Den 1. august 1831, mindre end to uger efter, at Herren udpegede Independence i Missouri som Zions midtpunkt, modtog Joseph Smith den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 58. Denne åbenbaring blev givet som svar til dem, som var ivrige efter at kende Guds vilje for dem i dette nye land. I denne åbenbaring rådede Herren de hellige til at være trofaste i deres trængsler og forklarede, hvorfor han havde sendt de hellige til Zion. Herren opfordrede også de hellige til at bruge deres handlefrihed til skabe retfærdighed.
Herren råder de hellige til at være trofaste i deres trængsler
Skriv ordene Nutid og Fremtid på tavlen før undervisningen.
Indled lektionen med at bede eleverne om at tænke på den største udfordring, de på nuværende tidspunkt har i deres liv.
Hvordan kan det hjælpe jer med at håndtere de udfordringer I har nu, at I tænker på fremtiden, i dette eller det næste liv?
Bed en om at læse følgende afsnit højt. Bed klassen om at lytte efter de udfordringer, de hellige i Missouri oplevede i 1831, som kan have forårsaget, at nogle af dem blev mismodige.
I januar 1831 fandt missionærer en gruppe Delaware-indianere, der boede i det indianske territorium vest for grænsen til Missouri. Delaware-indianerne var interesserede i at lære om evangeliet, som Mormons Bog indeholdt. Men fordi missionærerne ikke havde fået de nødvendige tilladelser til at gå ind i det indianske territorium og forkynde evangeliet og på grund af modstand fra lokale agenter og ministre, var missionærerne fra Kirken tvunget til at forlade territoriet. Missionærerne forsøgte så at undervise hvide nybyggere i Independence i Missouri og de omkringliggende områder, men under 10 nyomvendte tilsluttede sig Kirken inden juli 1831. Da ældster i Kirken fra Ohio begyndte at ankomme til Missouri i juli 1831, var nogle af dem skuffede over det, de fandt. Nogle af dem forventede at se et hurtigt voksende samfund af troende og en koloni, der var parat til at imødekomme de udvandrende kirkemedlemmer. Nogle få udtrykte bekymringer, fordi jorden i Independence ikke var opdyrket. Derudover blev nogle af brødrene opfordret til at blive i Missouri og købe jord for at forberede Zion til de hellige, der senere ville komme.
Hvorfor tror I, at denne situation kan have været nedslående for nogle kirkemedlemmer?
Bed en om at læse Lære og Pagter 58:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren fortalte ældsterne, som kan have hjulpet dem med de udfordringer, de havde.
Hvad fortalte Herren ældsterne?
Hvordan vil I sammenfatte sandhederne i vers 2? (Eleverne bør finde frem til følgende princip: Vi vil blive velsignet, hvis vi holder Herrens befalinger. Vores evige belønning vil være større, hvis vi forbliver trofaste i vores trængsler. Du kan foreslå, at de markerer udtrykkene, der forklarer disse principper i vers 2).
Henvis til ordene Nutid og Fremtid på tavlen. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 58:3-5 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Herren fortalte ældsterne om nutiden og fremtiden for sit folk. Bed eleverne fortælle om det, de har fundet ud af.
Hvad mangler vi ofte ifølge vers 3 at se eller forstå, når vi gennemgår trængsler?
Påpeg, at disse vers synes at antyde, at Herren ønskede, at ældsterne så udover de prøvelser de havde og i stedet fokuserede på den herlige fremtid, de ville få, hvis de var trofaste. Herrens budskab til de hellige i Missouri kan hjælpe os med at udholde udfordringer ved at holde fokus på de lovede velsignelser til dem, der udholder deres trængsler med trofasthed.
Hvordan kan det hjælpe jer til at udholde trængsler med trofasthed, at I stoler på, at Herren vil velsigne jer?
Hvornår har I følt, at I blev velsignet for at være trofaste under jeres trængsler?
Bed dem om igen at overveje den største udfordring, de står overfor lige nu. Tilskynd dem til at forblive trofaste mod evangeliet på trods af deres udfordringer, så de kan modtage de belønninger, Herren har i vente til dem både nu og i evighederne.
