Forudordination

I åndeverdenen i forudtilværelsen udpegede Gud visse ånder til at udføre specifikke missioner i løbet af deres liv. Det kaldes forudordination.

Forudordination garanterer ikke, at mennesker modtager bestemte kaldelser eller ansvar. Sådanne muligheder kommer i livet som resultat af retfærdig udøvelse af handlefriheden, ligesom forudordination kommer som et resultat af retfærdighed i forudtilværelsen.

Jesus Kristus blev forudordineret til at udføre forsoningen og blev »fra verden blev grundlagt … det slagtede lam« (Åb 13:8; se også 1 Peter 1:19-21). Skrifterne fortæller om andre, som blev forudordineret. Profeten Abraham lærte om sin forudordination, da han modtog et syn, hvori han så »mange af de ædle og store« blandt de ånder, som var i forudtilværelsen. Han sagde: »Gud så disse sjæle, at de var gode, og han stod midt iblandt dem og sagde: Disse vil jeg gøre til mine fyrster; thi han stod midt iblandt dem, som var ånder, og han så, at de var gode. Og han sagde til mig, Abraham: Du er en af dem; du blev udvalgt, før du blev født« (Abraham 3:22-23). Herren fortalte Jeremias: »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene« (Jer 1:5). Johannes Døber blev forudordineret til at forberede folket til Frelserens jordiske tjenestegerning (se Es 40:3; Luk 1:13-17; 1 Nephi 10:7-10).

Lærdommen om forudordination gælder for alle Kirkens medlemmer og ikke blot for Frelseren og hans profeter. Før jordens skabelse blev trofaste kvinder givet visse ansvar og trofaste mænd blev forudordineret til pligter i præstedømmet. Selv om du ikke husker den gang, så har du helt sikkert sagt ja til at opfylde afgørende opgaver i din Faders tjeneste. Efterhånden, som du viser dig værdig vil du blive givet muligheder for at opfylde de opgaver, som du da modtog.

Yderligere henvisninger: Alma 13:1-9; L&P 138:53-56.

Se også Frelsesplanen; Handlefrihed