Bøger og lektioner
Kapitel 23: Nadveren


Kapitel 23

Nadveren

Billede
Jesus Christ depicted preparing the sacrament for the Last Supper.

Kristus indstiftede nadveren

  • Hvad lærer nadverens symboler os om Jesu Kristi forsoning?

Vor Frelser ønsker, at vi husker hans store sonoffer og holder hans befalinger. For at hjælpe os med at gøre det, har han befalet os at mødes ofte og nyde nadveren.

Nadveren er en hellig præstedømmeordinance, der hjælper os med at huske Frelserens forsoning. Under nadveren tager vi brød og vand. Det gør vi til erindring om hans kød og blod, som han gav som et offer for os. Når vi nyder nadveren, fornyr vi hellige pagter med vor himmelske Fader.

Kort tid før sin korsfæstelse samlede Jesus Kristus sine apostle omkring sig i et værelse på første sal. Han vidste, at han snart skulle dø på korset. Det var sidste gang, han skulle mødes med disse elskede mænd inden sin død. Han ønskede, at de altid skulle huske ham, så de kunne være stærke og trofaste.

For at hjælpe dem med at huske indstiftede han nadveren. Han brød brødet i mindre stykker og velsignede det. Derpå sagde han: »Tag det, spis det; dette er til erindring om mit legeme, som jeg giver som løsesum for jer« (JSO, Matt 26:22). Derpå tog han et bæger vin, velsignede det, gav det til sine apostle, så de kunne drikke det og sagde: »For dette er til erindring om mit … blod, som udgydes for så mange, som vil tro på mit navn, til deres synders forladelse« (JSO, Matt 26:24; se også Matt 26:26-28; Mark 14:22-24; Luk 22:15-20).

Efter sin opstandelse kom Frelseren til det amerikanske fastland og underviste nefitterne i den samme ordinance (se 3 Ne 18:1-11; 20:1-9). Da Kirken blev genoprettet i de sidste dage, befalede Jesus atter sit folk at nyde nadveren til erindring om ham, da han sagde: »Det er nødvendigt, at kirken ofte mødes for at nyde brød og vin til erindring om Herren Jesus« (L&P 20:75).

Sådan forrettes nadveren

Skrifterne forklarer nøjagtigt, hvordan nadveren skal forrettes. Medlemmer af Kirken mødes hver sabbatsdag for at tilbede og nyde nadveren (se L&P 20:75). Nadveren bliver forrettet af dem, der bærer den nødvendige præstedømmemyndighed. En præst eller bærer af Det Melkisedekske Præstedømme bryder brødet i mindre stykker, knæler ned og velsigner det (se L&P 20:76). En diakon eller anden præstedømmebærer omdeler dernæst nadverbrødet til forsamlingen. Derpå velsigner præsten eller den melkisedekske præstedømmebærer vandet, og det bliver ligeledes omdelt til medlemmerne. Jesus gav sine disciple vin, da han indstiftede nadveren. Imidlertid har han i en sidste dages åbenbaring sagt, at det intet betyder, hvad vi spiser og drikker under nadveren, så længe vi husker ham (se L&P 27:2-3). I dag drikker sidste dages hellige vand i stedet for vin.

Jesus har åbenbaret den nøjagtige ordlyd til begge nadverbønner. Vi bør lytte omhyggeligt til disse smukke bønner og prøve at forstå, hvad det er, vi lover, og hvad vi bliver lovet. Her er den bøn, der opsendes, når brødet velsignes:

»O Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns, Jesu Kristi, navn velsigne og hellige dette brød for alle de sjæle, som nyder deraf, så de må spise til erindring om din Søns legeme og vidne for dig, o Gud, du evige Fader, at de er villige til at påtage sig din Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet dem, så de altid må have hans Ånd hos sig. Amen« (L&P 20:77).

