Andre ressourcer
Uddannelse


Uddannelse

Herren har befalet: »Søg efter kundskab ved læsning og ved tro« (L&P 88:118). Han har rådet os til at lære evangeliet at kende og opnå en forståelse af »både om det, der er i himlen, på jorden og under jorden, det, som har været, det, som er, og det, som snart skal ske, det, som er hjemme, og det, som er ude; nationernes krige og forviklinger og de straffedomme, der skal komme over landet og kundskab om lande og riger, så [vi] kan være forberedt på alt« (L&P 88:78-80).

Skolegang og faguddannelse

Du bør altid arbejde på at uddanne dit sind og dine hænder, så du kan få succes i fag, som du har valgt. Brug din uddannelse til gavn for det gode. Når du gør det, vil du blive kendt som et menneske fuld af integritet. Du vil være forberedt til de muligheder, som kommer, og du vil være et stort aktiv for din familie, Kirken og dit samfund.

Søg den bedste uddannelse, du kan få. Nogle af disse muligheder er gymnasiet og universitetet, tekniske skoler og hjemmestudium, uddannelse i lokalsamfundet og privatundervisning.

Seminar og institut

Over hele verden deltager unge sidste dages hellige i alderen fra 14-18 i seminar, som i løbet af ugen tilvejebringer undervisning fra skrifterne. Institut tilvejebringer i løbet af ugen kurser i en række forskellige evangeliske emner for de sidste dages hellige i alderen 18-30.

Disse programmer tilvejebringer et åndeligt og socialt klima, hvor eleverne kan omgås hinanden, mens de lærer mere om evangeliet.

Vedrørende information om seminar og institut kan du kontakte en lokal præstedømmeleder.

Lær hele livet

Fortsæt med søge muligheder for uddannelse gennem hele livet. Det vil hjælpe dig med at holde dig ajour i dit valgte fag og dine andre færdigheder og interesser. I denne hurtigt skiftende verden må du tage dig tid til at uddanne dig selv både for nu og for fremtiden.

Udover at styrke din uddannelse gennem formel undervisning, kan du også fortsætte med at lære ved at læse, deltage i sunde kulturelle begivenheder, besøge museer og historiske steder og lægge mærke til verden omkring dig.

Yderligere henvisninger: Ordsp1:5; L&P 130:18-19