Kurser om skrifterne
Kapitel 34: Alma 52-63


Kapitel 34

Alma 52-63

Indledning

Sommetider har lærere en tendens til at skynde sig igennem krigskapitlerne i Almas Bog og tror, at det er vigtigere at gå videre til andre lærdomme og beretninger. Men disse kapitler omfatter rig indsigt, der kan være værdifuld for dem, du underviser. Dine elever bliver på mange måder angrebet af det ondes kræfter. Når de studerer disse kapitler, kan de lære af store eksempler, som hærføreren Moroni, Pahoran og Helaman og hans unge soldater – lektier, som vil hjælpe dem med at forblive i sikkerhed. De vil lære om prisen ved strid og kraften i retskaffen enighed. De vil se resultatet af at holde pagter og velsignelserne, der kan strømme fra at være tro i alle situationer, de kommer til at befinde sig i. De vil se velsignelserne ved et hjem, som er centreret omkring evangeliet. De vil få en større påskønnelse for Herrens nærhed med sine udvalgte tjenere på tidspunkter, hvor der er vanskeligheder og prøvelser.

Nogle læresætninger og principper

  • Overholdelse af pagter fører til Guds velsignelser og beskyttelse (se Alma 53:10-18).

  • Herrens disciple er pålidelige i alt, hvad de end bliver betroet at gøre (se Alma 53:16-23; 57:19-27).

  • Gud giver håb, tro, fred og forsikringer om forløsning til de retskafne (se Alma 58:1-12).

  • Herren forventer, at vi forsvarer friheden (se Alma 60-61).

Forslag til undervisningen

Alma 53:4-5. Vi må styrke os mod Satans fristelser

lightbulbFå en elev til at læse Alma 53:4-5. Vis et billede af et fæstningsværk rundt om en gammel by (se fx Bogen Evangelisk kunst,, nr. 52, der viser Jerusalem i baggrunden med en mur rundt om, eller Bogen Evangelisk kunst, nr. 81, der viser lamanitten Samuel på en mur rundt om byen Zarahemla). Forklar, at i gamle dage byggede folk ofte en mur rundt om byerne.

  • Hvilke fordele opnåede en befæstet by i gamle dage, når der opstod problemer?

  • Hvad kan vi gøre i vores liv, der minder om at bygge en beskyttende mur omkring os?

Når eleverne drøfter dette spørgsmål, kan du eventuelt henvise dem til Alma 37:6-7 scripture mastery. Du kan bede dem om at nævne »små og enkle ting«, der tilvejebringe »store ting« for at beskytte os. Svarene kan omfatte personlig bøn, skriftstudium, deltagelse i kirkemøder og faste. Påpeg, at med hver eneste bøn vi beder, hvert skriftsted vi læser, hver faste vi overholder, hver tjenestegerning vi udfører, osv. bliver vores fæstning stærkere og længere. Satan er fjende af al retskaffenhed og han arbejder som en rasende på at rive vores forsvar ned. Vores personlige fæstningsværk må være stærkt og styrkes regelmæssigt. Få eleverne til at drøfte følgende spørgsmål i grupper af to eller tre:

  • Hvordan kan vi styrke vores personlige forsvar mod det onde?

Bed eleverne om at tænke over følgende advarsel, som præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har givet:

»Tiden har lært mig det. Efterhånden som den ondes magt bliver mere intensiv, vil den åndelige styrke, som engang var tilstrækkelig, i sidste ende ikke være tilstrækkelig. Og uanset hvor stor en vækst i åndelig styrke, vi engang troede var mulig, vil en større vækst blive mulig for os. Både behovet for åndelig styrke og muligheden for at tilegne sig den, vil øges i et omfang, som vi undervurderer med fare for vores undergang« (»Always«, Church Educational System fireside for young adults, 3. jan. 1999, s. 3, ldsces.org).

Alma 53:10-18. Overholdelse af pagter fører til Guds velsignelser og beskyttelse

lightbulbSkriv på tavlen Overholdelse af pagter fører til Guds velsignelser. Bed eleverne om at nævne nogle af de pagter, de har indgået eller kommer til at indgå. Skriv deres svar på tavlen.

  • Hvad er nogle af de velsignelser, som Herren giver os, når vi holder vore pagter?

Bed eleverne om at læse Alma 53:10-18 i stilhed og understrege ordene ed og pagt og andre lignende ord. Bed eleverne om at beskrive de pagter, som forældrene i denne beretning indgik, og de pagter, som sønnerne indgik.

  • Hvordan var forældrenes pagt en velsignelse for folket?

  • Hvorfor blev forældrenes pagt et problem?

  • Hvordan imødekom sønnernes pagt det problem?

  • Hvorfor er det vigtigt at holde vore pagter, selv på tidspunkter med ulemper? (Gennemgå Alma 53:14-15; se også Lære og Pagter 82:10 scripture mastery.)

