Bøger og lektioner
Kapitel 16: Jesu Kristi Kirke i fordums tider

Kapitel 16

Jesu Kristi Kirke i fordums tider

Billede
Christ with the twelve men chosen by Him to be His Apostles. Christ has His hands upon the head of one of the men (who kneels before Him) as He ordains the man to be an Apostle. The other eleven Apostles are standing to the left and right of Christ.

Kendetegnende træk ved Jesu Kristi Kirke

»Vi tror på den samme organisation, som fandtes i den oprindelige kirke, nemlig apostle, profeter, hyrder, lærer, evangelister og så videre« (TA 1:6).

Jesus oprettede sin kirke, da han var på jorden. Den hed Jesu Kristi Kirke (se 3 Ne 27:8), og medlemmerne blev kaldt hellige (se Ef 2:19-20).

Åbenbaring

Da Jesus oprettede sin kirke, underviste og vejledte han personligt dens ledere. Han modtog på sin side undervisning fra sin Fader i himlen (se Hebr 1:1-2). Således blev Jesu Kristi Kirke ledt af Gud og ikke af mennesker. Jesus lærte sine tilhængere, at åbenbaring var den »klippe«, hvorpå han ville bygge sin kirke (se Matt 16:16-18).

Før Jesus steg til himmels efter sin opstandelse, sagde han til sine apostle: »Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende« (Matt 28:20). Tro mod sit ord fortsatte han med at lede dem fra himlen. Han sendte Helligånden som en trøster og åbenbarer til dem (se Luk 12:12; Joh 14:26). Han talte til Saul i et syn (se ApG 9:3-6). Han åbenbarede til Peter, at evangeliet skulle forkyndes ikke kun til jøderne, men til hele verden (se ApG 10). Han åbenbarede mange herlige sandheder til Johannes, som står skrevet i Åbenbaringen. Det Nye Testamente angiver mange andre måder, hvorpå Jesus åbenbarede sin vilje for at lede sin kirke og oplyse sine disciple.

Myndighed fra Gud

Man kan ikke forrette evangeliets ordinancer og principper eller undervise i dem uden præstedømmet. Faderen gav denne myndighed til Jesus Kristus (se Hebr 5:4-6), som igen ordinerede sine apostle og gav dem præstedømmets magt og myndighed (se Luk 9:1-2; Mark 3:14). Frelseren mindede dem om følgende: »Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer« (Joh 15:16).

For at der kunne være orden i hans kirke, gav Jesus det største ansvar og myndighed til de tolv apostle. Han udpegede Peter til at være førsteapostel og gav ham nøglerne til at besegle velsignelser både på jorden og i himlen (se Matt 16:19). Jesus ordinerede også andre ledere med specifikke pligter, der skulle varetages. Efter sin himmelfart fortsatte denne fremgangsmåde med at udpege og ordinere. Andre blev ordineret til præstedømmet af dem, der allerede havde modtaget den myndighed. Jesus tilkendegav gennem Helligånden, at han anerkendte disse ordinationer (se ApG 1:24).

Kirkens organisation

Jesu Kristi Kirke var en omhyggeligt organiseret enhed. Den blev sammenlignet med en bygning, der var »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2:20).

Jesus udpegede andre præstedømmeledere, som skulle bistå apostlene i arbejdet. Han sendte embedsmænd kaldet halvfjerdsere ud to og to for at forkynde evangeliet (se Luk 10:1). Andre embedsmænd i Kirken var evangelister (patriarker), hyrder (præsiderende ledere), højpræster, ældster, biskopper, præster, lærere og diakoner (se kap. 14 i denne bog). Disse embedsmænd var alle nødvendige for at varetage missioneringen, udføre ordinancer og undervise og inspirere kirkemedlemmer. Disse embedsmænd hjalp medlemmer med at komme til en »[enhed] i troen og i erkendelsen af Guds søn« (Ef 4:13).

Bibelen fortæller os ikke alt om præstedømmet eller Kirkens organisation og ledelse. Imidlertid er der blevet bevaret tilstrækkeligt af Bibelen til at vise det smukke og fuldkomne i Kirkens organisation. Apostlene blev befalet at gå ud til alle folkeslag og forkynde (se Matt 28:19-20). De kunne ikke blive i hver en by for at tilse nyomvendte. Derfor blev der kaldet og ordineret lokale præstedømmeledere, over hvem apostlene præsiderede. Apostlene og andre kirkeledere besøgte og skrev breve til de forskellige grene. Derfor indeholder Det Nye Testamente breve skrevet af Paulus, Peter, Jakob, Johannes og Judas, der giver råd og belæringer til de lokale præstedømmeledere.

Det Nye Testamente viser, at denne kirkeorganisation havde til formål at fortsætte. Fx var der kun 11 apostle tilbage, da Judas døde. Kort efter Jesus var steget til himmels, samledes de 11 apostle for at vælge én til at overtage Judas’ plads. Ved Helligåndens åbenbaring valgte de Matthias (se ApG 1:23-26). Jesus havde sat eksemplet for De Tolv Apostle med hensyn til at lede Kirken. Det forekom klart, at organisationen skulle fortsætte, sådan som han havde indstiftet den.

