Institut
Kapitel 21: Mosija 18-24


Kapitel 21

Mosija 18-24

Indledning

Efter at Alma var blevet omvendt på grund af Abinadis prædiken, begyndte han at undervise folk, der var villige til at lytte til ham. Han og hans nye tilhængere flygtede til et sted kaldet Mormon, hvor de modtog dåbens ordinance og blev forenet i deres tro. De bosatte sig fredfyldt i et land, de kaldte Helam, men de blev taget til fange af Amulon, en tidligere præst hos kong Noa, der havde tilsluttet sig lamanitterne. Lige inden blev de folk, der var tilbage i Lehi-Nefis land og blev ledt af kong Noas retskafne søn, Limhi, også tilfangetaget af lamanitterne. Begge grupper kom til at vide, at »ingen kunne udfri dem, bortset fra Herren deres Gud« (Mosi 23:23). Når du og dine elever drøfter disse beretninger, kan I få en større påskønnelse for Herrens kraft til at udfri os fra hvilken som helst trældom, vi oplever. Du kan opfordre eleverne til at indgå og holde pagter, være ydmyge, omvende sig, bede og stole på Herren.

Nogle læresætninger og principper

  • Vi modtager Herrens Ånd og løfte om evigt liv gennem vore dåbspagter (se Mosi 18:1-16).

  • At vandre retskaffent omfatter at adlyde Gud og tjene andre (se Mosi 18:17-30).

  • Gud er barmhjertig og i stand til at udfri os fra trældom (se Mosi 19-24).

  • Gud prøver vores tålmodighed og tro (se Mosi 23-24).

Forslag til undervisningen

Mosija 18:1-16. Vi modtager Herrens Ånd og løfte om evigt liv gennem vore dåbspagter

lightbulbBegynd med at bede eleverne om at forestille sig, at en ven har besluttet sig for at blive døbt og bekræftet. Hun spørger, hvad hun kan gøre for at blive åndeligt forberedt.

  • Hvilket råd ville I give?

Bed eleverne om i stilhed at læse Mosija 18:1-7 og se efter bevis på, at folk blev forberedt til dåb.

  • Hvilket bevis har I fundet?

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 20:37. Før vedkommende læser, beder du eleverne lytte efter andre indstillinger og handlinger, der bekræfter en persons parathed til at indgå og holde dåbspagter.

  • Hvordan kan de indstillinger og handlinger, vi har drøftet, hjælpe os med at indgå og holde alle evangeliets pagter?

Læs Mosija 18:8-10. Før du læser, beder du eleverne følge med og kigge efter elementer fra dåbspagterne.

  • Hvad er vores del af dåbspagterne i disse vers?

  • Hvad lover Herren os, når vi holder vore dåbspagter?

Bed eleverne om at dele sig op parvis og læse Mosija 18:11-16 sammen. Bed dem understrege og drøfte Almas folks ønsker, før de blev døbt. Bed dem også kigge efter folks følelser, da de var blevet døbt og efter de velsignelser, folket modtog.

  • Hvad var Almas ønske, da han forberedte sig på at udføre Herrens værk? (Se Mosi 18:12).

  • Hvorfor har vi brug for Ånden for at være i stand til at tjene med »hjertets hellighed«?

  • Efter Alma og hans folk var blevet døbt, blev de »fyldt med Ånden« (Mosi 18:14) og »fyldt med Guds nåde« (Mosi 18:16). Hvorfor er det vigtigt for alle kirkemedlemmer at modtage disse velsignelser? Hvornår har I modtaget disse velsignelser?

Bær vidnesbyrd om de løfter og velsignelser, vi modtager, når vi ærer vore dåbspagter og følger Helligåndens vejledning.

Mosija 18:17-30. At vandre retskaffent omfatter at adlyde Gud og tjene andre

lightbulbSkriv på tavlen De vandrede retskaffent for Gud.

  • Hvad siger denne udtalelse jer?

Få eleverne til at lede i Mosija 18:17-30, enten parvis eller enkeltvis, og kigge efter Almas råd, som førte folket til at »vandre retskaffent for Gud«. Foreslå, at eleverne skriver de principper ned, de finder. Bed dem om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Når eleverne kommer med deres svar, kan du eventuelt spørge dem, hvilke velsignelser de kan finde frem til – fra skriftstedsblokken eller fra deres egen oplevelse – som følge af lydighed mod præcis det råd.

Anspor eleverne til at følge Almas råd om at »vandre retskaffent« hver dag ved at adlyde Gud og tjene andre.

Mosija 19-24. Gud er barmhjertig og i stand til at udfri os fra trældom

Elevens hæfte indeholder et skema, der sammenligner Limhis folks oplevelse med Almas folks oplevelse (se s. 152-153). Du kan eventuelt henvise eleverne til dette skema, når de drøfter Mosija 19-24.

lightbulbFå eleverne til at gennemgå kortet med titlen »Væsentlige nefitiske rejser i Mosijas Bog« på s. 140 i elevens hæfte. Find de byer og mennesker, der bliver nævnt i Mosija 19-24 ved hjælp af kortet. Sørg for, at eleverne forstår, at Limhi og hans tilhængere befandt sig i Lehi-Nefis land, og at Alma og hans tilhængere befandt sig i Helams land.

