Joseph Smith fik åbenbaringen i Lære og Pagter 3, da Martin Harris mistede 116 sider af det manuskript, som Joseph havde oversat fra guldpladerne. I denne åbenbaring sagde Herren, at hans værk vil bestå på trods af menneskers ugudelighed. Herren irettesatte også Joseph og advarede ham imod det, der ville ske, hvis han ikke omvendte sig. Til sidst forklarede Herren sin hensigt med fremkomsten af Mormons Bog.
Joseph Smith lærer, at Guds værk ikke kan forpurres
Bed eleverne om at tænke over situationer, hvor de har været fristet til at lytte til en ven snarere end at følge befalingerne eller deres forældres eller lederes råd.
Hvorfor er det somme tider svært at modstå vores venner, når de forsøger at påvirke os til at gøre noget, der er forkert?
Lad dem fortælle det, de ved om de begivenheder, der førte til tabet af de 116 sider af manuskriptet til Mormons Bog.
Når de svarer, kan du eventuelt supplere deres svar med nogle af følgende detaljer:
Fra midt i april til midt i juni 1828 oversatte profeten Joseph Smith pladerne, mens han boede i Harmony i Pennsylvania. En velstående landmand og forretningsmand, der hed Martin Harris, virkede som skriver, mens Joseph oversatte. Martin var 22 år ældre end Joseph og havde foræret Joseph og Emma 50 dollars (som var et anseeligt beløb på det tidspunkt), så de kunne flytte til Harmony (hvor Emmas familie boede) og på den måde støtte Joseph, mens han oversatte pladerne. I februar 1828 opfordrede Joseph Martin til at tage kopier af tegnene på pladerne hen til nogle professorer i New York (se JS-H 1:63-65). Lucy Harris, Martins hustru, blev med tiden mere og mere bekymret for Martins interesse og økonomiske engagement i oversættelsen af pladerne. Hun og andre begyndte at lægge pres på Martin for at få et bevis på pladernes eksistens. For at tilfredsstille deres krav bad Martin i midten af juni Joseph om tilladelse til at låne de færdige 116 sider af manuskriptet, så han kunne fremvise dem som bevis.
Bed eleverne om at forestille sig den svære position, som profeten var i, da Martin Harris bad om at låne siderne. Som baggrundshjælp kan du overveje at bede en om at læse følgende beretning fra historien om profeten Joseph Smith:
Billede
Profeten Joseph Smith
»[Martin] ønskede, at jeg skulle adspørge Herren gennem Urim og Tummim, om han ikke måtte [tage manuskriptet med hjem og vise det]. Jeg spurgte, og svaret var, at det måtte han ikke. Han var dog ikke tilfreds med dette svar, og han ønskede, at jeg igen bad om det. Det gjorde jeg, og svaret var som før. Han var stadig ikke tilfreds, men insisterede på, at jeg igen bad om det« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 63).
Hvorfor tror I, at Joseph Smith blev ved med at stille Gud det samme spørgsmål, når han havde fået et klart svar?
Forklar, at Joseph efter intense anmodninger fra Martin adspurgte Gud en tredje gang, og Herren gav tilladelse til, at Martin måtte tage manuskriptet med hjem »på visse betingelser« (Kirkens præsidents lærdomme: Joseph Smith, s. 63). Martin lovede, at han kun ville vise manuskriptet til sin hustru og nogle få andre familiemedlemmer. Han vendte tilbage til New York med manuskriptet. Kort tid efter, at Martin var taget af sted, fødte Emma Smith en søn, Alvin, der døde kort tid efter fødslen. Emma var også meget tæt på at dø, og i to uger blev Joseph ved hendes seng. På det tidspunkt havde Martin været væk i tre uger, og de havde ikke hørt fra ham. Emma, som langsomt kom sig, overtalte Joseph til at tage til New York og finde ud af, hvorfor Martin ikke havde givet lyd fra sig. Joseph rejste til sine forældres hus, og da han ankom der, sendte han bud efter Martin. Det tog Martin hele dagen at komme frem. Da han kom, satte han sig ned for at spise sammen med familien Smith, men lagde med det samme sit bestik fra sig. Da han blev spurgt, om han var okay, græd han og indrømmede til sidst, at han havde mistet de 116 sider. (Se History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 124-129 for flere detaljer om denne beretning).
Tænk over de svære omstændigheder, som profeten Joseph Smith oplevede. Hvad tror I, at I ville føle i denne situation?
