Kapitel 26
Ofre
Meningen med ofre
Et offer vil sige at give Herren, hvad end han kræver af vores tid, jordiske ejendele og energi til at fremme hans værk. Herren befalede: »Søg først Guds rige og hans retfærdighed« (Matt 6:33). Vores villighed til at ofre er en tilkendegivelse af vores hengivenhed for Gud. Mennesker er altid blevet prøvet og vejet for at finde ud af, om de vil sætte det, der hører Gud til, først i deres tilværelse.
-
Hvorfor er det vigtigt at ofre, som Herren beder om, uden at forvente noget til gengæld?
Offerloven er blevet praktiseret siden tidernes morgen
-
Hvilken betydning havde de ofringer, der blev udført af Herrens pagtsfolk i fordums tid?
Siden Adams og Evas dage indtil Jesu Kristi tid praktiserede Herrens folk loven om ofringer. De blev befalet at bringe deres flokkes førstefødte som offer. Disse dyr skulle være lydefri, uden fejl. Ordinancen blev givet for at erindre folket om, at Jesus Kristus, Faderens førstefødte, skulle komme til verden. Han ville være fuldkommen på enhver måde, og han ville tilbyde sig selv som offer for vore synder (se Moses 5:5-6).
Jesus kom og tilbød sig selv som offer, som folket var blevet belært om, at han ville. På grund af hans offer bliver alle frelst fra den fysiske død ved opstandelsen, og alle kan frelses fra deres synder ved tro på Jesus Kristus (se kap. 12 i denne bog).
Kristi sonoffer markerede afslutningen på slagtofre med udgydelsen af blod. Et sådant ydre offer blev erstattet af nadverordinancen. Nadverordinancen blev givet for at erindre os om Frelserens store offer. Vi bør ofte nyde nadveren. Symbolerne med brød og vand minder os om Frelserens sønderbrudte legeme og om hans blod, som han udgød for os (se kap. 23 i denne bog).
-
Hvorfor bliver forsoningen betragtet som det store og sidste offer?
Vi må stadig ofre
-
Hvordan overholder vi offerloven i dag?
Selv om ofring ved udgydelse af blod er ophørt, beder Herren os stadig om at ofre. Men nu kræver han et andet slags offer. Han sagde: »I skal ikke mere bringe mig udgydelse af blod … og jeres brændofre skal høre op … Og I skal som offer bringe mig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 9:19-20). Et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« betyder, at vi tilkendegiver dyb sorg over vore synder, når vi ydmyger os og omvender os fra dem.
Vi må være villige til at ofre alt, hvad vi har, til Herren
-
Hvorfor er mennesker villige til at yde ofre?
Apostlen Paulus skrev, at vi bør være levende ofre, hellige og antagelige for Gud (se Rom 12:1).
Hvis vi skal være et levende offer, må vi være villige til at give alt, hvad vi har, til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – til at opbygge Guds rige på jorden og arbejde for at bringe Zion frem (se 1 Ne 13:37).
En rig ung mand spurgte Frelseren: »Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede: »Du kender budene: ›Du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke begå drab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹« Og den rige mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« Da Jesus hørte det, sagde han: »Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det, gik han bedrøvet bort. Han var meget rig, og hans hjerte hang ved hans rigdomme (se Luk 18:18-23; se også billedet i dette kapitel).
Den rige, unge mand var en god mand. Men da han blev sat på prøve, var han ikke villig til at ofre sine verdslige ejendele. På den anden side var Herrens disciple Peter og Andreas villige til at ofre alt for Guds riges skyld. Da Jesus sagde til dem: »Følg mig … lod [de] straks garnene være og fulgte ham« (Matt 4:19-20).
Ligesom disciplene kan vi tilbyde vore daglige aktiviteter som et offer til Herren. Vi kan sige: »Din vilje ske.« Det gjorde Abraham. Han levede på jorden før Kristus i de dage, hvor der blev krævet slagtofre og brændofre. Som en prøve på Abrahams tro befalede Herren ham at bringe sin søn Isak som offer. Isak var Abrahams og Saras eneste søn. Befalingen om at bringe ham som offer var yderst smertefuld for Abraham.