Herren forklarer, hvorfor han sender de hellige til Zion
Stil eleverne følgende spørgsmål:
Er I nogensinde blevet bedt om at gøre noget, hvor I ikke forstod, hvorfor I blev bedt om at gøre det? Hvordan fik det jer til at føle?
Har nogen på den anden side nogensinde bedt jer om at gøre noget og også hjulpet jer med at forstå begrundelsen for at gøre det? Hvilken forskel gjorde det at kende begrundelsen?
Forklar, at Herren afslørede nogle af sine bevæggrunde for at sende folk til at lægge grundvolden til Zion. Bed en om at læse Lære og Pagter 58:6-8 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilke begrundelser Herren gav for at sende folk til at lægge grundvolden til Zion. Bed dem om at fortælle om det, de har fundet frem til.
Opsummer Lære og Pagter 58:9-13 ved at forklare, at en af grundene til, at Herren sendte folk til at lægge grundvolden til Zion, var for at forberede jorden på Jesu Kristi andet komme. I disse vers henviste Herren til en lignelse fra Det Nye Testamente, som lærer os, at folk i alle nationer vil blive inviteret til at tage del i evangeliets velsignelser.
Hvordan kan kundskaben om, at de forberedte jorden til Jesu Kristi andet komme, have hjulpet ældsterne med at være trofaste i deres trængsler?
Herren beskriver en biskops ansvar og befaler de hellige at holde landets love
Billede
Edward Partridge
Mind dem om, at Herren havde kaldet biskop Edward Partridge til at lede indsatsen med at bygge byen Zion. Herren instruerede biskop Partridge og Sidney Gilbert om at blive i Missouri for at forvalte Kirkens ejendomme og købe jord i og omkring Independence i Missouri (se L&P 57:7-8). Forklar, at da de hellige forberedte sig på at købe jord, diskuterede biskop Partridge med Joseph Smith om kvaliteten af den jord, der var valgt. Han følte, at andre jordlodder skulle købes i stedet. Denne uoverensstemmelse førte til at en irettesættelse fra Herren.
Få en til at læse Lære og Pagter 58:14-15 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde til biskop Partridge. Bed eleverne fortælle om det, de har fundet ud af.
Henvis dem til Lære og Pagter 58:3. Hvordan kan de sandheder, der blev åbenbaret i det vers, have hjulpet biskop Partridge med at vælge at omvende sig fra at have diskuteret med profeten om, hvilke jordlodder der skulle købes?
Forklar klassen, at biskop Partridge accepterede Herrens irettesættelse med ydmyghed og blev tilgivet for sine synder.
Hvordan kan de sandheder, der er åbenbaret i Lære og Pagter 58:3, hjælpe os med at reagere på Herrens befalinger med tro og ikke vantro og blindhed i hjertet?
Bed en om at læse Lære og Pagter 58:16-20 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren fortalte biskop Partridge om hans rolle som biskop og hans ansvar for at hjælpe med opbygge Zion.
Hvilket ansvar har en biskop ifølge disse vers?
Hvordan skal biskopper dømme Herrens folk i dag?
Sammenfat Lære og Pagter 58:21-23 ved at forklare, at Herren forventer, at vi holder landets love, indtil han kommer og regerer under tusindårsriget.
Herren opfordrer de hellige til at bruge deres handlefrihed til gøre godt
Forelæg følgende situation for klassen:
Forestil jer, at I, mens I går ned ad gaden, ser en ældre person falde. Hvilket af følgende bør I gøre?
Vente på, at Ånden tilskynder jer til at hjælpe.
Vente på, at en anden fortæller jer, hvad I skal gøre.
Vente for at se, om nogen andre hjælper.
Hjælpe personen, der faldt, med det samme.
Når de har svaret, så stil følgende spørgsmål:
Hvorfor er det vigtigt at hjælpe personen uden af vente på anvisning fra andre?
