Andre ressourcer
Skabelsen


Skabelsen

Jesus Kristus skabte under ledelse af vor himmelske Fader himlene og jorden (se Mosiah 3:8; Moses 2:1). Fra de skrifter, som blev åbenbaret gennem profeten Joseph Smith, ved vi, at Herren i skabelsens proces organiserede de elementer, som allerede eksisterede (se Abraham 3:24). Han skabte ikke verden »ud af intet«, sådan som nogle mennesker tror.

Skrifterne fortæller os, at Adam var det »første af alle mennesker« (Moses 1:34). Gud skabte Adam og Eva i sit eget billede og i sin Enbårnes Søns billede (se Moses 2:26-27).

Skabelsen var en integreret del af vor himmelske Faders frelsesplan. Det giver hver af os mulighed for at komme til jorden, hvor vi modtager et fysisk legeme og udøver vores handlefrihed. I Gudernes råd i forudtilværelsen blev følgende erklæring fremsat: »Vi vil gå ned, thi der er rum der, og vi vil tage af disse materialer og danne en jord, hvorpå disse kan bo. Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale dem« (Abraham 3:24-25).

Du er åndeligt barn af Gud, og dit legeme er skabt i hans billede. Du kan for at vise din taknemlighed for disse velsignelser passe dit legeme ved at adlyde visdomsordet og de andre befalinger, som er knyttet til dit åndelige og fysiske helbred (se L&P 89: se også L&P 88:124). Du kan også respektere andre mennesker som Guds børn.

Som en modtager af al skabelsens skønhed kan du passe på jorden og hjælpe med til at bevare den for fremtidige generationer.

Yderligere henvisninger: 1 Mos 1-2; Hebr 1:1-2; 1 Nephi 17:36; L&P 38:1-3; 59:16-20; Moses 1-3; Abraham 4-5

Se også Frelsesplanen; Gud Faderen; Jesus Kristus