Andre ressourcer
Hasardspil


Hasardspil

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er modstander af hasardspil, herunder statslotterier.

Hasardspil motiveres af et ønske om at blive rig ved ingenting. Dette ønske er åndeligt destruktivt. Det leder deltagerne bort fra Frelserens lærdomme om kærlighed og tjeneste og hen imod modstanderens selviskhed. Det underminerer arbejdets dyd og indsats samt lysten til at yde en ærlig indsats i alt, hvad vi gør.

De, som deltager i hasardspil vil hurtigt opdage det bedrag, som ligger i den idé, at de kan give lidt eller intet og modtage noget af værdi til gengæld. De vil opleve, at de opgiver store pengesummer, deres egen ære og respekten fra familie og venner. Når de nu er blevet bedraget og tilvænnet, vil de ofte spille de midler bort, som skulle bruges til andre formål, såsom familiens grundlæggende behov. Spillere bliver ofte så meget slaver af og så desperate over at skulle betale deres spillegæld, at de begynder at stjæle og derved opgiver deres eget gode ry.

Det Første Præsidentskab har opfordret os til at slutte os sammen med andre i modstand mod lovliggørelse af og statsstøtte til enhver form for hasardspil i vores samfund.

Se også Fristelse