Ikke desto mindre foretog han og Isak den lange rejse til Morija-bjerget, hvor ofringen skulle udføres. De rejste i tre dage. Forestil dig Abrahams tanker og hans hjertesorg. Hans søn skulle ofres til Herren. Da de nåede Morija-bjerget, bar Isak brændet, og Abraham tog ilden og kniven til det sted, hvor de skulle bygge alteret. Isak sagde: »Far … Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Så byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette på det. Han bandt Isak og lagde ham oven på brændet. Derpå tog han kniven for at slagte Isak. I det øjeblik stoppede en Herrens engel ham og sagde: »Abraham … Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn« (se 1 Mos 22:1-14.)
Abraham må have været ovenud lykkelig, da han ikke længere blev afkrævet at ofre sin søn. Men han elskede Herren så meget, at han var villig til at gøre alt, hvad Herren bad om.
-
Hvilke eksempler på ofre har du lagt mærke til hos de mennesker, du kender? Hvilke eksempler på ofre har du set i dine forfædres liv? Hos Kirkens første medlemmer? Hos mennesker fra skrifterne? Hvad har du lært af disse eksempler?
Ofre hjælper os med at berede os til at leve i Guds nærhed
Kun gennem ofre kan vi blive værdige til at leve i Guds nærhed. Kun gennem ofre kan vi glæde os over evigt liv. Mange, der har levet før os, har ofret alt, hvad de havde. Vi må være villige til at gøre det samme, hvis vi vil gøre os fortjente til den rige belønning, de glæder sig over.
Vi bliver måske ikke bedt om at ofre alt. Men vi bør ligesom Abraham være villige til at ofre alt for at blive værdige til at leve i Guds nærhed.
Herrens folk har altid ofret meget og på mange forskellige måder. Nogle har for evangeliets skyld lidt trængsler og latterliggørelse. Nogle nyomvendte til Kirken er blevet afskåret fra deres familie. Livslange venner har vendt dem ryggen. Nogle medlemmer har mistet deres arbejde, og andre har mistet deres liv. Men Herren bemærker vore ofre. Han lover: »Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv« (Matt 19:29).
Efterhånden som vore vidnesbyrd om evangeliet vokser, bliver vi i stand til at yde større ofre til Herren. Læg mærke til ofrene i disse sande eksempler:
Et kirkemedlem i Tyskland gemte sin tiende i årevis, indtil et medlem med præstedømmemyndighed kunne komme og tage imod den.
En besøgslærer tjente i 30 år uden at forsømme en eneste opgave.
En gruppe hellige i Sydafrika rejste i tre dage med bus, hvor de stod op, for at kunne høre og se Herrens profet.
Ved en områdekonference i Mexico sov kirkemedlemmer på jorden og fastede under konferencedagene. De havde brugt alle deres penge på bare at komme til konferencen og havde ingenting til mad og logi.
En familie solgte deres bil for at skaffe de penge, de gerne ville bidrage med til tempelfonden.
En anden familie solgte deres hjem for at få penge til at tage til templet.
Mange trofaste sidste dages hellige har meget lidt at leve af, og alligevel betaler de deres tiende og offerydelser.
En bror frasagde sig sit arbejde, fordi han nægtede at arbejde om søndagen.
I en gren gav de unge frit og villigt af deres tid til at tage sig af de mindre børn, mens deres forældre hjalp med at bygge kirkebygningen.
Unge mænd og kvinder opgiver eller udsætter gode jobmuligheder, uddannelse eller sportskarriere for at tjene som missionærer.
Mange flere eksempler kunne fortælles om dem, der ofrer for Herren. Dog er en plads i vor himmelske Faders rige ethvert offer værd, som vi må foretage i form af tid, talenter, energi, penge og vores liv. Gennem ofre kan vi opnå kundskab fra Herren om, at vi er antagelige for ham (se L&P 97:8).
-
Hvorfor tror du, at vores villighed til at ofre hænger sammen med vores beredthed til at leve i Guds nærhed?
Yderligere skriftsteder
-
Luk 12:16-34 (hvor skatten er, vil dit hjerte være)
-
Luk 9:57-62 (ofre skal være egnet til riget)
-
L&P 98:13-15 (de, der mister deres liv for Herrens skyld, skal finde det)
-
Alma 24 (Ammons folk ofrer deres liv frem for at bryde deres ed til Herren)