Kapitel 13

Præstedømmet

Two Fijian men administering to a young girl lying in a bed.

Hvad er præstedømmet?

Til underviseren: Dette kapitel er organiseret under fem overskrifter. Hver overskrift er et spørgsmål om præstedømmet. Du kan anvende disse spørgsmål som en vejledning til din lektion. Hvis klasseværelsets indretning muliggør en lille gruppediskussion, kan du overveje at opdele klassedeltagerne i grupper på to til fire. Tildel hver gruppe et af afsnittene i kapitlet (i større klasser kan nogle afsnit blive tildelt flere end en gruppe). Lad hver gruppe gøre følgende: (1) Læse og drøfte deres tildelte afsnit. (2) Finde skriftsteder, der hjælper med at besvare spørgsmålet i overskriften til afsnittet. (3) Fortælle relevante, personlige oplevelser. Bed dernæst klassedeltagerne om at fortælle nogle af disse oplevelser til hele klassen.

Præstedømmet er Guds evige magt og myndighed. Gennem præstedømmet skabte han himlene og jorden og regerer over dem. Ved denne magt holdes universet i sin fuldkomne orden. Ved hjælp af denne magt udfører han sin gerning og herlighed, hvilket er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).

Vor himmelske Fader uddelegerer sin præstedømmemagt til værdige mandlige medlemmer af Kirken. Præstedømmet gør dem i stand til at handle i Guds navn til frelse for den menneskelige familie. Gennem det kan de bemyndiges til at forkynde evangeliet, forrette frelsens ordinancer samt lede Guds rige på jorden.

• Tænk over betydningen af, at Gud tillader værdige mænd og drenge at bære præstedømmet.

Hvorfor har vi brug for præstedømmet på jorden?

Vi er nødt til at have præstedømmets myndighed for at handle i Guds navn, når der bliver udført hellige, evangeliske ordinancer som fx dåb, bekræftelse, forrettelse af nadveren og tempelægteskab. Hvis en mand ikke har præstedømmet, anerkender Herren ikke de ordinancer, han udfører, selv om han er oprigtig (se Matt 7:21-23; TA 1:5). Disse vigtige ordinancer skal udføres på jorden af mænd, der bærer præstedømmet.

Mænd skal have præstedømmet for at kunne præsidere i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og til at lede Kirkens værk overalt i verden. Da Kristus levede på jorden, valgte han sine apostle og ordinerede dem, så de kunne lede hans kirke. Han gav dem præstedømmets magt og myndighed til at handle i hans navn (se Mark 3:13-15; Joh 15:16).

En anden grund til, at præstedømmet er nødvendigt på jorden, er, at vi kan forstå Herrens vilje og udføre hans formål. Gud åbenbarer sin vilje til sin bemyndigede repræsentant for præstedømmet her på jorden, profeten. Profeten, der er Kirkens præsident, tjener som talsmand for Gud til alle Kirkens medlemmer og alle mennesker på jorden.

• Hvorfor er det afgørende for en mand at have den rette myndighed, når han udfører en ordinance?

Hvordan får mænd præstedømmet?

Herren har beredt en bestemt orden, hvorpå hans sønner får hans præstedømme her på jorden. Et værdigt, mandligt medlem af Kirken får præstedømmet »ved håndspålæggelse af dem, der har myndighed dertil, for at kunne prædike evangeliet og forrette dets ordinancer« (TA 1:5).

Det er den samme måde, som mænd fik præstedømmet på for længe siden, selv i Moses’ dage: »Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud« (Hebr 5:4). Aron fik præstedømmet fra Moses, sin præstedømmeleder (se 2 Mos 28:1). Kun de, der bærer præstedømmet, kan ordinere andre, og det kan de kun gøre, når de bliver bemyndiget af dem, der bærer nøglerne til denne ordination (se kap. 14 i denne bog).