De første principper og ordinancer

Apostlene underviste i to grundlæggende principper: tro på Herren Jesus Kristus og omvendelse. Efter de nyomvendte havde fået tro på Jesus Kristus som Guds Søn og deres Forløser og havde omvendt sig fra deres synder, modtog de to ordinancer: Dåb ved nedsænkning og håndspålæggelse for Helligåndsgaven (se ApG 19:1-6). Det var evangeliets første principper og ordinancer. Jesus sagde: »Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« (Joh 3:5).

Ordinancer udført for afdøde

Jesus har sørget for, at alle kan høre om evangeliet, enten på jorden eller efter døden. Mellem Jesu død og opstandelse tog han hen til de afdødes ånder. Han organiserede missioneringen blandt de afdøde. Han udpegede retskafne budbringere og gav dem magt til at undervise alle de afdøde menneskers ånder i evangeliet. Det gav dem mulighed for at tage imod evangeliet (se 1 Pet 3:18-20; 4:6; L&P 138). Levende medlemmer af hans kirke udførte dernæst ordinancer på vegne af de døde (se 1 Kor 15:29). Ordinancer som fx dåb og bekræftelse skal udføres på jorden.

Åndelige gaver

Alle trofaste medlemmer af Kirken var berettiget til at modtage Åndens gaver. Disse blev givet dem i overensstemmelse med deres individuelle behov, evner og opgaver. Nogle af disse gaver var tro, deriblandt magt til at helbrede og blive helbredt, profeti og syner. (Åndens gaver drøftes mere uddybende i kap. 22). Åndelige gaver findes altid i Jesu Kristi sande Kirke (se 1 Kor 12:4-11; Moro 10:8-18; L&P 46:8-29). Jesus fortalte sine disciple, at disse tegn eller åndelige gaver altid følger dem, der tror (se Mark 16:17-18). Mange af hans disciple udførte mirakler, profeterede eller havde syner gennem Helligåndens kraft.

  • Hvorfor er Jesu Kristi Kirke nødt til at være i besiddelse af disse seks karakteristiske træk?

Jesu Kristi Kirke på det amerikanske fastland

Efter Jesu opstandelse besøgte han folket på det amerikanske fastland og organiserede sin kirke blandt dem og underviste dem i tre dage og vendte derpå ofte tilbage i nogen tid derefter (se 3 Ne 11-28). Så forlod han dem og steg til himmels. I mere end 200 år levede de retskaffent og var blandt de lykkeligste folk, som Gud havde skabt (se 4 Ne 1:16).

Frafald fra den sande kirke

  • Hvad betyder ordet frafald?

Gennem historien har ugudelige mennesker prøvet at ødelægge Guds værk. Det skete, mens apostlene stadig levede og tilså den unge, voksende kirke. Nogle medlemmer underviste i begreber fra deres gamle hedenske eller jødiske tro i stedet for de enkle lærdomme, som Jesus havde undervist i. Nogle gjorde åbent modstand. Ydermere var der forfølgelse af Kirken udefra. Kirkemedlemmer blev tortureret og dræbt på grund af deres overbevisning. En efter en blev apostlene dræbt eller på anden vis taget bort fra jorden. På grund af ugudelighed og frafald blev den apostolske myndighed og præstedømmenøgler også taget bort fra jorden. Den organisation, som Jesus Kristus havde oprettet, eksisterede ikke længere, og det resulterede i forvirring. Flere og flere fejl krøb ind i Kirkens lære, og snart var Kirkens opløsning fuldstændig. Den periode, hvor den sande kirke ikke længere eksisterede på jorden, kaldes det store frafald.

Snart dominerede hedensk tro tankegangen hos dem, der blev kaldt kristne. Den romerske kejser antog denne falske kristendom som statsreligion. Den kirke var meget forskellig fra den kirke, som Jesus organiserede. Den underviste i, at Gud var et væsen uden form eller substans.

Disse mennesker mistede forståelsen af Guds kærlighed til os. De vidste ikke, at vi er hans børn. De forstod ikke formålet med livet. Mange af ordinancerne blev forandrede, fordi præstedømmet og åbenbaring ikke længere fandtes på jorden.

Kejseren valgte sine egne ledere og gav dem sommetider de samme titler, som blev anvendt af præstedømmeledere i den sande Jesu Kristi Kirke. Der var ingen apostle eller andre præstedømmeledere med magt fra Gud, og der var ingen åndelige gaver. Profeten Esajas havde forudset denne tilstand, da han profeterede: »Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt« (Es 24:5). Det var ikke længere Jesu Kristi Kirke, det var menneskenes kirke. Selv navnet var blevet ændret. På det amerikanske fastland forekom der også frafald (se 4 Ne).

En genoprettelse forudsagt

  • Hvilke profetier i Det Gamle og Det Nye Testamente forudsagde genoprettelsen?

Gud havde forudset frafaldet og forberedt, at evangeliet skulle gengives. Apostlen Peter talte om det til jøderne: «Han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund« (ApG 3:20-21).

Johannes Åbenbareren havde også forudset det tidspunkt, da evangeliet ville blive gengivet. Han sagde: »Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk« (Åb 14:6).

  • Hvorfor var genoprettelsen nødvendig?

  • Overvej de velsignelser, der er kommet til dig, fordi Jesu Kristi Kirke er blevet genoprettet på jorden.

Yderligere skriftsteder