggrund for Lære og Pagter 1 ved eventuelt at dele nogle af oplysningerne fra indledningen til denne lektion.

Få en til at læse Lære og Pagter 1:1-3 højt. Lad klassen følge med og finde ord eller sætninger, som Herren brugte til at fange opmærksomheden hos dem, der læser hans ord. Bed et par elever om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Når vi virkelig lytter til Herren, vil vi følge hans råd og adlyde hans befalinger).

  • Hvem taler Herren til i disse vers? (Herren talte til alle jordens indbyggere, ikke kun Kirkens medlemmer).

  • Hvad tror I, at sætningen »deres misgerninger skal blive forkyndt på hustagene, og deres hemmelige gerninger skal blive åbenbaret« betyder? (L&P 1:3).

Bed en om at læse Lære og Pagter 1:4-7 højt, og bed klassen om at finde ud af, hvordan Herren sagde, at han ville advare alle mennesker.

  • Hvad sagde Herren om, hvordan han ville advare alle folk? (De kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende læresætning: Herren advarer alle mennesker gennem sine udvalgte disciple. Foreslå eventuelt, at de markerer denne læresætning i Lære og Pagter 1:4 eller skriver den i margenen i deres skrifter).

  • Hvem er de disciple, som Herren taler igennem, og som viderebringer hans advarsler?

Sammenfat Lære og Pagter 1:8-10 ved at forklare, at Herren erklærede, at han vil dømme alle mennesker i henhold til deres handlinger og hvordan de behandler andre. Bed en om at læse Lære og Pagter 1:11-14 højt, mens klassen følger med og finde flere advarsler.

  • Hvilken begivenhed henviser Herren til ifølge Lære og Pagter 1:12?

  • Hvad tror I, Herren mente i Lære og Pagter 1:14, da han advarede om, at de, som ikke giver agt på hans profeter og apostle, vil blive forstødt? (De vil blive adskilt fra de retfærdige og miste de velsignelser, der er tilgængelige gennem evangeliets ordinancer og pagter).

Forklar, at disse advarsler er nødvendige på grund af ugudelighed og frafald i hele verden. Bed en om at læse Lære og Pagter 1:15-16 højt. Lad klassen følge med og finde ord eller sætninger, der viser ugudelighed eller frafald. Bed et par elever om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

  • Hvordan går folk i vore dage deres »egen vej og efter billedet af [deres] egen gud«? (L&P 1:16).

Lære og Pagter 1:17-33

Evangeliet blev gengivet gennem Joseph Smith for at forberede verden på ulykkerne i de sidste dage

Bed klassen om at kigge Lære og Pagter 1:17 igennem og finde det ord, Herren brugte til at henvise til ugudeligheden, frafaldet og ødelæggelsen, der ville opstå i de sidste dage. Når de finder ordet ulykker, forklarer du, at Herren i Lære og Pagter 1:17-33 kommer med løsninger, der hjælper os igennem ulykkerne i de sidste dage. (Du kan eventuelt forklare, at ordet ulykker henviser til katastrofale begivenheder, der er ledsaget af stort tab, sorg og smerte).

Kopiér følgende oversigt på tavlen eller giv dem det som et uddelingsark:

Hvilken løsning gav Herren i forbindelse med de ulykker, der ville komme på jorden?

Hvordan kan denne løsning hjælpe os med at trodse ulykker i de sidste dage?

L&P 1:17

L&P 1:18-23

L&P 1:29

L&P 1:30

Du kan eventuelt bede eleverne om at færdiggøre oversigten alene eller sammen med en makker. Lad dem læse skriftstederne på den venstre side i oversigten og finde løsninger, som Herren har givet os mod ulykker i de sidste dage. Bed dem om at beskrive eller tegne billeder af det, de finder frem til, i den midterste kolonne. Bed dem om i højre kolonne at skrive korte forklaringer til, hvordan Herrens løsninger kan hjælpe os mod ulykker i de sidste dage.

Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til efter et passende stykke tid. Svar i den midterste kolonne bør omfatte følgende: Herren kaldte Joseph Smith og gav ham åbenbaringer og befalinger (se L&P 1:17); Herren har befalet sine tjenere at gå rundt over hele jorden og forkynde sit evangelium og stadfæste sin pagt (se L&P 1:18-23); Herren åbenbarede Mormons Bog (se L&P 1:29) og Herren genoprettede sin kirke på jorden (se L&P 1:30). Svarene i den højre kolonne kan variere. Bed nogle få om at læse det op, som de har skrevet.

Hjælp dem til at tænke yderligere over Herrens erklæring i Lære og Pagter 1:30 ved at foreslå, at de markerer ord i dette vers, der udtrykker følgende sandhed: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den eneste sande og levende kirke på jorden.

  • Hvordan vil I baseret på det, I lærte i den forrige lektion om det store frafald, forklare en anden, hvorfor Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den eneste sande og levende kirke på jorden?

  • Hvad gør denne kirke »levende«?

Forklar, at Herren gennem Helligåndsgaven kan lede sin kirke ved fortsat åbenbaring. Denne fortsatte åbenbaring er et eksempel på, hvordan Kirken er en levende kirke.

  • Hvorfor er det vigtigt for jer at vide, at I tilhører den eneste sande og levende kirke på jorden?

  • Hvad tror I, at Herren mente, da han udtalte, at han havde velbehag i sin kirke »i almindelighed og ikke [i] dens enkelte medlemmer«? (L&P 1:30). (Selvom Kirken er sand og som helhed behager Herren, kan nogle medlemmer af Kirken leve på en måde, som ikke behager ham).

Bed dem om at kigge i Lære og Pagter 1:31-33 og finde det, Herren sagde om synd og omvendelse.

  • Hvordan ser Herren på synd? Hvordan kan vi blive tilgivet?

  • Hvad sker der ifølge Lære og Pagter 1:33 med dem, der ikke omvender sig?

  • Hvad vil det sige, at »lys[et]« tages væk?

Lære og Pagter 1:34-39

Herren befaler os at granske åbenbaringerne og befalingerne i Lære og Pagter

Sammenfat Lære og Pagter 1:34-36 ved at forklare, at Herren igen udtrykte sit ønske om at advare alle mennesker for at forberede dem på sit andet komme. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 1:37-39 højt. Lad klassen følge med og se efter de sandheder, som Herren fremhæver i slutningen af sit forord til Lære og Pagter.

  • Hvilke sandheder fremhæver Herren i Lære og Pagter 1:37-39? (Når de fortæller om de sandheder, de har fundet frem til, så sørg for, at følgende er tydeligt: Vi skal granske de befalinger, Herren har givet. Herrens ord skal alle blive opfyldt. Herrens ord er sande, uanset om de kommer fra ham eller fra hans tjenere).

  • Hvordan kan I baseret på det, I har lært i dag, blive velsignet, hvis I gransker de befalinger og åbenbaringer, som Herren har givet i Lære og Pagter?

Lad et par elever fortælle, hvordan studium af skrifterne har velsignet dem. Du kan eventuelt også bede dem om at skrive et mål om at studere Lære og Pagter dagligt i løbet af skoleåret i deres skriftstudiebog. Lad dem overveje, hvornår, hvor og hvor længe de vil studere hver dag. Sig til dem, at du jævnligt vil følge op for at hjælpe dem til at lykkes med deres daglige studium.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 1:14. »[Giv] agt på profeternes … ord«

Ældste M. Russell Ballard har sagt:

Billede
Ældste M. Russell Ballard

»Det er ikke en ringe ting, brødre og søstre, at have en Guds profet i vores midte. De velsignelser, som kommer til os i livet, når vi lytter til Herrens ord, som gives os gennem ham, er store og vidunderlige. Når vi så samtidig ved, at [Kirkens præsident] er Guds profet, er det ligeledes en gave til os med ansvar. Når vi lytter til Herrens råd, som de kommer til udtryk gennem ordene fra Kirkens præsident, så bør vores svar være positivt og uden tøven. Historien har vist, at der er sikkerhed, fred, fremgang og lykke ved at følge de profetiske råd, ligesom Nefi gjorde i fordum tid: ›Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet‹ (1 Ne 3:7)« (se »Thi I skal tage imod hans ord«, Liahona, juli 2001, s. 80).