Når eleverne taler om behovet for at holde pagterne hele tiden, kan du eventuelt henvise dem til ældste M. Russell Ballards udtalelse på s. 247 i elevens hæfte. Denne udtalelse findes også på den medfølgende dvd DVD A iconA.

Alma 53:16-23; 57:19-27. Herrens disciple er pålidelige i alt, hvad end de bliver betroet at gøre

lightbulbHenled elevernes opmærksomhed på Mormons udtalelse i Alma 53:20 om, at ammonitternes sønner »til enhver tid …[var] pålidelige i alt, hvad de end blev betroet.« Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de blev betroet at gøre noget, der virkede svært. Bed dem om at overveje, hvad de gjorde for at vise, at de var værdige til den tillid.

Del klassen op i to grupper. Få en gruppe til at læse Alma 53:20-21 og den anden gruppe til at læse Alma 57:19-21, 26. Bed dem om at kigge efter egenskaber hos disse unge mænd og fortælle klassen om det, de finder frem til. Du kan eventuelt skrive deres svar op på tavlen. Tilskynd dem til at skrive disse egenskaber i deres noter eller skrifter.

  • Hvordan hænger disse egenskaber sammen med det at være pålidelig?

Alma 56:31-57. Mødre kan have en stærk indflydelse til det gode på deres børn

lightbulbLæs Alma 56:31-48 sammen med eleverne. Overvej at bede eleverne om at skiftes til at læse højt. For at understrege de ammonitiske mødres indflydelse på deres sønner, bedes en elev om at læse søster Julie B. Becks udtalelse på s. 248-249 i elevens hæfte. Denne udtalelse findes også på den medfølgende dvd DVD B iconB.

  • Hvorfor tror I, at disse krigere havde denne tillid til deres mødres undervisning?

  • Hvornår har I set eller følt en mors indflydelse, som vidste, hvem hun er og hvem Gud er?

Når eleverne drøfter disse spørgsmål, så overvej at læse følgende udtalelse af ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum:

»Kvinder … vugger et grædende barn uden at bekymre sig for, om verden passerer forbi derude, for de ved, at de holder morgendagen i sine arme …

Når den virkelige historie om menneskeheden er fuldstændig afsløret, den så indeholde ekkoer fra skyderi – eller den formende lyd af vuggeviser? (Woman, 1979, s. 96).

  • Hvorfor tror I, at mødre har sådan en dyb indflydelse på deres børn?

Henled elevernes opmærksomhed på Alma 56:47. Hjælp dem til at se, at Helamans unge krigere også var pligttro mod deres fædre.

For at understrege behovet for, at mødre og fædre arbejder sammen om at undervise deres børn, læses følgende uddrag fra »Familien: En proklamation til verden«:

»Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov, til at lære dem at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger samt til at være lovlydige samfundsborgere, uanset hvor de bor. Ægtemænd og hustruer – mødre og fædre – vil over for Gud blive holdt ansvarlige for udførelsen af disse pligter.

… I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere« (Stjernen, jan. 1996, s. 102).

Bær dit vidnesbyrd om dette princip.

Alma 58:1-12. Gud giver håb, tro, fred og forsikringer om forløsning til de retskafne

lightbulbFå eleverne til at læse Alma 58:2 og 56:21 og identificere, hvad Helamans hær gjorde for at hjælpe med at bevare deres sikkerhed.

  • Hvad betyder begrebet støttepunkt?

  • Hvad er nogle af Herrens støttepunkter – sikre steder, hvor vi kan tage hen i dag?

  • Hvad er nogle af Satans støttepunkter i dag?

Læs følgende udtalelse af præsident George Albert Smith, (1870-1951), Kirkens 8. præsident:

»Der er en veldefineret skillelinje, som adskiller Herrens territorium fra Lucifers. Hvis vi lever på Herrens side af stregen, kan Lucifer ikke komme der for at påvirke os, men hvis vi krydser denne grænse ind i hans territorium, er vi i hans magt. Ved at holde Herrens befalinger er vi i sikkerhed på hans side af stregen, men hvis vi er ulydige mod hans lærdomme, krydser vi frivilligt ind i fristelsernes zone og indbyder til den ødelæggelse, som altid indtræffer her« (Improvement Era, maj 1935, s. 278).

  • Hvad gør det farligt at krydse grænsen til Satans territorium? Hvorfor er vi svagere der end på Herrens side af grænsen?

Få eleverne til at læse Alma 58:3-9 og beskrive problemet, som Helamans hær stod over for.

  • Hvad kan man gøre i denne situation?

Læs Alma 58:10-13.

  • Hvad gjorde Helaman og hans unge krigere for at løse deres dilemma?

  • Hvordan besvarede Herren deres bønner?

  • Når vi står over for livets udfordringer, hvordan får vi så gavn af at følge dette mønster?

