Andre ressourcer
Hjælpeforeningen


Hjælpeforeningen

Hjælpeforeningen blev grundlagt af profeten Joseph Smith den 17. marts 1842 i Nauvoo i Illinois. Da Hjælpeforeningen blev grundlagt havde den to hovedformål: At tilvejebringe hjælp til de fattige og trængende og til at redde sjæle. Organisationen fortsætter i dag og forbliver trofast overfor disse oprindelige vejledende principper. Overalt i verden arbejder søstrene i Hjælpeforeningen sammen med præstedømmebærere i udførelsen af Kirkens mission. De støtter hinanden, når de —

  • øger deres vidnesbyrd om Jesus Kristus ved hjælp af tro og studium af skriften.

  • søger åndelig styrke ved at følge Helligåndens tilskyndelser.

  • vier sig selv til at styrke ægteskabet, familien og hjemmet.

  • finder storhed i moderskabet og glæde ved at være kvinde.

  • glæder sig over tjeneste og gode gerninger.

  • elsker livet og at lære.

  • står for sandhed og ret.

  • støtter præstedømmet som Guds myndighed på jorden.

  • glæder sig over templets velsignelser.

  • forstår deres guddommelige skæbne og stræber efter ophøjelse.

Hvis du er medlem af Hjælpeforeningen, så er en af de måder, hvorpå du kan bidrage til organisationens mission, at acceptere opgaven til at tjene som besøgslærerinde. Når du besøger og tjener de tildelte søstre, så tag dig tid til at undervise i evangeliet og til at styrke venskaber. Udover at betjene enkeltpersoner, kan du spille en vigtig rolle i at styrke familier.

Ledere i menighederne sikrer sig, at der er tildelt besøgslærerinder til enhver søster, som er 18 år og derover. Lederne i præstedømmet og Hjælpeforeningen følger op på, at besøgslærerinderne hjælper med til at imødekomme hver eneste søsters åndelige og timelige behov.

Du er som søster i Hjælpeforeningen medlem af et verdensomspændende søsterfællesskab, der er forenet i tilbedelsen af Jesus Kristus. Du slutter dig sammen med andre af Guds døtre som er kvinder med tro, dyd, visioner og næstekærlighed og med den sikre viden, at dit liv har betydning, formål og vejledning. Gennem din deltagelse i Hjælpeforeningen har du mulighed for at nyde et søsterskab og fællesskab, yde meningsfyldt tjeneste, dele dit vidnesbyrd og dine talenter og vokse åndeligt.