Mænd kan ikke købe eller sælge præstedømmets magt og myndighed. Ej heller kan de selv påtage sig denne myndighed. I Det Nye Testamente læser vi om en mand ved navn Simon, som levede på det tidspunkt, hvor Kristi apostle præsiderede over Kirken. Simon blev omvendt og døbt i Kirken. Eftersom han var dygtig til at udøve magi, troede folk, at han havde Guds magt. Men Simon havde ikke præstedømmet, og det vidste han.

Simon vidste, at apostlene og andre præstedømmeledere i Kirken havde Guds sande magt. Han så dem anvende deres præstedømme til at udføre Herrens værk, og han ønskede denne magt for sig selv. Han tilbød at købe præstedømmet (se ApG 8:9-19). Men Peter, den øverste apostel, sagde: »Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge« (ApG 8:20).

• Hvorfor er det betegnende, at »den[ne præstedømmets] værdighed kan ingen selv tage«?

Hvordan anvender mænd præstedømmet på rette vis?

Præstedømmet bør anvendes til at velsigne tilværelsen for vor himmelske Faders børn her på jorden. Præstedømmebærere bør præsidere i kærlighed og venlighed. De bør ikke tvinge deres familie eller andre til at adlyde dem. Herren har fortalt os, at præstedømmets magt ikke kan beherskes uden at det er i retfærdighed (se L&P 121:36). Når vi prøver at anvende præstedømmet til at opnå rigdom, berømmelse eller et hvilket som helst andet selvisk formål, »se, da trækker himlene sig tilbage, Herrens Ånd bedrøves, og når den trækker sig tilbage, så er det amen med den mands præstedømme, eller myndighed« (L&P 121:37).

Når en mand anvender præstedømmet »ved overtalelse, ved langmodighed, ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed« (L&P 121:41), kan han udrette meget vidunderligt for sin familie og andre. Han kan døbe, bekræfte og forrette nadveren, når han bliver bemyndiget af dem, der bærer nøglerne til disse ordinancer. Han kan velsigne de syge. Han kan give præstedømmevelsignelser til sin familie for at opmuntre og beskytte dem, når de har særlige behov. Han kan også hjælpe andre familier med disse ordinancer og velsignelser, når han bliver bedt om det.

Mænd anvender præstedømmets myndighed til at præsidere i Kirken i kaldelser som grenspræsident, biskop, kvorumspræsident, stavspræsident og missionspræsident. Mænd og kvinder, som har stillinger i Kirken som funktionærer og lærere, arbejder under ledelse af præstedømmeledere og under Helligåndens ledelse.

Hvilke velsignelser får vi, når vi anvender præstedømmet på rette vis?

Herren har lovet store velsignelser til retskafne præstedømmebærere, som anvender præstedømmet til at velsigne andre:

»Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed, og præstedømmets lære skal falde på din sjæl som dug fra himlen.

Helligånden skal være din stadige ledsager, og dit scepter et uforanderligt scepter af retfærdighed og sandhed, og dit rige skal være et evigtvarende rige, og uden tvang skal det tilflyde dig for evigt og altid« (L&P 121:45-46).

Præsident David O. McKay lovede, at hver mand, som anvender præstedømmet i retfærdighed, »vil se sit liv blive smukkere, sin skelnen skærpet til hurtigt at kende forskel mellem ret og uret, sine følelser mildere og mere omsorgsfulde, dog er hans ånd stærk og tapper i forsvaret af det rette; han ser præstedømmet som en aldrig udtømt kilde til lykke – en brønd med levende vand, der løber ud i evigt liv« (Kirkens præsidenters lærdomme: David O. McKay, 2003, s. 116).

• Hvilke velsignelser har du modtaget gennem præstedømmet?

Yderligere skriftsteder

• L&P 84; 107 (åbenbaringer om præstedømmet, deriblandt præstedømmets ed og pagt i L&P 84:33-40)

• L&P 20:38-67 (præstedømmepligter forklares)