Andre ressourcer
Krig


Krig

Herren har sagt, at i det sidste dage vil der være »rygter om krige, og hele jorden skal være i bevægelse og hjertet synke i livet på menneskene« (L&P 45:26).

Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er vi et fredens folk. Vi følger Frelseren, som er Freds Fyrste. Vi ser frem til hans tusindårsrige, hvor krige vil ophøre og freden blive genoprettet på jorden (se Es 2:4). Men vi anerkender, at regeringsledere i denne verden af og til indsætter militære tropper i krig for at forsvare deres nation og deres idealer.

De sidste dages hellige i militæret behøver ikke at føle sig delt mellem deres land og deres Gud. I Kirken følger vi dette: »Vi tror, at vi må være loyale over for konger, præsidenter, herskere og øvrighedspersoner og adlyde, ære og holde lovene« (Trosartiklerne 1:12). Militærtjeneste viser respekt for dette princip.

Hvis sidste dages hellige kaldes til at gå i krig, kan de se frem til eksemplet fra hærføreren Moroni, den store militære leder i Mormons Bog. Selv om han var en mægtig kriger, så var han en »mand, der ikke fandt behag i blodsudgydelse« (Alma 48:11). Han var »standhaftig i troen på Kristus«, og hans eneste årsag til at kæmpe var, »at han ville forsvare sit folk, sine rettigheder, sit land og sin religion« (Alma 48:13). Hvis sidste dages hellige må drage i krig, skal de tage af sted i en sand og retskaffen ånd med et ønske om at gøre godt. De bør gå i krig med kærlighed i deres hjerte til alle Guds børn, herunder til dem på den anden side. Så vil deres handling, hvis det kræves, at de udgyder et andet menneskes blod, ikke blive regnet som synd.

Se også Fred; Samfundets ledelse og lovgivning