Bibliotek
Hvordan kan jeg få en større forståelse af, hvad pagter er?


Hvordan kan jeg få en større forståelse af, hvad pagter er?

Vi indgår pagter med vor himmelske Fader, når vi tager del i evangeliets ordinancer. Når vi indgår pagter, så opstiller Gud bestemte betingelser, og han lover at velsigne os, når vi overholder disse betingelser. Når vi har en bedre forståelse af vore pagter, så vil vi være i stand til at ære dem og modtage de velsignelser, som vor himmelske Fader har lovet.

Billede

Forbered dig åndeligt

Studer bønsomt skriftstederne og hjælpekilderne herunder, og overvej, hvordan du kan hjælpe de unge til at forstå de pagter, de har indgået, og dem, de en dag vil indgå.

Mosi 18:8-10; L&P 20:37 (Pagter vi indgår, når vi bliver døbt)

L&P 20:77, 79 (Nadverbønnerne)

L&P 84:33-44 (Præstedømmets ed og pagt)

Abr 2:8-11 (Løfter, der blev givet til Abraham som en del af den abrahamske pagt)

Russell M. Nelson, »Pagter«, Liahona, nov. 2011, s. 86-89

»Den nye og evige ægteskabspagt«, Tro mod sandheden, 2005, s. 174-175

Forkynd mit evangelium, 2005, s. 63-64, 85

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:

  • Lad de unge fortælle om evangeliske emner, som de for nyligt har drøftet derhjemme eller med deres venner.

  • Vis billeder af mennesker, der indgår, holder eller bryder pagterne (se hæftet Evangelisk kunst). Lad de unge forklare, hvad en pagt er, hvorfor vi indgår dem, og hvilke velsignelser, vi modtager, når vi holder dem. Hvis de har brug for hjælp, så henvis dem til »Pagt« i Tro mod sandheden, s. 117-118.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at lære, hvordan de kan få en større forståelse af pagter. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed eleverne om, parvis eller på egen hånd, at læse et skriftsted, der omhandler pagter (såsom de skriftsteder, der er nævnt i dette oplæg). Bed dem om at lave en liste over de løfter, som vi aflægger, og de løfter, som Gud giver, i forbindelse med pagterne. Lad de unge hver især få mulighed for at undervise resten af klassen om, hvad vedkommende lærte om pagter. Hvilke oplevelser kan de unge fortælle om, der viser, hvordan Guds løfter opfyldes?

  • Bed de unge om at vælge en pagt (såsom dåb, nadver eller evigt ægteskab) og fortælle alt, hvad de ved, om den pagt. Lad en elev skrive, det de siger, op på tavlen. Lad dem lære mere om denne pagt ved at studere skrifterne (såsom de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg), Tro mod sandheden eller Forkynd mit evangelium.

  • Læs sammen i klassen et af de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg, og bed de unge om at nævne de løfter, der gives i skriftstedet. Bed hver elev om at vælge et af disse løfter og studere det mere indgående. De kan finde andre skriftsteder, der omhandler det løfte (brug fodnoterne eller Guide til Skrifterne), eller de kan læse i Tro mod sandheden eller i andre hjælpekilder. Bed dem om at fortælle klassen, hvad de har lært, og hvordan det vil påvirke den måde, de lever deres liv på.

  • Bed et medlem af biskoprådet eller fuldtidsmissionærerne om at besøge klassen og fortælle, hvad de gør for at hjælpe mennesker til at forberede sig til at indgå pagter. Hvad gør missionærerne for at hjælpe folk til at forstå pagter? Hvordan opfordrer de folk til at holde deres pagter? Tilskynd de unge til at stille alle de spørgsmål, de har.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan få en større forståelse af pagter? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Opfordring til handling

Tilskynd de unge til at forberede sig til næste uge at fortælle om noget, de har lært om ordinancer og pagter i deres personlige skriftstudium.

Bær dit vidnesbyrd om de velsignelser, der kommer ved flittigt studium af evangeliet.