Bibliotek
Hvordan kan målsætning gøre mig mere selvhjulpen?


Hvordan kan målsætning gøre mig mere selvhjulpen?

Meningsfulde mål og omhyggelig planlægning kan hjælpe os til at udføre det værk, som Herren ønsker, at vi udfører. Personlig målsætning er en vigtig del af at blive selvhjulpen. Det omfatter mere end blot at ønske eller drømme. Som præsident Thomas S. Monson har sagt: »At ønske får det ikke til at ske. Herren forventer, at vi tænker. Han forventer, at vi handler. Han forventer, at vi arbejder. Han forventer, at vi har et vidnesbyrd. Han forventer, at vi er hengivne« (»Til undsætning«, Liahona, juli 2001, s. 57). Når vi bønsomt lægger planer og flittigt arbejder for at opnå vore mål, så vil Herren forøge vore bestræbelser og hjælpe os til at nå vores potentiale.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvilke mål har du sat for dig selv i dit liv? Hvad gjorde du for at opnå dine mål? Hvordan er du blevet mere selvhjulpen, fordi du har opnået mål?

Hvilke mål, som du kender til, har de unge sat? Hvordan kan du opfordre dem til at sætte værdige mål?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad vil få de unge til at forstå vigtigheden af at sætte mål for at blive selvhjulpne?

1 Kongebog 18:21; Matthæus 6:24 (Vi kan ikke tjene to herrer)

Filemon 3:13-14 (Vi kan strække frem mod vore mål, og jage mod dem)

2 Nefi 32:9 (Vi bør søge Herrens vejledning i alt, hvad vi gør)

Alma 34:32-33 (Dette liv er tiden til at forberede os til at møde Gud)

Lære og Pagter 58:27-29 (Vi bør være ivrigt engageret i gode sager)

M. Russell Ballard, »Vend tilbage og modtag«, Liahona, maj 2017, s. 62-65

Quentin L. Cook, »Vælg klogt«, Liahona, nov. 2014, s. 46-49

L. Tom Perry, »Hæv standarden«, Liahona, nov. 2007, s. 46-49

»Sådan sætter du mål«, Forkynd mit evangelium, 2005, s. 146

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren elskede dem, han underviste. Han vidste, hvad deres interesser, håb og ønsker var, og hvad der foregik i deres liv. Hvad kan du gøre for at forstå behov og interesser hos de unge, du underviser? Hvordan kan dette påvirke den måde, du underviser dem?

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se anvendelsen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe:

  • Bed de unge om at gengive oplevelser, som de har haft for nyligt, der underbyggede en evangelisk sandhed, som de har lært om.

  • Fortæl de unge om nogle af de mål, som du har sat for dig selv i løbet af dit liv. Tal om både langsigtede og kortsigtede mål. Forklar, hvordan du besluttede dig til at sætte de mål, hvad du gjorde for at opnå dem, og hvordan dine bestræbelser var til velsignelse for dig. Tilskynd de unge til at fortælle om lignende oplevelser, som de har haft.

Lær sammen

Alle forslagene herunder kan hjælpe de unge til at blive mere selvhjulpne ved at lære at sætte personlige mål. Følg Åndens vejledning, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge om at nævne nogle af de mål, som de har sat for sig selv. Hvad hjælper dem til at opnå deres mål? Bed de unge om at gennemgå de første ti afsnit i ældste M. Russell Ballards tale »Vend tilbage og modtag« og skrive de råd han giver om at sætte mål på tavlen. Hjælp de unge til at få inspiration til at sætte livslange mål ved at dele dem op i to grupper. Bed en gruppe om at gennemgå »Familien: En proklamation til verden« og den anden gruppe om at gennemgå »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd.« Hver gruppe bør se efter, hvordan deres dokument kan hjælpe dem til at sætte mål. der er centreret om at blive som Jesus Kristus og efterleve hans evangelium.

  • Bed halvdelen af klassen om at læse ældste Quentin L. Cooks beretning om hans samtale med en ung mand (fra hans tale »Vælg klogt«), og bed den anden halvdel om at læse ældste L. Tom Perrys beretning om sin søn, der øvede højdespring (fra talen »Hæv standarden«). Bed de unge om at sammenfatte deres tildelte beretninger for resten af klassen, og forklare, hvad disse beretninger lærte dem om at sætte mål. Lad dem fortælle om lignende beretninger fra deres egen tilværelse. Hvordan vil de anvende det, som de har lært af disse beretninger, til at blive bedre til at sætte og opnå deres mål?

  • Spørg de unge om nogle af de mål, de har sat, og hvorfor det er vigtigt at have mål. Bed dem om at læse »Sådan sætter du mål« i Forkynd mit evangelium (s. 148-149), og finde årsager til, at mål er vigtige, og bed dem om at fortælle, hvad de fandt frem til. Inviter med biskoppens tilladelse fuldtidsmissionærerne eller en nylig hjemvendt missionær og bed dem om at forklare betydningen af at sætte mål om missionering. Hvordan kan de unge blive bedre missionærer ved at lære at sætte mål nu? Overvej at invitere andre medlemmer af menigheden til at tale med de unge om vigtigheden af at sætte mål på andre tidspunkter i livet.

  • Bed de unge om at nævne de mål, som de har sat for sig selv. Gennemgå sammen med de unge retningslinjerne for at sætte mål fra side 148-149 i Forkynd mit evangelium. Hvilke af disse retningslinjer vil hjælpe de unge til at opnå de mål, som de har nævnt? Lad dem vælge et af deres mål og nedskrive, hvordan de vil bruge disse retningslinjer til at opnå dette mål. Bed et par elever om at fortælle om det, som de har skrevet.

  • Bed de unge om at læse Lære og Pagter 58:27-29, og lad dem lave en liste over mål, som de gerne vil sætte, der vil hjælpe dem til at være »ivrigt engageret i en god sag« og »udvirke megen retfærdighed«. Tilskynd dem til at fortælle en anden elev om deres liste og forklare, hvad de gør eller kan gøre nu for at opnå disse mål. Lad dem læse de andre skriftsteder fra dette oplæg og fortælle om yderligere indsigt om at sætte mål, som disse vers har givet dem.

  • Vis videoenog giv de unge et par minutter til at nedskrive, hvad denne video lærte dem om at sætte og opnå mål. Bed dem om at fortælle klassen om deres tanker. Hvorfor valgte Tyler at forfølge sit mål om at tjene på mission, selv om det betød, at han måtte tilsidesætte sit mål om at spille basketball? (Som led i denne drøftelse kan du eventuelt læse 1 Kongebog 18:21 og Matthæus 6:24). Bed de unge om at tænke på noget, som de brænder for. Har de nogensinde skulle vælge mellem det og et andet værdigt mål? Hvad lærte de af Tylers eksempel?

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan sætte personlige mål? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Undervisningstip

»Samtaler i små grupper [kan] straks inddrage dem, der synes at miste interessen og koncentrationen« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 72).

Videoer:

Se mere

Opfordring til handling

Spørg de unge, hvad de føler sig inspireret til at gøre på grund af det, de har lært i dag. Tilskynd dem til at handle ifølge disse følelser. Overvej, hvordan du kan følge op på dem.