En ærlig tiende, en stor velsignelse
Da jeg var næsten 17 år, blev jeg døbt i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og følte et stærkt ønske om at tjene Herren på en mission. Da min missionærkaldelse ankom nogle år senere, blev jeg kaldet til at forlade Peru og forkynde det gengivne evangelium i Salt Lake City.
Selv mens jeg tænkte på de store velsignelser ved at udføre en mission, vejede alt det, jeg ville få brug for, tungt i mine tanker: Papirer, pas, visum, tøj og selvfølgelig penge. Jeg arbejdede, men tjente ikke nok. Jeg følte mig desperat! Da der var halvanden måned til, at jeg skulle rejse, opdagede jeg, at jeg kun havde en lille del af de nødvendige midler. Det eneste, jeg kunne gøre, var at henvende mig til Herren i bøn.
Da jeg ikke tjente særlig mange penge, var den tiende, jeg betalte hver måned, også meget beskeden. Men jeg blev snart klar over, at Herren ikke ser på det ringe beløb. Han er kun interesseret i, om vi betaler de ti procent, han beder os om. Jeg følte en overbevisning og vished om, at hvis jeg blev ved med at betale tiende, ville Herren sørge for det, jeg havde brug for.
Alt begyndte at ordne sig. Jeg fik yderligere to jobs og fik ordnet mine papirer. Mange medlemmer af min menighed, især søstrene i Hjælpeforeningen, hjalp mig med andre nødvendigheder. Og medlemmerne i min stav tilbød også deres hjælp. Jeg drog af sted på min mission med det, som var påkrævet.
Som fuldtidsmissionær forkyndte jeg tiendeloven og dens løfter (se Mal 3:10) med taknemlighed og vidnesbyrd.
Illustration: Scott Greer