Kurser om skrifterne
Kapitel 47: 4 Nefi


Kapitel 47

4 Nefi

Indledning

Gennem tiden har mennesker søgt lykke, fred og fremgang. Skrifterne fortæller om to samfund, som opnåede denne tilstand: Folket i Enoks stad eller Zion (se Moses 7) og folket i Mormons Bog, som den opstandne Frelser besøgte og underviste (se 4 Ne 1). I 4 Nefi læser vi om folk, som i næsten 200 år efter Frelserens besøg var så retskafne, at »der ikke [kunne] findes noget lykkeligere folk blandt de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd« (4 Ne 1:16). Det samfund henfaldt desværre til sidst i apostasi. Eleverne kan have gavn af at sammenligne de valg, der førte til næsten 200 års lykke med de valg, der førte til elendighed.

Nogle læresætninger og principper

  • Når mennesker virkelig er omvendte til Jesu Kristi evangelium, arbejder de sammen i enighed og fred (se 4 Ne 1:1-19).

  • Stolthed fører til uenighed, splid og frafald (se 4 Ne 1:20-49).

Forslag til undervisningen

4 Nefi 1:1-19. Når mennesker virkelig er omvendte til Jesu Kristi evangelium, arbejder de sammen i enighed og fred

lightbulbSkriv på tavlen: »Alle mennesker blev omvendt« (4 Ne 1:2).

  • Hvad vil det sige at blive omvendt?

Læs følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum (findes også på den medfølgende dvd DVD A ikonA):

»Vi gør os fortjente til evigt liv ved en omvendelsesproces. Sådan som dette ord, der har mange betydninger, anvendes her, betegner det ikke blot en overbevisning, men en gennemgribende ændring af vores natur … Jesu udfordring [om at blive omvendt] viser, at den omvendelse, han krævede af dem, der ville komme i Himmeriget var langt mere end blot at blive omvendt til at bære vidnesbyrd om, at evangeliet er sandt. At vidne er at vide og at kundgøre. Evangeliet udfordrer os til at blive ›omvendt‹, hvilket kræver, at vi gør, og at vi bliver« (Liahona, jan. 2001, s. 40-41; fremhævelse i den oprindelige tekst).

Læs 4 Nefi 1:1-2 sammen med eleverne.

  • Hvilke beviser finder vi i disse vers for, at folket virkelig var omvendt? (Mulige svar omfatter: Omvendelse, dåb, modtagelse af Helligånden, ingen splid og retfærdig omgang med hinanden).

  • Hvorfor tror I, at disse handlinger antyder, at en person virkelig er omvendt?

Sæt eleverne til at arbejde sammen parvis eller i små grupper. Bed hvert par eller gruppe om at læse 4 Nefi 1:3-18 og nævne flere beviser, der viser, at folket var omvendt. Deres lister kan omfatte, at folket havde alt til fælles, udvirkede mirakler i Jesu Kristi navn, havde Guds kærlighed i deres hjerte, ikke begik store synder og var forenede. Skriv elevernes svar på tavlen efter tre eller fire minutter.

  • Hvilken indvirkning tror I, at virkelige omvendte hellige har på deres familie og nabolag?

Tilskynd eleverne til i stilhed at tænke over følgende spørgsmål:

  • Hvilket område af jeres tilværelse føler I jer tilskyndet til at forbedre for at blive mere omvendt til Herren?

  • Hvilken indvirkning ville disse ændringer have på jeres familie og venner?

Understreg, at sand omvendelse går hånd i hånd med større kærlighed og omsorg for andre. Når vi virkelig bliver omvendt, forsvinder stolthed og strid fra vores tilværelse og bliver erstattet med fred og større lykke.

lightbulbBed en elev om at læse 4 Nefi 1:17.

  • Hvad tror I, at det betyder, at der ikke var nogen »form for -itter«

Forklar, at efter Frelserens besøg levede folket i enighed og fred, og de overvandt enhver etnisk eller kulturel forskellighed, der eksisterede blandt dem før. De skelnede ikke længere sig selv fra andre med kulturelle titler som »nefitter« eller »lamanitter.«

Læs præsident James E. Faust og ældste Richard G. Scotts udtalelser på s. 332-333 i elevens hæfte. Disse udtalelser findes også på den medfølgende dvd DVD B iconB DVD C iconC.

  • Hvordan kan vi være enige med mennesker fra andre kulturer? Hvordan kan vi være enige med mennesker, hvis interesser eller evner adskiller sig fra vores?

  • Hvorfor tror I, at mennesker, der er omvendt til Herren, har større sandsynlighed for at søge enighed og fred med hinanden?

  • Hvordan kan følelsen af enighed påvirke en familie? Eller en menighed?

  • Hvad har I fundet ud af, som kan opmuntre til enighed blandt familien og de nærmeste?

