Kapitel 53

Moroni 1-6

Indledning

De første seks kapitler i Moronis Bog handler om ordinancer og skikke i Kirken på Moronis tid: Dåb, bekræftelse og Helligåndsgaven, overdragelse af præstedømmet og ordination i præstedømmet, nadveren, indførelse af nye medlemmer i fællesskabet og ledelse af Kirkens møder. Nogle lærere kan være tilbøjelige til at springe disse kapitler over, fordi deres indhold er så velkendt for aktive sidste dages hellige. Men Moroni medtog disse lærdomme, fordi han følte, at »de måske [kunne] blive af værdi for [hans] brødre, lamanitterne, en dag i fremtiden« (Moro 1:4). Du kan hjælpe eleverne med at se, at disse lærdomme er af værdi for alle mennesker i dag.

Nogle læresætninger og principper

Præstedømmeordinancer er afgørende i Jesu Kristi evangelium (se Moro 2-6).
Vi deltager i nadveren for at forny pagter med Herren (se Moro 4-5).
Omvendelse fører til dåb (se Moro 6:1-3).
Vi må våge over hinanden og nære hinanden med Guds ord (se Moro 6:4-9).

Forslag til undervisningen

Moroni 1. »Og jeg, Moroni, vil ikke fornægte Kristus«

Bed eleverne om at finde ud af, hvor længe Moroni levede efter det sidste slag, der er omtalt i Mormons Bog. Henvis dem til Mormon 6 og bed dem finde et årstal nederst på siden eller i kapiteloverskriften (385 e.Kr.). Bed dem så finde årstallet på den sidste side i Mormons Bog eller i kapiteloverskriften til Moroni 10 (421 e.Kr.). (Moroni levede mindst 36 år efter det sidste slag).

Bed eleverne om at læse Moroni 1 for sig selv.

Hvad fortæller dette kapitel os om de sidste år af Moronis liv?
Hvordan tror I, at Moroni bevarede sin tro i denne vanskelige tid?

Gengiv følgende udtalelse af søster Susan W. Tanner, der var hovedpræsident for Unge Piger (findes også på den medfølgende dvd A):

»Jeg ved, at mange af os til tider også føler, at vi er alene og uden venner i en ugudelig verden. Mange af os føler, at vi ikke har nogen ›steder at gå hen‹, når vi står over for vore prøvelser. Men I og jeg kan ikke blot overleve, men sejre, som Moroni gjorde, i vore bestræbelser på at stå for sandhed i svære tider. Hvad gjorde han, da han ensom stod i en fjendtlig verden? Han var lydig mod sin fars anvisninger og færdiggjorde optegnelsen på guldpladerne. Han lærte profeternes optegnelser at kende. Men mest af alt kæmpede han sig vej ud af sin modløshed ved at holde fast i Herrens løfter for fremtiden. Han holdt fast i de pagter, som Gud havde indgået med Israels hus for at velsigne dem for evigt« (»Gode tidender fra Cumora«, Liahona, maj 2005, s. 105).

Bed eleverne om igen at læse Moroni 1:3.

Hvad gør indtryk på jer ved Moronis ord i disse vers?
Hvordan kan vi udvikle et vidnesbyrd og en karakter, der er lige så stærk som Moronis?

Moroni 2-6 Præstedømmeordinancer er afgørende i Jesu Kristi evangelium

Del klassen op i grupper. Bed grupperne om kort at studere Moroni 2-6 og Lære og Pagter 20:37-39, 46-60, 68-79, mens de ser efter ligheder mellem Kirken på Moronis tid og Kirken i de sidste dage (du kan eventuelt skrive skriftstedshenvisningerne på tavlen). Når der er gået tilpas tid, så bed en af grupperne om at nævne en lighed. Skriv deres svar på tavlen. Bed så de andre grupper, en ad gangen, om at nævne en lighed. Skriv deres svar på tavlen. Fortsæt fra gruppe til gruppe, indtil der ikke er flere, der har noget at sige om emnet.

Hvad tænker I på, når I ser, at de samme ordinancer og principper har været til stede i Herrens kirke på forskellige tidspunkter i verdenshistorien?
Hvordan kan disse kapitler have været nyttige for Joseph Smith, da Herren genoprettede Kirken gennem ham?