Fortæl, at da Joseph Smith kom tilbage til Harmony uden de 116 sider, bad han om tilgivelse. Fordi han havde »trættet Herren med at spørge, om Martin Harris måtte tage skrivelserne« (History of the Church, 1:21), tog Moroni Urim og Tummim, og han mistede gaven til at oversætte. Men Moroni lovede, at han kunne få dem tilbage, hvis han ville være »ydmyg og angerfuld« (History of Joseph Smith by His Mother, s. 134). Nogen tid senere modtog han åbenbaringen, som vi nu kender som Lære og Pagter 3.
Bed en om at læse Lære og Pagter 3:1-3 højt. Bed klassen om at følge med og lægge mærke til, hvad Herren ønskede, at profeten Joseph Smith skulle forstå.
Hvordan vil I sammenfatte Herrens budskab til Joseph Smith i disse vers? (Når de har givet udtryk for deres tanker, understreger du følgende læresætning: Guds hensigter kan ikke forpurres. Du kan foreslå, at de markerer denne sandhed i v. 1. Det kan være en hjælp at forklare, at i Lære og Pagter 3:1 betyder ordet forpurres at forhindre noget i at ske).
Hvordan kan denne sandhed have hjulpet Joseph Smith under den svære tid? Hvorfor er det vigtigt for os alle at forstå denne sandhed?
Herren irettesætter Joseph Smith og formaner ham til at omvende sig
Forklar, at selvom Gud sagde, at hans værk ikke kan forpurres, så ønskede han også, at profeten forstod de fejl, han havde begået, og konsekvenserne af disse fejl. Få en til at læse Lære og Pagter 3:4-6 højt. Lad klassen følge med og finde ord og vendinger, det kan have været svært for Joseph Smith at høre. Bed et par elever om at fortælle om de ord og udtryk, de har valgt og hvorfor.
Hvordan havde Joseph »ladet [sig] overtale af mennesker«? (L&P 3:6).
Bed en om at læse Lære og Pagter 3:12-15 højt. Lad klassen følge med og finde vendinger, der understreger, hvorfor Josephs handlinger var så alvorlige. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet ud af.
Bed en om at læse Lære og Pagter 3:7 højt. Bed klassen om at finde ud af, hvad Herren sagde, at Joseph Smith skulle have gjort, da han var under pres fra Martin Harris. (Du kan eventuelt, før de begynder at læse, forklare, at ordet mennesker henviser til menneskeheden). Når de har fundet Herrens råd, skriver du følgende princip på tavlen: Vi bør frygte Gud mere end mennesker. (Du kan foreslå, at de markerer ord eller vendinger i v. 7, der belærer om dette princip).
Hvad tror I, det vil sige at frygte Gud mere end mennesker?
Hjælp klassen til at forstå, hvad det vil sige at frygte Gud, ved at bede en om at læse følgende forklaring af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste D. Todd Christofferson
»Mange steder i skrifterne rådes menneskene til at frygte Gud. I vore dage fortolker vi generelt ordet frygt som ›respekt‹ eller ›ærbødighed‹ eller ›kærlighed‹, dvs. gudsfrygt betyder kærlighed til Gud eller at respektere ham og hans lov. Det er sikkert ofte den korrekte måde at læse det på, men jeg spekulerer på, om frygt ikke til tider betyder frygt, som fx når profeterne taler om at frygte at krænke Gud ved at bryde hans bud …
Vi bør elske og ære ham så meget, at vi frygter at gøre noget forkert i hans nærhed, uanset andres holdninger og pres« (»A Sense of the Sacred«, CES-foredrag for Unge Voksne, 7. nov. 2004, s. 6-7, LDS.org; se også speeches.byu.edu).
Hvad betyder det ifølge ældste Christofferson at frygte Gud?
Hvordan kan frygt for Gud, som ældste Christofferson forklarede den, hjælpe os til at træffe de rigtige beslutninger, selv når vi bliver presset af andre?
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 3:8 for sig selv og se efter, hvad Gud ville have gjort, hvis Joseph Smith havde lyttet til det første svar på Martin Harris’ anmodning. Lad dem sammenfatte, hvad vi kan lære af dette vers. De kan eventuelt bruge andre ord, men sikr dig, at de forstår, at hvis vi er trofaste mod Herrens befalinger, vil han hjælpe og støtte os i tider med bekymringer. Du kan eventuelt skrive dette princip på tavlen.
Bed dem om at tænke på et tidspunkt, hvor de fulgte Herrens befalinger og ikke gav efter for folks overtalelsesforsøg eller indflydelse. Lad nogle få fortælle, hvordan de fik Herrens støtte for deres lydighed.