Få en elev til at læse Lære og Pagter 58:26-28 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvilke principper, Herren lærte de hellige, mens de stod over for udfordringen med at bygge byen Zion. (Du kan forklare, at sætningen »den, som skal tvinges i alle situationer« (L&P 58:26) henviser til en, der ikke handler, medmindre han eller hun bliver påbudt at gøre det).
Hvilke sandheder kan I finde i vers 26-28? (De kan svare med sandheder som følgende: Vi har kraften til at vælge at handle for os selv. Hvis vi venter på, at Herren fortæller os alt, hvad vi skal gøre, vil vi miste vores belønning. Hvis vi bruger vores handlefrihed til at gøre noget, der tilvejebringer retfærdighed, bliver vi belønnet. Brug elevernes ord til at skrive disse sandheder på tavlen).
Hvilken »belønning« henviser disse vers til? Hvordan kan det påvirke, om vi modtager evigt liv, at vi gør meget godt af egen fri vilje?
Hvordan kan I være ivrigt engageret i at gøre godt derhjemme? I skolen? I jeres menighed eller gren?
Bed eleverne om at fortælle om oplevelser, de har haft, når de er blevet velsignet for at bruge deres handlefrihed til at gøre godt.
Bed en om at læse Lære og Pagter 58:29-33 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad der sker med dem, der ikke bruger deres handlefrihed til at gøre godt, eller som tvivler på Herrens befalinger.
Hvad sker der med dem, der ikke bruger deres handlefrihed til at gøre godt, eller som tvivler på Herrens befalinger?
Hvordan reagerer nogle personer, når de ikke modtager velsignelser på grund af deres dovenskab eller ulydighed? Hvilken advarsel giver Herren til sådanne personer i vers 33?
Bær vidnesbyrd om vigtigheden af, at vi bruger vores handlefrihed til at gøre godt. Bed dem om at bruge deres handlefrihed til at gøre noget godt, inden klassen mødes igen. Fortæl dem, at de vil have mulighed for at fortælle om, hvad de gjorde, som en del af næste lektion.
Præsident Brigham Young forklarede følgende om at have et evigt perspektiv og om den herlighed, der kommer til de trofaste:
Billede
Præsident Brigham Young
»Vi taler om vores prøvelser og problemer her i livet; men forestil jer, at I kunne se jer selv om tusinder og millioner af år, efter I har bevist jeres trofasthed mod jeres religion i løbet af de få korte år her på denne jord og har opnået evig frelse og en krone af herlighed i Guds nærhed. Se så tilbage på jeres liv her og se tabene, korsene og skuffelserne … I ville være nødt til at udbryde: ›Men hvad med alt det? Disse ting varede jo blot et øjeblik, og nu er vi her. Vi har været trofaste i nogle øjeblikke i vores liv på jorden, og nu nyder vi evigt liv og herlighed‹« (»Remarks«, Deseret News, 9. nov. 1859, s. 1). (Se også Doctrine and Covenants Student Manual, 2. udg., CES-hæfte, 2001, s. 119-120).
Lære og Pagter 58:3. » I kan med jeres naturlige øjne ikke … se Guds forehavende«
Ældste Neal A. Maxwell kom med en udtalelse af C.S. Lewis, der forklarede, at vi ikke altid forstår, hvad Gud har i vente til os:
Billede
Ældste Neal A. Maxwell
»C.S. Lewis beskriver i sin bog Mere Christianity (Det er kristendom) vores forhold til Gud på en særlig måde, der kan hjælpe os med at værdsætte, at den eneste måde, åndelig vækst kan ske på, er ved, at vi underkaster os hans vilje:
›Forestil jer, at I er et levende hus. Gud kommer ind for at ombygge dette hus. I begyndelsen kan I måske forstå det, han gør. Han ordner afløbene og stopper hullerne i taget og så videre: I vidste, at disse opgaver skulle gøres, så I er ikke overraskede. Men nu begynder han at kaste huset omkring på en måde, som gør utrolig ondt, og som ikke synes at give mening. Hvad i alverden er han i gang med? Forklaringen er, at han er ved at bygge et helt anderledes hus i sammenligning med det, I havde i tankerne – han kasserer en ny fløj her, bygger en ekstra etage der, laver tårne og anlægger haver. I mente, at I skulle ombygges til en fin lille hytte, men han opfører et palads‹ (New York: The Macmillan Company, 1952, s. 160).« »The Value of Home Life«, Ensign, feb. 1972, s. 5).