4 Nefi 1:20-49. Stolthed fører til uenighed, splid og frafald

lightbulbForklar, at disse ideelle tilstande i dette samfund varede i næsten 200 år. Så ændrede samfundet sig gradvist over de næste 100 år, fordi folket begyndte at træffe valg, der førte dem til at synke »ned i vantro og ugudelighed fra år til år« (4 Ne 1:34). Få eleverne til at læse 4 Nefi 1:45-48 for at se resultatet af disse valg: Alle mennesker var ugudelige, undtagen Jesu disciple, alle mennesker lod Gadiantons røvere sprede sig overe hele landet, og skrifterne blev skjult for folket. Tegn så følgende skema på tavlen eller vis det på en overheadprojektor, undlad oplysningerne i parenteserne.

Et faldent folk

v. 20

(En lille del af folket rejste sig mod eller faldt fra kirken. Nogle evangeliske principper blev opgivet: Enighed, troskab mod Herrens kirke).

v. 24-26

(Nogle mennesker gik med kostbare klæder, delte ikke deres ejendele og gods, var opdelt i klasser og oprettede kirker for vindings skyld. Nogle evangeliske principper blev opgivet: Ydmyghed, næstekærlighed).

v. 27-29

(Nogle mennesker forkastede vigtige dele af evangeliet, administrerede hellige ordinancer til dem, der var uværdige, forfulgte medlemmer af kirken og forkastede Kristus. Nogle evangeliske principper blev opgivet: Ærbødighed, tro, ydmyghed, venlighed).

v. 30-34

(Nogle mennesker forsøgte at dræbe de tre nefitter, forhærdede deres hjerte, fulgte falske præster og profeter og mishandlede Jesu disciple. Nogle evangeliske principper blev opgivet: Ærbødighed for livet, næstekærlighed).

v. 35-39

(Folket splittede sig. De mest ugudelige blandt dem forkastede evangeliet og underviste deres børn i at forkaste Jesus Kristus og hade de troende. Nogle evangeliske principper blev opgivet: Enighed, næstekærlighed, tro).

v. 40-43

(De retskafne kom i mindretal i forhold til de ugudelige mennesker, der fortsatte med at søge det verdslige og udviklede hemmelige eder og sammensværgelser. Nogle evangeliske principper blev opgivet: Ydmyghed, næstekærlighed, ærlighed).

Forklar, at dette skema viser, hvordan folkets fald skete gradvist, gennem en lang række syndige valg. Læs versene i hvert trin sammen med eleverne. Når I har læst hvert sæt vers, kan du bede eleverne om at nævne (1) folkets uretfærdige handlinger og indstilling og (2) de evangeliske principper, som folket opgav (eksempler står i parentes i skemaet oven over). Bed en elev om at fungere som skribent og skriv deres bidrag ned.

  • Hvordan hænger stolthed sammen med hver eneste handling, der nævnes i dette skema?

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 38:24-27.

  • Hvordan kunne efterfølgelse af disse principper have stoppet denne nedadgående spiral?

4 Nefi 1:48-49. Ugudelighed fører til tab af værdifulde velsignelser

lightbulbLæs 4 Nefi 1:48-49 sammen med eleverne. Få dem til at lede efter det, der blev taget fra folket.

  • Hvorfor ville det være en tragisk begivenhed, hvis de hellige skrifter blev fjernet?

  • Hvordan kan skrifterne blive »skjult« for os? (Du kan eventuelt bede eleverne om at læse og krydshenvise Alma 12:10-11 med 4 Nefi 1:48-49 og drøfte, hvordan folk kan miste hellige velsignelser).

  • Hvordan styrker det at have hellige sandheder såsom skrifterne og andre åbenbaringer vores evne til at udvikle os åndeligt?

Læs følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball, (1895-1985), Kirkens 12. præsident:

»Jeg har opdaget, at når jeg bliver ligegyldig i mit forhold til guddommen, og når det er som om, at intet guddommeligt øre lytter og ingen guddommelig røst taler, så er jeg langt, langt borte. Hvis jeg fordyber mig i skriften, mindskes afstanden og åndeligheden kommer tilbage. Jeg opdager, at jeg får større kærlighed til dem, som jeg bør elske af hele mit hjerte, sind og styrke, og når jeg elsker dem højere, er det lettere for mig at følge deres råd« (What I Hope You Will Teach My Grandchildren, tale til seminar- og institutlærere, 11. juli 1966, s. 4).

  • Hvordan påvirker personlig fordybelse i skrifterne nærheden til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Sammenlign folk i en omvendelsestilstand, som vist i begyndelsen af 4 Nefi med ugudelige mennesker som vist i slutningen af 4 Nefi. Bær dit vidnesbyrd om konsekvenserne ved forsætlig ulydighed og konsekvenserne ved fortsat at omvende sig.