Ældste Gene R. Cook fra De Halvfjerds skrev om denne situation i Mormons Bog:

»Det er muligt, at nefitterne håbede på et mirakel. Måske ønskede de, at engle ville komme og befri dem, som det var sket en gang eller to i Det Gamle Testamente. Men hvad modtog de? Herren gav dem forsikring, fred, tro og håb. Han tilintetgjorde ikke direkte deres fjender, men han gav dem de gaver, de behøvede, så de kunne befri sig selv …

Med andre ord lagde Herren i disse mænd viljen og kraften til at gøre det, de ønskede – at begynde med en stærk beslutsomhed og derefter udføre det. Da deres bøn var blevet besvaret, fortsatte nefitterne med at sikre deres frihed.

Når Herren indgyder håb og tro og fred og forsikring i folk, kan de tilvejebringe store ting. Dette er derfor ofte det, vi skal se efter, når vi beder om hjælp – ikke et mirakel, der løser vores problem, men et mirakel indeni til at hjælpe os med selv at komme på løsningen med Herrens hjælp og kraft« (Receiving Answers to Our Prayers, 1996, s. 156-157).

Hvordan kan denne udtalelse påvirke, hvad vi kigger efter som svar på vore bønner?

Alma 60:23-24. Vi må rense den indvendige side af karret

lightbulbGiv eleverne et glas, der er rent udenpå, men beskidt indeni.

  • Hvorfor er det ikke nok at holde ydersiden af glasset rent?

Bed eleverne om at læse Alma 60:23-24. Du kan eventuelt også få dem til at læse Matt 23:25-26.

  • Hvad betyder vendingen »den indvendige side af karret« i disse vers?

  • Hvordan kan vendingen »den indvendige side af karret« anvendes i vores tilværelse?

  • Hvorfor er det nødvendigt, at vores indvendige side af karret er rent? Hvad kan vi gøre for at holde vores indvendige side af karret rent?

Læs præsident Ezra Taft Bensons tilskyndelse på s. 251 i elevens hæfte. Bed derefter eleverne om at tænke over følgende spørgsmål uden at svare højt:

  • Hvordan kan I anvende præsident Bensons råd?

Alma 60-61. Herren forventer, at vi forsvarer friheden

lightbulbForklar, at hver nation har sin egen liste med patrioter – mænd og kvinder, der elsker deres land og støtter deres folks frihed. De hædres som patrioter på grund af de egenskaber og færdigheder, som de besidder. Del eleverne op i par. Bed den ene elev i hvert par om at læse hærføreren Moronis ord i kapitel 60 og bed den anden elev om at læse Pahorans ord i kapitel 61. Bed dem om at lede efter egenskaber hos Moroni og Pahoran, som de føler er vigtige for at hjælpe en nation med at bevare sin frihed. Bed dem derefter om at fortælle hinanden om, hvad de har fundet. Deres liste kan eventuelt omfatte følgende egenskaber:

Hærføreren Moroni

(Alma 60)

Pahoran

(Alma 61)

Frimodighed (v. 2)

Sorg over andres trængsler (v. 2)

Omsorg for andres velbefindende (v. 10)

Ønske om at forsvare frihed (v. 6)

Erindring om tidligere velsignelser (v. 20)

Ikke fornærmet over kritik (v. 9)

  • Hvad imponerer jer mest ved hærføreren Moroni og Pahoran?

  • Hvad kendetegner ifølge disse vers en patriotisk indstilling?

  • Hvordan kan I indlemme disse principper i jeres tilværelse?

  • Hvilke eksempler på disse principper har I set hos andre mennesker?

Alma 62:39-51. I modgang bliver nogle mennesker ydmyge for Gud, mens andre bliver forhærdede

lightbulbBed eleverne om at læse Alma 62:39-41.

  • Hvad er i v. 41 betydningen af ordet forhærdede?

  • Hvorfor tror I, at nogle nefitter blev forhærdede på grund af krigen, mens andre blev blødgjorte?

  • Hvorfor blev nefitterne ifølge Mormons ord i v. 40 skånet? (Se også Alma 10:22-23).

Læs Rom 8:28, 35-39. Bed eleverne om at fortælle om et tidspunkt, hvor de vendte sig mod Herren i deres trængsler.

Læs Alma 62:42-51 og drøft, hvordan Kirken kan hjælpe en nation og dets folk med at komme sig efter en krig. Bær vidnesbyrd om, at Herren kan hele alle sår forårsaget af krig. Du kan eventuelt også påpege, at på samme måde som Herren kan hele en nation, der har været i krig, kan han hele os alle, når vi oplever modgang.

Bed eleverne tænke over de samtaler, de har haft om kapitlerne om krig i Mormons Bog (Alma 43-62). Gennemgå nogle af de principper, du og dine elever har drøftet, mens I studerede disse kapitler.

  • Hvorfor tror I, at Mormon optegnede så meget om krig?

Afslut med dine egne tanker om kapitlerne om krig. Bær dit vidnesbyrd.