Andre ressourcer
Satan


Satan

Satan kaldes også modstanderen eller djævlen og er en modstander af retfærdighed og af dem, som søger at følge Gud. Han er en åndelig søn af Gud, som en gang var en engel »der havde myndighed for Gud« (L&P 76:25; se også Es 14:12; L&P 76:26-27). Men i rådet i himlen i forudtilværelsen gjorde Lucifer, som Satan dengang blev kaldet, oprør mod vor himmelske Fader og frelsesplanen. I dette oprør mod Gud »søgte [Satan] at tilintetgøre menneskets handlefrihed« (Moses 4:3). Han sagde: »… jeg vil forløse hele menneskeheden, så ikke en eneste sjæl skal fortabes, og jeg vil visselig gøre det. Giv mig derfor din ære« (Moses 4:1).

Satan overtalte »en tredjedel af himlens hærskarer« til at vende sig bort fra Faderen (L&P 29:36). Som et resultat af dette oprør blev Satan og hans følgesvende afskåret fra Guds nærvær og nægtet den velsignelse at modtage et fysisk legeme (se Åb 12:9). De blev også nægtet muligheden for at modtage nogen som helst arv i et herlighedsrige.

Vor himmelske Fader tillader Satan og hans følgesvende at friste os som en del af vores erfaring på jorden (se 2 Nephi 2:11-14; L&P 29:39). Fordi Satan »søger at gøre alle mennesker ulykkelige, ligesom han selv er« (2 Nephi 2.27), forsøger han og hans følgesvende at lede os bort fra retfærdighed. Han fører den mest hårde modstand mod de mest vigtige aspekter af vor himmelske Faders plan for lykke. For eksempel søger han at bringe Frelseren og præstedømmet i vanry, at kaste tvivl på forsoningens kraft, at give falske åbenbaringer, at lede os bort fra sandheden og at gå imod individuelt ansvar. Han forsøger at underminere familien ved at forvirre kønnene, fremme seksuelle forhold uden for ægteskabet, latterliggøre ægteskabet og afskrække voksne gifte, som ellers ville have opdraget børn i retfærdighed, fra at sætte børn i verden.

Du behøver ikke at give efter for Satans fristelser. Du har kraften i dig til at vælge det gode frem for det onde, og du kan altid søge Herrens hjælp gennem bøn. (Se »Fristelse«, s. 56-58).

Yderligere henvisninger: Es 14:12-17; 1 Nephi 15:23-24; 2 Nephi 2:16-18; Moroni 7:12; L&P 10:5; 29:36-40, 46-47; 76:25-29

Se også Fristelse; Handlefrihed; Synd