Mind dem om, at du i starten af denne lektion bad dem om at tænke over situationer, hvor de kunne blive fristet til at lytte til en ven i stedet for at være lydig. Henled deres opmærksomhed på den sandhed, du har skrevet på tavlen.
Hvordan kan denne sandhed hjælpe jer, når I bliver fristet af en ven til at gøre noget, som I ved er forkert?
Bed dem om i deres skriftstudiebog at skrive om, hvordan de kan anvende denne sandhed i deres nuværende forhold til venner og familie.
Bed efter nok tid en om at læse Lære og Pagter 3:9-10 højt. Bed klassen om at følge med og se efter det løfte, som Herren gav Joseph Smith på trods af alvoren i de fejltagelser, han havde begået. (Foreslå eventuelt, at de markerer det, de finder).
Hvilket løfte gav Herren Joseph Smith? Hvordan gælder dette løfte os? (De kan finde frem til en række principper, men du bør gøre det klart, at hvis vi omvender os fra vores synder, modtager vi Herrens nåde).
Med det in mente, som Herren sagde til Joseph i Lære og Pagter 3:4-6, hvad ville I så have følt efter at høre dette løfte fra Herren, hvis I var Joseph?
Bed dem om at læse Lære og Pagter 3:9, 11 for sig selv og finde de advarsler, Herren gav profeten Joseph Smith.
Hvorfor er disse advarsler vigtige at huske, når vi omvender os fra vores synder og søger Herrens barmhjertighed?
Bed dem om at læse Lære og Pagter 3:16-20 for sig selv og finde de formål, Herren gav for Mormons Bog.
Hvorfor var det arbejde, som Joseph Smith og Martin Harris udførte så vigtigt for Herren og hans folk?
Afslut lektionen ved at bede nogle få om at fortælle, hvad de har lært og følt i dag, og hvordan de kan anvende disse sandheder, de har lært. Bær dit vidnesbyrd om Herrens barmhjertighed, når vi omvender os fra vores synder. Du kan eventuelt også fortælle, at de i den næste lektion vil lære, hvordan Herren kompenserede for tabet af de 116 sider af manuskriptet.
Lucy Mack Smith skrev, at Martin Harris’ hustru, Lucy, »var en meget besynderlig kvinde, en, der af natur havde tilbøjelighed til jalousi … og når noget blev sagt, som hun ikke hørte, troede hun, at det var en hemmelighed, der med vilje blev skjult for hende«. Lucy Harris nærede mistro til Joseph Smith og var opsat på at se pladerne. Da Martin kom for at se Joseph i forbindelse med oversættelsen, tog Lucy Harris med og udspurgte Joseph om pladerne og krævede at se dem. Han fortalte hende, at det kunne hun ikke, »for han måtte ikke vise dem til nogen undtagen dem, som Herren skulle udpege for at vidne om dem«.
Aftenen efter at Joseph fortalte Lucy Harris dette, havde hun en drøm, som hun fortalte familien Smith om den næste morgen: »En person viste sig for hende og fortalte hende, at fordi hun havde stredes med Herrens tjener … havde hun gjort det, som ikke var ret i Guds øjne. Derefter han sagde til hende: ›Se, her er pladerne, se på dem og tro.‹« Lucy fortalte derefter Joseph, at hun ønskede at støtte oversættelsesprocessen.
Uheldigvis varede Lucys forandring i hjertet ikke så længe, og hun krævede snart igen et fysisk bevis på pladerne. Kort tid efter at Joseph og Emma flyttede til Harmony i Pennsylvania, fulgte Martin efter uden at fortælle sin hustru, at han tog af sted. Da hun fandt ud af det, blev hun vred over, at hendes mand tilbragte så meget tid væk fra hende og endnu mere bekymret for, om familien Smith forsøgte at bedrage ham.
Martin vendte tilbage til New York for en stund, men da han forberedte sig på at tage til Harmony igen, insisterede Lucy Harris på at tage med ham. Da de kom til Joseph og Emmas hjem, bekendtgjorde hun, at hun ikke ville tage af sted, før hun havde set pladerne. Hun gennemsøgte hele huset, men fandt dem ikke. Fra da af hævdede hun, at hendes mand var blevet bedraget af »en dygtig bedrager«. To uger senere tog Martin hende med hjem. På trods af hendes forsøg på at overtale ham til at blive hjemme vendte han tilbage til Harmony for at hjælpe Joseph. Under Martins fravær fortsatte Lucy med at gå »fra hus til hus, hvor hun beklagede sig og fortalte, at Joseph Smith bedrog folk«. (Se History of Joseph Smith by His Mother,, red. Preston Nibley, 1958, s. 114-122).
