Kapitel 2
1 Nefi 1-5
Indledning
Profeterne modtager åbenbaring fra vor himmelske Fader for hans børn (se Am 3:7 ), og skrifterne bevarer deres profetiske ord til fremtidige generationer. Optegnelsen i 1 Nefi beskriver et mønster, som gentages i mange profeters tilværelse: Lehi bad, modtog en åbenbaring, der omfattede at se Frelseren, advarede sit folk og blev afvist af mange af dem, han advarede. Mange mennesker forsøgte at slå ham ihjel (se 1 Ne 1:5-20). Eleverne vil have gavn af at se dette mønster gjorde sig gældende i Lehis tilværelse, og tillige i andre profeters fx profeten Joseph Smiths tilværelse.
De første fem kapitler af 1 Nefi giver eleverne mulighed for i større grad at påskønne profeternes ord og de hellige skrifter, der indeholder dem.
Nogle læresætninger og principper
-
Herren kalder profeter til at advare sine børn og vidne om sandheden (se 1 Nefi 1:4-20; 2:2).
-
Herrens milde barmhjertighed er over dem, som udviser tro på ham (se 1 Ne 1:14, 20).
-
Herren bereder en vej, så vi kan holde hans befalinger (se 1 Ne 2:11-20; 3:7-28; 4:1-38; 5:8).
-
Skrifterne bevarer Herrens ord (se 1 Ne 5).
Forslag til undervisningen
1 Nefi 1:4-20; 2:2. Herren kalder profeter til at advare sine børn og vidne om sandheden
Bed eleverne om at drøfte, hvordan de har håndteret advarsler i deres tilværelse. Følgende spørgsmål kan være nyttige:
-
Hvilke advarsler kan vi modtage?
-
Hvorfor giver vi sommetider ikke agt på advarsler, selv når vi ved, at vi burde?
Tro mod sin profetiske kaldelse advarede Lehi folket i Jerusalem i overensstemmelse med den åbenbaring, han havde modtaget. For at hjælpe eleverne med at gennemgå Lehis advarsel til jøderne deles klassen i tre grupper. Bed hver gruppe om at læse et af følgende skriftsteder og besvare spørgsmålene herunder.
-
På hvilken måde var Lehis oplevelser magen til andre profeters oplevelser?
-
Hvilke paralleller ser I mellem Lehis syn og senere oplevelser og profeten Joseph Smiths oplevelser?
-
Hvilken advarsel gav Lehi indbyggerne?
Bed grupperne fortælle klassen, hvad de har læst om Lehi og besvare spørgsmålene.
-
Hvilke advarsler har Kirkens præsident for nylig givet?
-
Hvordan kan folks reaktioner på profeten i dag sammenlignes med indbyggernes reaktion på Lehis budskab?
-
Hvordan får I tillid til at følge profetens råd?
1 Nefi 1:14, 20. Herrens milde barmhjertighed er over dem, som udviser tro på ham
Bed eleverne om at læse 1 Nefi 1:20 og bemærke, hvad Nefi lover at vise os (se også v. 14). Foreslå, at eleverne understreger vendingen »Herrens milde barmhjertighed« i deres skrifter. Bed dem derefter om at slå op på Moroni 10:3 og bemærke, at Moroni formaner os til at huske og grunde (i det første kapitel af Mormons Bog lover Nefi at vise os Herrens milde barmhjertighed. I bogens sidste kapitel instruerer Moroni læseren i at »[huske] på, hvor barmhjertig Herren har været«).
Bed eleverne om at slå op på ældste David A. Bednars udtalelse på s. 12 i elevens hæfte. (Denne udtalelse findes også på den medfølgende dvd
A. Se filmklippet på forhånd, hvis du bruger dvd’en, og vær forberedt på at stoppe klippet på de rette tidspunkter, så du kan indlede en samtale). Bed eleverne om at læse (eller lytte til) udtalelsens første to afsnit og lede efter svar på dette spørgsmål:
-
Hvad er Herrens milde barmhjertighed?
Du kan eventuelt bruge tavlen til at skrive de eksempler på mild barmhjertighed, som ældste Bednar har nævnt: »Velsignelser, styrke, beskyttelse, bekræftelser, vejledning, kærlig venlighed, trøst, støtte og åndelige gaver.« Bemærk, at disse eksempler på mild barmhjertighed er »meget personlige og individuelle«, og at vi modtager dem »fra, på grund af og gennem Herren Jesus Kristus«.