Her er den bøn, der opsendes, når vandet velsignes:

»O Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns, Jesu Kristi, navn velsigne og hellige denne vin [dette vand] for alle de sjæle, som drikker deraf, så de må gøre det til erindring om din Søns blod, der blev udgydt for dem, så de må vidne for dig, o Gud, du evige Fader, at de altid erindrer ham, så de må have hans Ånd hos sig. Amen« (L&P 20:79).

Nadverordinancen udføres meget enkelt og ærbødigt.

  • Gennemgå omhyggeligt nadverbønnerne. Tænk over betydningen af hver sætning.

De pagter vi fornyr under nadveren

  • Hvilke pagter fornyr vi under nadveren? Hvilke velsignelser lover Herren os, når vi holder disse pagter?

Hver gang vi nyder nadveren, fornyr vi pagter med Herren. En pagt er et højtideligt løfte mellem Herren og hans børn. De pagter, vi indgår, fremgår tydeligt af nadverbønnerne. Det er vigtigt at vide, hvad de pagter går ud på, og hvad de betyder.

Vi indgår pagt om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn. Derigennem viser vi, at vi er villige til at identificere os med ham og hans kirke. Vi forpligter os til at tjene ham og vores næste. Vi lover, at vi ikke vil bringe skam eller skændsel over det navn.

Vi indgår pagt om altid at huske Jesus Kristus. Alle vore tanker, følelser og handlinger vil blive påvirket af ham og hans mission.

Vi lover at holde hans befalinger.

Vi påtager os disse forpligtelser, når vi bliver døbt (se L&P 20:37; Mosi 18:6-10). Når vi nyder nadveren, fornyr vi således de pagter, vi indgik, da vi blev døbt. Jesus viste os, hvordan vi skal nyde nadveren (se 3 Ne 18:1-12) og sagde, at når vi følger den fremgangsmåde, at vi omvender os fra vore synder og tror på hans navn, får vi forladelse for vore synder (se JSO, Matt 26:24).

Herren lover os, at hvis vi holder vore pagter, vil vi altid have hans Ånd hos os. En person, der ledes af Ånden, har kundskab, tro, magt og retskaffenhed til at opnå evigt liv.

  • Hvad kan vi gøre for at huske disse løfter i løbet af ugen?

Vores indstilling til indtagelse af nadveren

  • Hvordan kan vi forberede os til at nyde nadveren? Hvad kan vi tænke på under nadveren, som hjælper os til at huske Frelserens forsoning?

Før vi nyder nadveren, er vi nødt til at forberede os åndeligt. Herren understreger, at ingen bør nyde nadveren uværdigt. Det betyder, at vi må omvende os for vore synder, før vi tager nadveren. I skrifterne står der: »Hvis nogen har overtrådt, lad ham da ikke nyde nadveren, førend han har forliget sig« (L&P 46:4). Herren fortalte sine 12 nefitiske disciple: »I [skal] ikke bevidst … tillade nogen at spise og drikke af mit kød og blod uværdigt, når I forretter det; for den, der uværdigt spiser og drikker mit kød og blod, spiser og drikker fordømmelse for sin sjæl« (3 Ne 18:28-29).

Under nadveren bør vi udelukke alle verdslige tanker fra vores sind. Vi bør føle os bønsomme og andagtsfulde. Vi bør tænke på vor Frelsers forsoning og være taknemlig for den. Vi bør tænke over vores liv og se efter måder at forbedre os på. Vi bør også forny vores beslutning om at holde befalingerne.

Vi behøver ikke at være fuldkomne for at nyde nadveren, men vi må have omvendelsens ånd i vores hjerte. Den holdning, som vi nyder nadveren med, påvirker vores oplevelse omkring den. Hvis vi nyder nadveren med et rent hjerte, modtager vi Herrens lovede velsignelser.

  • Hvorfor tror du, at værdig deltagelse i nadveren øger vores åndelige styrke?

Yderligere skriftsteder