Offervilje

At ofre er at opgive noget, som vi værdsætter, for noget af større værdi. Som sidste dages hellige har vi mulighed for at ofre de verdslige ting for Herren og hans rige. Medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bør være villige til at yde et hvilken som helst offer krævet af Herren. Hvis der ikke kræves, at vi bringer ofre, bliver vi aldrig i stand til at udvikle den nødvendige tro til evig frelse.

Jesu Kristi forsoning er det store og evige offer, der er helt centralt i evangeliet (se Alma 34:8-16). Før Frelseren udførte forsoningen ofrede hans pagtfolk dyr som et symbol på hans offer. Denne praksis hjalp dem at se frem til forsoningen (se Moses 5:4-8). Befalingen om at bringe dyreofringer ophørte med Jesu Kristi død. I Kirken i dag nyder vi nadveren til minde om Frelserens sonoffer.

Udover at mindes Jesus Kristi sonoffer, skal vi også bringe vores eget offer: Et sønderknust hjerte og en angergiven ånd. Frelseren sagde: »Og I skal ikke mere ofre til mig ved blodsudgydelse; ja, jeres ofre og jeres brændofre skal høre op … Som offer skal I bringe mig et sønderknust hjerte og en angergiven ånd. Og den, der kommer til mig med et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, vil jeg døbe med ild og den Helligånd« (3 Nephi 9:19-20).

At have en sønderknust hjerte og en angergiven ånd er at være ydmyg og modtagelig over for Guds vilje og rådene fra dem, som han har kaldet til at lede Kirken. Det er også at føle en dyb sorg for synd og et oprigtigt ønske om at omvende sig. Profeten Lehi fremhævede vigtigheden af at bringe dette offer: »Han [Kristus] hengiver sig selv som et sonoffer for synd for at fyldestgøre loven for alle dem, som har et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, og for ingen andre kan loven fyldestgøres« (2 Nephi 2:7). Hvis vi ikke bringer et offer i form af et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, kan vi ikke fuldt ud modtage de velsignelser, som kommer gennem forsoningen.

Hvis du er villig til at ofre, som Herren har befalet, vil du blive accepteret af ham. Han forklarede: »Alle sådanne, som ved med sig selv, at deres hjerte er retskaffent og sønderknust og deres ånd angergiven, og som vil holde deres pagter ved opofrelse, ja, ved ethvert offer, som jeg, Herren, vil fordre, vil jeg anerkende« (L&P 97:8). Du kan med et evigt perspektiv se, at det at opgive det, som hører verden til, i virkeligheden ikke er noget offer overhovedet. De velsignelser, som du modtager, er større end noget andet, som du opgiver.

Yderligere henvisninger: Matt 19:16-22; L&P 59:8

Se også Forsoning, Jesu Kristi; Kærlighed; Lydighed; Omvendelse; Nadver; Tjeneste