Bed eleverne om at læse (eller lytte til) det tredje afsnit i ældste Bednars udtalelse. Bed dem om at lytte efter andre eksempler på mild barmhjertighed, der kan tilføjes til de førnævnte eksempler.
For at hjælpe eleverne med at genkende Herrens milde barmhjertighed, som står optegnet i Mormons Bog, kan du overveje at bruge en eller flere af følgende aktiviteter:
-
Hvis eleverne kender beretningen i 1 Nefi 1-5, så bed dem om at komme med eksempler fra disse kapitler, hvor Herren viser sin milde barmhjertighed – velsignelser, der er »personlige og individuelle«. Skriv henvisningerne op på tavlen, efterhånden som de nævner forskellige skriftsteder.
-
Hvis eleverne ikke kender beretningen, så giv dem nogle få minutter til at kigge i 1 Nefi 1-5 for at lede efter eksempler på Herrens milde barmhjertighed. Eksemplerne kan omfatte 1 Nefi 2:16, hvor Nefi fortæller om, hvordan Herren blødgjorde hans hjerte som svar på en bøn, og 1 Nefi 3:8 hvor Lehi bliver glad for visheden om, at hans søn er blevet velsignet af Herren. Skriv henvisningerne op på tavlen, når de foreslår skriftsteder. Bed dem derefter om at læse skriftstederne højt og fortælle, hvad de tænker om dem.
-
Bed eleverne om at tænke over skriftsteder i Mormons Bog, der viser Herrens milde barmhjertighed. Skriv henvisningerne op på tavlen, når de foreslår skriftsteder. Bed dem derefter om at læse skriftstederne og fortælle, hvad de tænker om dem.
-
Påpeg, at som nævnt i v. 20 er Herrens milde barmhjertighed ofte i form af udfrielse. Del klassen op i tre grupper. Vælg 1 Nefi 1-7 til den første gruppe, 1 Nefi 8-14 til den anden gruppe og 1 Nefi 15-22 til den tredje gruppe. Bed dem lede efter eksempler på udfrielse i kapiteloverskrifterne. Skriv det, de kommer frem til, på tavlen. Eleverne bliver måske overraskede over at opdage, at næsten hvert kapitel i 1 Nefi beskriver et menneskes eller en gruppe menneskers udfrielse. Udfrielse er Mormons Bogs hovedtema.
-
Hvem modtager ifølge 1 Nefi 1:20 Herrens milde barmhjertighed? (»Alle dem, som han har udvalgt«).
-
Hvad siger Nefi gør mennesker egnede til at være udvalgte?
Bed en elev om at læse følgende citat, hvor ældste Bednar beskriver, hvordan vores tro forbereder os til at blive udvalgt til at modtage Herrens milde barmhjertighed. Hjælp eleverne med at lægge mærke til, hvordan brugen af vores handlefrihed, eller evnen til at vælge, påvirker vores parathed til at modtage disse velsignelser. (Du kan eventuelt skrive citatet op på tavlen, inden klassen begynder).
»Det er snarere vores hjerte og vores stræben og vores lydighed, som afslutningsvis bestemmer, om vi bliver talt blandt Guds udvalgte …
“[Et af] de grundlæggende formål med handlefrihedens gave [er], at vi skal elske hinanden og vælge Gud. På denne måde bliver vi Guds udvalgte og indbyder hans inderlige barmhjertighed, når vi bruger vores handlefrihed til at vælge Gud« (Liahona, maj 2005, s. 101; også fremhævet i den oprindelige tekst).
-
Hvad mener I, det betyder at »vælge Gud«?
-
Hvordan har I brugt jeres handlefrihed til at elske andre og vælge Gud?
-
Hvordan mener I, at vores kærlighed til hinanden er forbundet med vores handlefrihed?
-
Hvornår har I opdaget Herrens milde barmhjertighed eller udfrielse i jeres egen tilværelse eller hos en, I kender? (Du kan eventuelt dele eleverne op parvis for at tale om disse oplevelser. Når de har haft tid til at tale om det, kan du bede nogle få af dem om at fortælle noget, de har lært om deres makker).
1 Nefi 2:11-20; 3:7-28; 4:1-38; 5:8. Herren bereder en vej, så vi kan holde hans befalinger
Bed eleverne om at læse 1 Nefi 3:1-5.
-
Hvilken befaling får Lehi og hans sønner i disse vers?
-
Hvorfor tror I, at Laman og Lemuel sagde, at denne befaling var vanskelig?
