Andre ressourcer
Abort


Abort

Abort er i dagens samfund blevet en normal skik, som forsvares ved bedrageriske argumenter. Hvis I møder spørgsmål i denne forbindelse, kan I finde tryghed i at følge Herrens åbenbarede vilje. De sidste dages hellige profeter har fordømt abort, idet de har henvist til Herrens erklæring: »Du skal ikke … slå ihjel eller gøre noget sådant« (L&P 59:6). Deres råd i denne sag er tydelige: Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige må ikke underkaste sig, udføre, opfordre til, betale for eller arrangere en abort. Hvis I opfordrer til en abort på nogen som helst måde, kan I blive underkastet kirkedisciplinering.

Kirkens ledere har sagt, at abort under visse exceptionelle forhold kan retfærdiggøres, såsom hvis graviditet skyldes incest eller voldtægt, hvis moderens liv eller helbred ifølge kompetent lægelig myndighed menes at være i alvorlig fare, eller hvis det ufødte barn ifølge kompetent lægelig myndighed har alvorlige misdannelser, som ikke muliggør, at barnet kan leve efter fødslen. Men selv disse forhold retfærdiggør ikke automatisk en abort. De, som befinder sig i sådanne situationer, bør kun overveje abort efter at have rådført sig med deres lokale kirkeledere og efter at have modtaget bekræftelse gennem oprigtig bøn.

Når et barn fødes uden for ægteskab, er den bedste løsning for moderen og faderen til barnet at gifte sig og arbejde sammen om at etablere et evigt familieforhold. Hvis et vellykket ægteskab ikke er muligt, bør de indstille barnet til adoption, helst gennem LDS Family Services (se »Adoption«, s. 5).