Forklar, at eleverne skal drøfte Mormons beretning om, hvordan Herren udfriede Limhis og Almas folk fra trældom. Bed eleverne om at slå op på Mosija 21:5, og bed en elev om at læse det op. Fremhæv Mormons udtalelse om, at »der var ingen måde, hvorpå [nefitterne] kunne udfri sig af [lamanitternes] hænder«.

Skriv Mosija 21:13-19; 24:9-16 på tavlen. Bed eleverne om at læse disse vers i stilhed for at opdage bestemte handlinger, som begge grupper foretog for at modtage Guds barmhjertighed og udfrielse. Bed eleverne om på baggrund af disse handlinger at lave en liste med principper, der kan vejlede dem i deres egne svære omstændigheder. Bed eleverne om at skrive de principper ned, de finder. (Bemærk:Præsident Boyd. K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum definerede et princip som »en varig sandhed, en lov, en regel, som man kan tillægge sig som vejledning til at træffe afgørelser« (Stjernen, juli 1996, s. 17). Du kan eventuelt bruge denne definition til at hjælpe eleverne med at forstå den slags principper, som du ønsker, de skriver på deres liste).

Følgende skema anviser en måde at lede denne aktivitet på. Du kan eventuelt skrive det op på tavlen og foreslå eleverne at bruge det som model til deres eget på papiret. Skriv den første handling og princip (for Mosi 21:13-14) for at vise eleverne, hvordan de udfylder skemaet. Lad så eleverne finde så mange handlinger, de kan, og skrive et princip for hver handling.

Mosija 21:13-19; 24:9-16

Nefitternes handling

Princip

De ydmygede sig og råbte meget til Gud (se Mosi 21:13-14).

Gud besvarer bønner, hvis man beder ydmygt.

De var tålmodige (se Mosi 24:16).

Andre handlinger eleverne har fundet frem til

Bed eleverne om at fortælle om de handlinger og principper, de har skrevet på deres liste, når de har haft tid nok til at studere og tænke. Giv dem mulighed for at fortælle om tidspunkter, hvor de har anvendt disse principper, og Herren har velsignet dem. Afslut med dit vidnesbyrd om, hvordan vi ikke kan udfri os selv fra åndelig trældom, og hvordan vi har brug for Herrens uendelige barmhjertighed og forløsende kærlighed.

Mosija 23-24. Gud prøver vores tålmodighed og tro

lightbulbMind eleverne om, at Alma og Limhis folk engang havde været underkastet kong Noa. Få eleverne til at læse Abinadis advarsel i Mosija 11:23-25. Da folk ikke gav agt på denne advarsel, vendte Abinadi tilbage. Lad eleverne læse ordene i Mosija 12:1, 5. Almas folk omvendte sig senere, men de led stadig under konsekvenserne, fordi de tidligere havde nægtet at omvende sig.

Læs Mosija 23:21-24 og 24:10-16 som klasse, eller giv eleverne lov til at læse disse skriftsteder i stilhed. Bed eleverne om at besvare følgende spørgsmål, når de har læst versene. Bed dem om at anvende vendinger fra de tildelte skriftsteder og også om at udtrykke sig med deres egne ord.

  • Hvilke byrder bærer folk i dag? Hvorfor tror I, at vore byrder er nemmere at bære, når vi glædeligt underlægger os Herrens vilje?

  • Hvordan »kommer [Herren til sit] folk i deres trængsler«? (Mosi 24:14).

Bed eleverne om at mindes tidspunkter, hvor Herren er kommet til dem i deres trængsler. Hvis det er passende, kan du spørge, om en person har lyst til at fortælle om det.

Læs følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolvs Apostles Kvorum:

»Der kan og vil være masser af vanskeligheder i livet. Ikke desto mindre finder den sjæl, som kommer til Kristus, som kender hans røst og stræber efter at gøre, som han gjorde, en styrke, der overgår hans egen, som der står i salmen. (»Frelser, jeg vil følge dig«, Salmer og sange, nr. 152) …

Brødre og søstre, uanset hvad jeres kvaler er, så bønfalder jeg jer om ikke at give op eller give efter for frygt …

Hvis I er ensomme, ønsker jeg, at I skal vide, at I kan finde trøst. Hvis I er modløse, ønsker jeg, at I skal vide, at I kan finde håb. Hvis I er fattige i ånden, ønsker jeg, at I skal vide, at I kan blive styrket. Hvis I er nedbrudte, ønsker jeg, at I skal vide, at det kan udbedres« (Liahona, maj 2006, s. 71).

  • Hvordan kan I udvise tålmodighed i vanskeligheder?

  • Hvornår har I genkendt Guds styrkende hånd i jeres tilværelse?

Tilskynd eleverne til at stole på vor himmelske Faders og Jesu Kristi kraft, trøst og helbredende natur.