Hjælp eleverne til at forstå, hvilken afgørende rolle præstedømmeordinancer spiller i Herrens kirke. Følgende spørgsmål kan være en hjælp:

Hvorfor er ordinancer vigtige for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige? (Når eleverne drøfter dette spørgsmål, kan du eventuelt bede dem om at læse udtalelserne af præsident Boyd K. Packer og Dallin H. Oaks på s. 369-370 i elevens hæfte. Bed dem også om at identificere mindst to årsager til, at ordinancer er vigtige. De to udtalelser af præsident Packer findes også på den medfølgende dvd B C).
Hvorfor er præstedømmemyndighed nødvendig for at udføre hver enkelt ordinance?
Hvordan bidrager symbolikken til ordinancernes hellige natur?

Hjælp eleverne til at forstå, at hovedformålet med Mormons Bog er at hjælpe os til at komme til Kristus. Kapitel 2-6 i Moroni beskriver ordinancer, der hjælper os til at komme til Kristus.

Moroni 4-5. Vi deltager i nadveren for at forny pagter med Herren

Moroni 4 og 5 indeholder den nedskrevne tekst til nadverbønnerne, som Herren åbenbarede til sin kirke i det fordums Amerika. Herren har åbenbaret de samme bønner i de sidste dage (se L&P 20:77, 79). Gør opmærksom på, at de er mere end blot bønner – de er to dele af en hellig ordinance. I nogle ordinancer kræves det, at den, der udfører ordinancen, siger de samme ord hver gang.

Giv hver elev et stykke papir. Bed eleverne om at se, om de kan nedskrive nadverbønnen for brød uden at se i skrifterne. Bed dem så om at gøre det samme med nadverbønnen for vand.

Læs nadverbønnerne højt, så eleverne kan se, hvor rigtigt det, de skrev, var. Bed dem dernæst om i stilhed at overveje følgende spørgsmål:

Hvordan vil du bedømme din ærbødighed, når du deltager i nadveren?

Når eleverne har haft tilstrækkelig tid til at overveje dette spørgsmål, så overvej at lede en samtale baseret på følgende spørgsmål:

Hvad kan vi gøre for at forberede os selv på at deltage i nadveren hver uge?
Hvordan minder nadverbønnerne os om vore dåbspagter?

Bed eleverne om at krydshenvise Lære og Pagter 20:37 og Mosija 18:8-10 med Moroni 4-5. Foreslå, at de skriver deres tanker om dåb og nadveren i margenen i deres skrifter.

Hvordan kan det styrke vores pagtsforhold til vor himmelske Fader og til Jesus Kristus, når vi værdigt deltager i nadveren?

Bed eleverne om at tænke på den samtale, I lige har haft om nadveren. Bed dem om at fortælle én ting, de har lært, eller indsigt, som de har fået.

Moroni 6:1-3. Omvendelse fører til dåb

Bed en elev om at læse Moroni 6:1.

Hvad tror I, at det betyder, at en person frembringer frugt, der viser, at denne er værdig til at blive døbt?

Hjælp eleverne med at besvare dette spørgsmål ved at bede dem om stille at læse Moroni 6:2-3. Tilskynd dem til i deres skrifter at markere det, som Moroni udpegede som »frugten«, der viste, at folk var rede til at træde ned i dåbens vande.

På hvilken måde hænger omvendelse sammen med at konvertere?
Hvordan hører omvendelse sammen med at tjene Kristus til enden?

Forklar de grundlæggende krav for medlemskab af Kirken, som altid har været de samme: Tro på Jesus Kristus, omvendelse og villighed til at påtage sig Jesu Kristi navn og tjene ham. Disse krav gælder fortsat for os, selv efter vi er blevet døbt og bekræftet.

Bed eleverne om at overveje deres indsats med at udøve tro, omvende sig fra deres synder, påtage sig Kristi navn og tjene flittigt. Du kan overveje at give eleverne tid til at nedskrive deres tanker.

Moroni 6:4-9. Vi må våge over hinanden og nære hinanden med Guds ord

Forklar, at Moroni i Moroni 6:4 underviser i kirkemedlemmers ansvar for at tage sig af nyomvendte.

Læs Moroni 6:4 sammen med eleverne. Bed eleverne om at identificere, hvad Kirken gjorde på Moronis tid for at hjælpe nyomvendte.

Moroni sagde, at når mennesker tilsluttede sig Kirken, »blev de regnet blandt Kristi kirkes folk, og deres navne blev nedskrevet«. Hvorfor var det i henhold til Moroni 6:4 vigtigt at føre en optegnelse med folks navne?
Hvad tror I, at det betyder, at nogle får »næring ved Guds gode ord«? Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at forblive »på den rette vej«?

