Faste og fasteoffer

At faste er frivilligt at gå uden mad og drikke i en vis periode. Faste kombineret med oprigtig bøn kan hjælpe dig med at forberede dig selv og andre til at modtage Guds velsignelser.

Formål med faste

Ved en bestemt lejlighed kastede Frelseren en djævel ud fra et barn og brugte denne oplevelse til at undervise sin disciple om den kraft, som bøn og faste besidder. Hans disciple spurgte ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Jesus svarede: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. Den slags fordrives kun ved bøn og faste.« (Se Matt 17:14-21).

Denne beretning viser, at bøn og faste kan give yderligere styrke til dem, som giver og modtager velsignelser i præstedømmet. Beretningen kan også anvendes i din personlige indsats for at efterleve evangeliet. Hvis du har en svaghed eller en synd, som du har kæmpet med at overvinde, så kan du faste og bede for at modtage den hjælp eller tilgivelse, som du ønsker. Ligesom den dæmon, som Kristus kastede ud, kan din vanskelighed være af den slags, at den kun vil forsvinde ved bøn og faste.

Du kan faste for mange formål. Faste er en måde at tilbede Gud på og udtrykke taknemlighed til ham (se Luk 2:37; Alma 45:1). Du kan faste, når du beder vor himmelske Fader om at velsigne de syge og lidende (se Matt 17:14-21). Faste kan hjælpe dig og dem, som du elsker, med at modtage personlig åbenbaring og blive omvendt til sandheden (se Alma 5:46; 6:6). Gennem faste kan du opnå styrke til at modtage fristelse (se Es 58:6). Du kan faste, mens du stræber på at ydmyge dig for Gud og udøve tro på Jesus Kristus (se Omni 1:26; Helaman 3:35). Du kan faste for at modtage vejledning i at dele evangeliet og ære dine kaldelser i Kirken (se ApG 13:2-3; Alma 17:3, 9; 3 Nephi 27:1-2). Faste kan være en del af retfærdig sorg eller lidelse (se Alma 28:4-6; 30:1-2).

Fastesøndag

Kirken udpeger en søndag hver måned, normalt den første søndag, som fastedag. Den rette overholdelse af fastedagen indebærer, at man afholder sig fra mad og drikke i to på hinanden følgende måltider, deltager i faste- og vidnesbyrdmødet samt yder et gavmildt fasteoffer til hjælp for de nødlidende.

Dit fasteoffer bør mindst udgøre værdien af de to måltider, som du ikke spiser. Hvor det er muligt, vær gavmild og giv meget mere end dette beløb.

Udover at iagttage de fastedage, som er fastsat af Kirkens ledere, kan du faste på andre dage efter dine egne og andres behov. Men du bør ikke faste for ofte eller for længe.

Den sande faste

I Bjergprædikenen underviste Jesu i den sande form for faste. Han tog til orde mod de hyklere, som, når de faster, »gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster.« Snarere end at se retfærdig ud, bør du faste »for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig« (Matt 6:16-18).

Profeten Esajas belærte også om fastens sande ånd: »Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne« (Es 58:6-7).

Esajas vidnede også om de velsignelser, som kommer, når vi adlyder fasteloven: »Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges, din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! … Hvis du … rækker den sultne dit brød, og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm blive til højlys dag. Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig. Han vil styrke din krop, så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, hvis vand ikke svigter« (Es 58:8-11).

Yderligere henvisninger: 3 Nephi 13:16-18; L&P 59:12-14; 88:76, 119

Se også Bøn