Bøger og lektioner
Kapitel 24: Sabbatsdagen


Kapitel 24

Sabbatsdagen

Billede
A congregation gathered in a chapel for sacrament meeting. They are singing a hymn.

Betydningen af sabbatsdagen

  • Hvad er sabbatsdagen?

»Husk sabbatsdagen og hold den hellig« (2 Mos ; se også L&P 68:29).

Ordet sabbat stammer fra et hebraisk ord og betyder hvile. Før Jesu Kristi opstandelse var sabbatsdagen til minde om Guds hviledag efter fuldendelsen af skabelsen. Den var et tegn på pagten mellem Gud og hans folk. Vi læser i 1. Mosebog, at Gud skabte himlene og jorden over seks tidsperioder, som han kaldte dage: »På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den« (2 Mos 2:2-3). Nu er sabbatsdagen også til minde om Jesu Kristi opstandelse.

Sabbatsdagen kommer hver syvende dag. Den er en hellig dag indstiftet af Gud til os, så vi kan hvile fra vores daglige arbejde og tilbede ham.

Formålet med sabbatsdagen

  • Hvordan ville du forklare sabbatsdagens formål til en, der ikke kender til sabbatten?

Jesus lærte os, at sabbatsdagen blev til for vores skyld (se Mark 2:27). Formålet med sabbatsdagen er at give os en bestemt dag i ugen, hvor vi kan rette vore tanker og handlinger mod Gud. Det er ikke en dag, hvor vi blot hviler fra arbejdet. Det er en hellig dag, som skal tilbringes i tilbedelse og andagt. Når vi hviler fra vore sædvanlige, daglige aktiviteter, frigøres vores sind til at overveje åndelige anliggender. Denne dag bør vi forny vore pagter med Herren og nære vores sjæl med det, der hører Ånden til.

  • Tænk på, hvad du kan gøre for at have sabbattens formål for øje, når du hver uge forbereder dig på denne dag.

Sabbattens historie

Den syvende dag blev helliget af Gud som sabbat ved jordens begyndelse (se 2 Mos 2:2-3). Lige fra de tidligste tider har traditionen med en hellig syvende dag været bevaret blandt mange forskellige folkeslag på jorden. Gud fornyede en befaling angående denne dag med israelitterne, da han sagde: »Husk sabbatsdagen og hold den hellig« (2 Mos 20:8). At holde sabbatsdagen hellig var også et tegn på, at israelitterne var hans pagtsfolk (se 2 Mos 31:12-13, 16; Es 56:1-8; Jer 17:19-27).

Imidlertid lavede visse jødiske ledere mange unødvendige regler for sabbatten. De besluttede, hvor langt folk kunne gå, hvilke slags knuder, de kunne binde og så videre. Da visse jødiske ledere kritiserede Jesus Kristus for at helbrede syge mennesker på sabbatten, mindede Jesus dem om, at sabbatten var skabt for menneskets skyld.

Nefitterne overholdt også sabbatsdagen i overensstemmelse med Guds befalinger (se Jar 1:5).

I vor tid har Herren gentaget sin befaling om, at vi bør huske sabbatsdagen og holde den hellig (se L&P 68:29).

Herrens dag

  • Hvorfor blev sabbatten ændret fra den syvende dag til den første dag?

Indtil sin opstandelse helligholdt Jesus Kristus og hans disciple den syvende dag som sabbatten. Efter hans opstandelse blev søndagen holdt hellig som Herrens dag til minde om hans opstandelse denne dag (se ApG 20:7; 1 Kor 16:2). Fra da af overholdt hans tilhængere den første dag i ugen som sabbat. I begge tilfælde var der seks dage med arbejde og én dag til hvile og tilbedelse.

Herren har givet os en direkte befaling i disse dage om, at vi også bør helligholde søndagen, Herrens dag, som vores sabbat (se L&P 59:12).

  • Hvordan kan ihukommelse af opstandelsen påvirke vores tilbedelse på sabbatten?

Helligholdelse af sabbatsdagen

  • Hvad vil det sige at helligholde sabbatsdagen?

Herren beder os først og fremmest om at helligholde sabbatsdagen. I en åbenbaring til Joseph Smith i 1831 befalede Herren de hellige at tage til bønnens hus og bringe deres sakramenter som et offer, hvile fra deres arbejde og vise deres hengivenhed til den Højeste (se L&P 59:9-12).

For det andet beder han os om at hvile fra dagligdagens arbejde. Det betyder, at vi ikke bør udføre noget arbejde, der afholder os fra at henlede vores fulde opmærksomhed på åndelige anliggender. Herren sagde til israelitterne: »Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr« (2 Mos 20:10). Vore profeter har fortalt os, at vi ikke bør handle, gå på jagt, fiske, overvære sportsbegivenheder eller deltage i lignende aktiviteter den dag.

Præsident Spencer W. Kimball advarede imidlertid om, at hvis vi blot driver omkring og ingenting laver på sabbatten, helligholder vi heller ikke dagen. Sabbatten fordrer konstruktive tanker og handlinger (se Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 173).

Hvilke slags ting kan vi foretage os på sabbatten? Profeten Esajas ledte tanken hen på, at vi bør gå væk fra at fornøje os og bør »[kalde] sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig« (Es 58:13).

Vi bør overveje retskafne ting, vi kan foretage os på sabbatten. Fx kan vi holde sabbatten hellig ved at overvære kirkemøder, læse i skrifterne og vore kirkelederes ord, besøge de syge og gamle samt vore kære, lytte til opløftende musik og synge salmer, bede til vor himmelske Fader med pris og taksigelse, udføre kirkeligt arbejde, forberede slægtshistoriske optegnelser og personlig historie, fortælle trosfremmende beretninger og bære vidnesbyrd for vores familie og fortælle dem om åndelige oplevelser, skrive breve til missionærer og dem vi holder af, faste med et formål og bruge tid sammen med børnene og andre i hjemmet.

Når vi skal beslutte, hvilke andre passende aktiviteter, vi kan foretage os på sabbatten, kan vi spørge os selv: Vil det opløfte og inspirere mig? Viser det respekt for Herren? Leder det mine tanker hen på ham?

Der kan være tidspunkter, hvor det er påkrævet at arbejde på sabbatten. Vi bør undgå det, når som helst det er muligt, men hvis det er absolut nødvendigt, bør vi stadig bevare sabbattens tilbedende ånd i vores hjerte mest muligt.

  • Tænk på noget du kan gøre for at forbedre dine bestræbelser på at helligholde sabbatsdagen. Hvis du er forælder eller bedsteforælder, kan du tænke på noget, du kan gøre for at hjælpe dine børn eller børnebørn til at forstå meningen med sabbatten.

Velsignelser ved at overholde sabbatten

  • Hvilke velsignelser modtager vi, når vi holder sabbatten hellig?

Hvis vi ærer sabbatsdagen, kan vi modtage store åndelige og timelige velsignelser. Herren har sagt, at hvis vi holder sabbatsdagen med taksigelse og et muntert hjerte, vil vi være fyldt med glæde. Han har lovet:

»Jordens fylde [er] jeres … det være sig til føde eller til klæder eller til huse eller til lader eller til frugthaver eller til haver eller til vingårde;

ja, alle de ting, der kommer af jorden i deres årstid, er blevet skabt til menneskets nytte og brug, både til at behage øjet og glæde hjertet;

ja, til føde og til klæder, til smag og til lugt, til at styrke legemet og til at give sjælen nyt liv« (L&P 59:16-19).

Yderligere skriftsteder