Kort tid efter at Martin Harris tog af sted med de 116 sider af manuskriptet, fik Emma Smith en søn, Alvin, der døde den dag, han var blevet født. Emma var også tæt på at dø, og i to uger blev Joseph ved hendes seng. På det tidspunkt havde Martin været af sted i tre uger, og de havde ikke hørt fra ham. Joseph var bekymret for manuskriptet, men nævnte ikke noget for Emma af hensyn til hendes skrøbelige helbred.
»Men nogle få dage senere nævnte [Emma] selv emnet og ønskede, at hendes mand skulle tage hen og hente hendes mor, så hun kunne være hos hende, mens han skulle tage til Palmyra [i New York] for at finde ud af årsagen til hr. Harris’ fravær og stilhed. Først nægtede han, men da han så hende i så godt humør og villig til at lade ham tage af sted, indvilligede han til sidst.
Han tog af sted i den første hestevogn, der kørte til Palmyra, og da han blev overladt til sig selv, begyndte han at tænke over forløbet med Martin Harris og den risiko, som han (Joseph) havde løbet ved at slippe manuskriptet af syne … og at han på grund af sin vedholdenhed i sine bønner til Herren nok var faldet i overtrædelse og derfor havde mistet manuskriptet.
Da han var stået af hestevognen og havde gået de sidste 32 km om natten, nåede han endelig frem til sine forældres hus i Manchester. Da Joseph havde spist lidt … bad han os om straks at sende bud efter hr. Harris. Det gjorde vi med det samme … Vi begyndte at forberede familiens morgenmad, da vi formodede, at hr. Harris ville komme og spise sammen med os, så snart den var færdig, for han kom som regel meget hurtigt, når der blev sendt bud efter ham. Kl. 8 satte vi maden på bordet, da vi ventede ham hvert øjeblik. Vi ventede til kl. 9, og han kom ikke. Til kl. 10, og han kom ikke. Til kl. 11, og han kom stadigvæk ikke. Men kl. 11.30 så vi ham gå langsomt og målrettet hen mod huset, han så tankefuldt ned i jorden. Da han kom til lågen, stoppede han op, og i stedet for at gå igennem satte han sig på hegnet og sad der i nogen tid med hatten trukket ned over øjnene. Endelig kom han ind i huset. Lige efter satte vi os alle sammen ned med hr. Harris ved bordet. Han tog sin kniv og gaffel, som om han ville bruge dem, men lagde dem med det samme ned igen. Hyrum, der så det, spurgte: ›Martin, hvorfor spiser du ikke, er du syg?‹ Hvorefter hr. Harris pressede sine hænder mod sine tindinger og i dyb smerte udbrød: ›Åh, jeg har mistet min sjæl! Jeg har mistet mit sjæl!‹
Joseph, som ikke havde givet udtryk for sin frygt indtil da, sprang fra bordet og udbrød: ›Martin, har du mistet manuskriptet? Har du brudt din ed og bragt fordømmelse over mit hoved såvel som dit eget?‹
›Ja, det er væk,‹ svarede Martin, ›og jeg ved ikke hvor‹ …
Joseph sagde: ›Alt er tabt! Alt er tabt! Hvad skal jeg gøre? Jeg har syndet – det er mig, der har fristet Guds vrede. Jeg skulle have været tilfreds med det første svar, jeg fik af Herren, for han fortalte mig, at det ikke var sikkert at lade skrivelserne forlade mit hjem.‹ Han græd og stønnede og vandrede uafbrudt op og ned ad gulvet.
Til sidst bad han Martin om at gå tilbage og lede igen.
›Nej,‹ sagde Martin, ›det er alt sammen forgæves, for jeg har sprættet senge og puder op [for at lede efter manuskriptet] og jeg ved, at det ikke er der.‹
›Så skal jeg altså,‹ sagde Joseph, ›vende tilbage med sådan en beretning? Det tør jeg ikke. Og hvordan skal jeg kunne vise mig for Herren? Hvilken irettesættelse har jeg ikke gjort mig fortjent til hos den Allerhøjestes engel?‹ …
Den næste morgen drog han hjem. Vi tog afsked med tunge hjerter, for nu viste det sig, at alt, hvad vi med glæde havde set frem til, og som havde været en kilde til megen hemmelig fornøjelse, på et øjeblik var forsvundet og forsvundet for evigt« (Lucy Mack Smith, History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 125-129).