2011
Forslag til familieaften
Februar 2011


Forslag til familieaften

Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger nogle få eksempler.

»Lær at lytte til og forstå Ånden«, s. 24, og »Edderkoppen og den stille, sagte røst«, s. 68: Disse artikler underviser os i vigtigheden af at reagere på Åndens tilskyndelser. Før en af artiklerne læses højt, bed da familien om at lytte til måder, hvorpå de kan genkende Ånden. Når I har læst artiklen, kan du måske fortælle om engang, hvor du følte Helligånden og bede familien om at gøre det samme.

»Lignelserne om det tabte og fundne«, s. 32: For at undervise familien i vigtigheden af at finde dem, der er åndeligt tabt, kan I lege gemmeleg. Læs efter legen en eller to historier fra denne artikel og fortæl, hvad du har lært om at finde dem, der er åndeligt tabt. Du kan måske finde naboer eller venner, som du kan føre ind i fællesskabet. Drøft derefter måder du kan invitere dem til at komme tilbage til kirken.

»Evangeliet er for alle«, s. 54: Denne artikel forklarer, at »der findes ikke nogen idealprofil for et potentielt medlem af Kirken.« For at forklare dette koncept overvej da at bytte om på mærkaterne på dåsemad eller at anbringe sukker i saltbøssen. Bed familien om at vælge en dåse at spise fra eller til at smage på »saltet.« Læs ældste Godoys artikel efter denne øvelse. Tænk som familie på dem, som I kan fortælle om evangeliet – selv hvis de ikke passer til »idealprofilen« på et fremtidigt kirkemedlem.

»Vi bærer dig!« s. 62: I kunne læse denne artikel som familie og drøfte, hvornår familien har hjulpet andre eller modtaget tjenesteydelse. Tænk derefter på måder at tjene på. I kan føre jeres planer ud ved en kommende familieaftenaktivitet.