Som en del af denne samtale kan du nævne, at afstanden fra Jerusalem til Det Røde Hav er ca. 290 km. Lehi og hans familie havde »rejst tre dage« forbi dette punkt (se 1 Ne 2:5-6). Det vil sige en rejse på mindst 12-14 dage fra Jerusalem til deres midlertidige hjem i Lemuels dal (se kortet på s. 397 i elevens hæfte).
Bed en elev om at læse eller sige 1 Nefi 3:7 højt . (Du kan eventuelt sætte eleverne sammen parvis, så de kan hjælpe hinanden med at lære verset udenad, hvis de ikke allerede kan det).
-
Hvordan tror I, at Nefi vidste, at Gud ville berede en vej?
Hvis du føler, at det vil være gavnligt for eleverne at se forskellen på Nefis og Sams indstilling og Lamans og Lemuels indstilling, kan du bede halvdelen af klassen om at studere 1 Nefi 2:11-14. Bed dem lede efter spor på, hvorfor Laman og Lemuel ville reagere negativt på Herrens befaling. Bed resten af klassen om at læse v. 16-20 og afgøre, hvorfor Nefi og Sam var mere villige til at adlyde Herren. Bed eleverne om at komme med deres konklusioner.
Gennemgå ganske kort de to første forsøg på at skaffe bronzepladerne (se 1 Ne 3:10-21 og 1 Ne 3:22-28). Hjælp eleverne med at sammenligne Lamans og Lemuels reaktion med resultaterne af Nefis og Sams reaktion.
Du kan eventuelt påpege, at en af grundene til, at Nefi havde tro på Guds evne til at berede en vej, var, at han troede på beretningerne i skrifterne. Læs 1 Nefi 4:2 sammen med eleverne.
-
Hvordan er beretningen i dette vers et eksempel på princippet i 1 Nefi 3:7?
-
Hvordan passer denne beretning til de omstændigheder, som Lehis familie stod overfor?
Lad eleverne gennemgå 1 Nefi 3:28-4:38 og finde eksempler på, hvordan Gud hjalp Nefi med at opnå det, han havde befalet, selv når det virkede umuligt. Få dem til at fortælle om det, som de finder frem til. (Eksempler kan omfatte 1 Ne 3:29; 4:6-7, 10-11, 20, 31).
-
Hvilke oplevelser har vist jer sandheden af 1 Nefi 3:7? Hvordan har disse oplevelser påvirket jeres tro på Herren?
1 Nefi 5. Skrifterne bevarer Herrens ord
Få eleverne til at kigge i 1 Nefi 5:10-16 og skriv bronzepladernes indhold op på tavlen.
-
Hvordan påvirkede studium af disse skrifter Lehi ifølge 1 Nefi 5:17?
-
Hvorfor tror I, at studium af bronzepladernes indhold, som nævnt i v. 10-16, ville medføre de velsignelser, der er nævnt i v. 17?
-
Hvordan viste Lehi og Nefi, at de påskønnede skrifterne?
-
Hvad kan vi gøre for at vise, at vi påskønner skrifterne?
Forklar, at mere end 300 år efter, at Lehi og hans familie forlod Jerusalem, opdagede hans efterkommere en gruppe mennesker, hvis efterkommere også flygtede fra Jerusalem. Disse mennesker, der nu boede i en by, de kaldte Zarahemla, havde ikke haft skrifterne med sig. Bed eleverne om at læse Omni 1:14-17.
-
Hvad skete der med dette folks tro og sprog, fordi de ikke havde skrifterne? Hvorfor tror I, at manglen på skrifterne havde denne virkning på dem?
-
Hvad følte de, da de opdagede, at Mosija og hans folk havde skrifterne?
Forklar, at indbyggerne i Zarahemla og nefitterne forenede sig under Mosijas ledelse. Da Mosija døde, tjente hans søn Benjamin som konge.
Bed eleverne om at læse Mosija 1:1-5. Disse vers omfatter kong Benjamins ord til sine sønner.
-
Hvordan gavnede det kong Benjamin og hans folk, at bronzepladerne var blevet bevaret?
-
Hvad kan vi gøre for, at vi selv og vores familie kan bevare skrifterne?
Bed eleverne om at fortælle, hvad de føler, når de trofast studerer Mormons Bog. Du kan også bede dem om at skrive et kort brev til en i familien eller en fremtidig søn eller datter, der beskriver den værdi, som Mormons Bog har i deres tilværelse. Foreslå, at de i brevet beskriver, hvad de føler, når de studerer.
Tilskynd eleverne til at studere Mormons Bog dagligt og til at læse eller genlæse hele Mormons Bog som en del af dette kursus.