Læs følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), Kirkens 15. præsident, (findes også på den medfølgende dvd D).

»Når vi har fundet og døbt en nyomvendt, er det vores udfordring at indføre vedkommende i fællesskabet og styrke hans vidnesbyrd om sandheden af dette værk. Vi kan ikke lade vedkommende vandre ind ad fordøren og ud af bagdøren. At tilslutte sig Kirken er en meget alvorlig ting. Hver eneste nyomvendt påtager sig Kristi navn med det klare løfte, at de holder hans befalinger. Men at blive en del af Kirken kan være en farefuld oplevelse. Hvis der ikke findes varme og stærke hænder til at hilse på den nyomvendte, og han eller hun ikke mødes med kærlighed og omsorg, vil vedkommende begynde at spekulere på, om de har taget det rigtige skridt. Hvis der ikke findes venlige hænder og hjerter, der byder vedkommende velkommen og leder ham eller hende hen ad vejen, kan vedkommende falde om ved vejkanten.

Det har absolut ikke noget formål at missionere, hvis vi ikke bevarer frugterne af denne indsats. De to ting kan ikke adskilles. Disse nyomvendte er dyrebare. Hver eneste nyomvendt er søn eller datter af Gud. Hver eneste nyomvendt er et stort og alvorligt ansvar. Det er absolut bydende, at vi passer godt på disse mennesker, som er blevet en del af os« (»Find lammene, vogt fårene«, Liahona, juli 1999, s. 121-122).

Gentag præsident Hinckleys udtalelse: »Det har absolut ikke noget formål at missionere, hvis vi ikke bevarer frugterne af denne indsats.«

Hvad siger denne udtalelse jer?
Hvorfor har nogle nyomvendte det svært med at forblive trofaste og aktive, efter de er blevet døbt og bekræftet?

Gengiv følgende udtalelse fra præsident Hinckley (findes også på den medfølgende dvd E).

»Hver eneste nyomvendt behøver tre ting:

1. En ven i Kirken, som den nyomvendte altid kan henvende sig til, én, som vil gå side om side, og som vil besvare spørgsmål og forstå problemer.

2. En opgave. Det geniale i Kirken er aktivitet. Det er den proces, hvorved vi vokser … Den nyomvendte ved selvfølgelig ikke alt. Han eller hun vil sikkert begå fejl. Og hvad så? Vi begår alle fejl. Det vigtige er den vækst, som kommer gennem aktivitet …

3. Hver eneste nyomvendt må næres gennem Guds gode ord (Moro 6:4)« (»Find lammene, vogt fårene«, Liahona, juli 1999, s. 122).

Hvordan kan disse tre ting hjælpe en person med at forblive aktiv i Kirken?
Hvad kan I gøre for at bidrage med disse tre ting til et nyt medlem i jeres menighed, uanset om det er en nydøbt eller en tilflytter?

Hvis nogen af eleverne har tilsluttet sig Kirken som teenager eller ung voksen, så bed dem om at fortælle om nogle af deres oplevelser som nyomvendte. Tilskynd dem til at tale om de udfordringer, de oplevede, og det fællesskab, som de blev en del af. Du kan også bede en elev om at læse historien, som præsident Hinckley fortalte på s. 372 i elevens hæfte (findes også på den medfølgende dvd F).

Hvordan kan vi personligt hjælpe nyomvendte til en god og smidig overgang til aktivitet i Kirken?

Hjælp eleverne til at forstå, at uanset om vi er nyomvendte eller ej, så har vi alle brug for at få åndelig næring, og at nogen våger over os. Bed en elev om at læse Moroni 6:5-9.

Hvorfor har vi behov for at mødes ofte? På hvilke måder har møder, klasser og aktiviteter i Kirken hjulpet jer? Hvordan har I set andre blive styrket, når de deltog aktivt i Kirken?
Hvordan er I blevet velsignet af møder, der blev »ledt … efter Åndens tilskyndelser og ved Helligåndens kraft«?

Bær dit vidnesbyrd om de velsignelser, der kommer til alle kirkemedlemmer, når vi passer godt på hinanden. Tilskynd eleverne til at finde måder, hvorpå de kan hjælpe hinanden til at komme til Kristus og forblive »på den rette vej«. Tilskynd dem især til at være opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe nyomvendte.