»Der er to højtidssymboler fra Det Gamle Testamente forbundet med Herrens nadver: et ›festmåltid med fede retter‹ og ›med vin renset fra sin bærme‹. Begge er tegn på rigdom og viser, at det gæstebud, der her er omtalt, er af stor betydning (se også L&P 57:5-14; 65:3; Matt 22:1-14; Åb 19:7-9)« (se Lære og Pagter – Elevens hæfte, 1986, s. 115).
Biskop Partridge anfægtede kvaliteten af den jord, der var valgt i Missouri, over for Joseph Smith. Han følte, at andre jordlodder skulle købes i stedet. Herren irettesatte biskop Partridge for hans opførsel.
Biskop Partridge accepterede Herrens irettesættelse i Lære og Pagter 58 med ydmyghed. Blot nogle få dage efter, at denne åbenbaring blev givet, skrev han til sin hustru: »Du ved, at jeg sidder i en vigtig stilling, og når jeg af og til revses, føler jeg nogle gange, at jeg må falde, ikke for at opgive sagen, men fordi jeg frygter, at min stilling er større end det, jeg kan udføre, så det bliver til min himmelske Faders tilfredshed« (brev til Lydia Partridge, 5.-7. aug. 1831, Kirkens historiske bibliotek, Salt Lake City). Referatet af et møde i Zion, der drejede sig om diskussionen mellem profeten Joseph og biskop Partridge fortæller, at »han er og har altid været ked af det« over uenigheden (Minute Book 2, 10. mar. 1832, s. 23, Kirkens historiske bibliotek, Salt Lake City; se også josephsmithpapers.org). En åbenbaring givet den 11. september 1831 angav, at Partridge var blevet tilgivet for sin opførsel (Documents, Volume 2: July 1831-January 1833, bind 2 i serien Documents i The Joseph Smith Papers, 2013, s. 62).
Et positivt eksempel på at følge rådet om at »være ivrigt engageret i en god sag« (L&P 58:27) findes i en oplevelse fortalt af ældste Vaughn J. Featherstone fra De Halvfjerds:
Billede
Ældste Vaughn J. Featherstone
»Da jeg var 10-11 år gammel, kom mange af vores slægtninge på besøg. Der må have været 35 eller 40. Mor havde inviteret dem alle til middag. Efter middagen gik alle ind i det andet værelse og satte sig ned for at snakke. Der var stabler af brugte tallerkner og bestik overalt. Maden var ikke pakket væk, og der var beskidte gryder og pander tilbage fra tilberedelsen af al maden.
Jeg tænkte på, at senere ville alle tage hjem, og så ville min mor skulle gøre det hele rent. Jeg fik en idé. Jeg begyndte at rydde op. Det var før opvaskemaskinens tid. Mor havde det altid rent og pænt, og hun havde lært os, hvordan vi skulle vaske op og tørre af på den rigtige måde. Jeg begyndte på dette bjerg af arbejde. Og endelig, cirka tre timer senere, var jeg færdig med den sidste tallerken. Jeg havde pakket al maden væk, tørret alle bordflader og vaske af og vasket gulvet. Køkkenet skinnede.
Jeg vil aldrig glemme min mors udtryk senere den aften, da alle gæsterne var gået, og hun kom ind i køkkenet for at rydde op. Jeg var våd fra brystet og ned til knæene. Det var hver eneste anstrengelse værd, som jeg havde ydet, bare at se udtrykket i min mors ansigt. Det var en blanding af bevægelse, lettelse og stolthed. Jeg traf den beslutning, at jeg ville forsøge at fremkalde dette udtryk på hendes ansigt igen og igen« (»We Love Those We Serve«, New Era, mar. 1988, s. 19).