Oplæring, der understreger vigtigheden af råd

Adam C. Olson

Kirkens Tidsskrifter

Under det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere i november 2010, hvor de nye håndbøger blev præsenteret, understregede kirkeledere vigtigheden af effektive råd i menigheden¹ for at støtte de overbebyrdede biskopper og for at udføre frelsesværket.

»Håndbog 2 forsøger at mindske biskoppens arbejdsbyrde ved at styrke menighedsrådets og dets medlemmers rolle,« sagde ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum. Denne rolle omfatter at bistå biskoppen »i sager, der har betydning for hele menigheden« og »i forbindelse med aktivering og fastholdelse.«

Vigtigheden af råd

Under oplæringen i november forklarede ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum, at »Kirken styres gennem råd på kirke-, område-, stavs- og menighedsplan« og at »de nye håndbøger styrker rollerne for Kirkens råd betydeligt.«

Ældste Cook drøftede tre fundamentale råd på menighedsplan, der er afgørende for biskoppen i ledelse af Kirkens anliggender, og hvordan disse råd er berørt af oplysningerne i de nye håndbøger. Disse omfatter biskoprådet, præstedømmets udøvende komité og menighedsrådet.

Biskoprådet fungerer i det store og hele som tidligere. Selvom præstedømmets udøvende komité fortsat mødes regelmæssigt og behandler nogle af de anliggender, som menighedens velfærdskomité tidligere behandlede, foreslog ældste Cook, at præstedømmets udøvende komités møder sandsynligvis vil blive afkortet på grund af en sandsynlig øgning i hyppigheden af menighedsrådsmøder.

Den nye håndbog »øger menighedsrådets rolle i administrationen af menigheden ved anvendelse af biskoppens nøgler,« sagde ældste Cook.

Styrkelse af menighedsråd

Håndbøgerne styrker menighedsrådet ved at foreslå, hvad biskoppen kan uddelegere og ved at udvide rådsmedlemmers rolle for at hjælpe ham.

»Menighedsrådets hovedopgave er frelsesværket i menigheden,« sagde ældste Cook. »Mange problemer fremføres nu direkte for biskoppen. Dette vil forhåbentligt ændre sig, efterhånden som biskoppen uddelegerer flere anliggender ved menighedsrådsmøder og/eller til enkeltpersoner, herunder sådanne anliggender som velfærd, fastholdelse, aktivering« osv.

Ældste Cook forklarede, at selvom biskoppen fortsat behandler »problemer, der kræver en almindelig dommer i Israel,« kan han med samtykke fra det medlem, der søger omvendelse, uddelegere »udvidet rådgivning, som kan være nødvendig« for at bistå de medlemmer, der er under afvænning eller har brug for hjælp med økonomiske anliggender, interne familieanliggender eller andre problemer.

»Medlemmer af menighedsrådet udfører det meste af deres arbejde uden for menighedsrådsmøderne,« sagde ældste Cook. »De arbejder sammen med deres rådgivere og med hjemmelærere, besøgslærere og andre for at nå ud og betjene de personer … der har brug for hjælp.«

Han tilskyndede præstedømme- og organisationsledere til at finde og løse de anliggender, der på passende vis kan behandles i kvorummet eller organisationen for at lette biskoppens og menighedsrådets byrde.

Alle medlemmer tæller

Under transmissionen blev vigtigheden af alle rådsmedlemmernes bidrag understreget af en paneldiskussion med ældste M. Russell Ballard, ældste Jeffrey R. Holland og ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum, ældste Walter F. González fra De Halvfjerds’ Præsidium og Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident.

»Jeg tror, at vi har den misforståede opfattelse, at enhver form for åbenbaring, der kommer i menighedsrådet, skal komme fra biskoppen,« sagde ældste Bednar. »Han må i kraft af sine nøgler godkende og bekræfte det, men han behøver ikke nødvendigvis være det eneste redskab, hvorigennem det kommer.«

Ældste Bednar understregede vigtigheden af enighed, når den præsiderende myndighed har truffet en beslutning, for at rådet kan virke under Helligåndens indflydelse.

Ældste Holland advarede imod en kulturel ligegyldighed mod kvinders værdi i råd. »Sommetider har vi ikke været så imødekommende eller opmuntrende … [mod] kvinderne, der sad i rådet, som vi burde have været,« sagde han. »Vi er nødt til at have kvindernes hjælp.«

Panelet understregede, at vise ledere lytter.

»Gaven til at kunne skelne virker bedre, når vi lytter, i modsætning til når vi taler,« sagde ældste Bednar.

Ældste Ballard tilføjede, at princippet med at lytte gælder alle rådets medlemmer, og at ét medlem ikke bør dominere samtalen.

»Når den ånd fungerer i Kirkens rådssystem, vil værket gå fremad, og vi vil redde mange flere af vor Faders børn,« sagde ældste Ballard. »Det er ét storslået værk, som vi alle lægger vores skulder til.«

Note

1. Når der står menighed, biskop og biskopråd henviser det også til gren, grenspræsident og grenspræsidentskab. Når der står stav, stavspræsident og stavspræsidentskab henviser det også til distrikt, distriktspræsident og distriktspræsidentskab.

Endnu et verdensomspændende oplæringsmøde for ledere afholdes den 12. februar 2011 for at fokusere på stavspræsidenternes og biskoppernes ansvar, arbejdet i kvorummer og organisationer og de særlige udfordringer, som enheder, der ikke har et tilstrækkeligt antal medlemmer og ledere til at gennemføre Kirkens program fuldt ud.

Effektive menighedsråd

Følgende er specifikke råd i ledelsen af effektive råd, der blev givet under det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere i november 2010.

Effektive råd:

• Tilbring mindst mulig tid på at samordne kalenderen, planlægning af aktiviteter og andre administrative anliggender.

• Fokusér på anliggender, der styrker den enkelte og familien.

• Tilskynd til, at alle rådsmedlemmer giver fuldt udtryk for deres mening for derefter at slutte op om biskoppens beslutning.

• Foren den organisatoriske indsats for at imødekomme behov hos den enkelte, familien og organisationer.

• Mød regelmæssigt, oftere end under de tidligere håndbøger, men typisk ikke længere end 1 til 1½ time.

• Beskyt fortroligheden.

»Menighedsrådets hovedopgave er frelsesværket i menigheden.«

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum

Foto: Christina Smith.