Unge
De mange missionærer i mit liv
Den første søndag, hvor jeg var i kirke med missionærerne, genkendte jeg mennesker, som jeg var vokset op sammen med og kendte fra lokalområdet. Jeg så en af mine bedste venner fra skolen, nogle sekretærer fra gymnasiet, en pige, som jeg ikke altid havde været lige sød ved, og sågar en ung mand, som jeg engang havde været lidt forelsket i.
Hver af disse personer havde gjort varigt indtryk på mig. Min bedste veninde var en meget pålidelig ung pige, og det var på grund af hende, at jeg valgte at blive ved med at undersøge Kirken. Sekretærerne fra gymnasiet, som huskede mig fra dengang, fik mig til at føle mig betydningsfuld. Jeg lærte guddommelig kærlighed og næstekærlighed at kende takket være den unge pige, som tog imod mig, på trods af min tidligere dårlige opførsel over for hende. Min tidlige teenageforelskelse var så godt et eksempel, at jeg så hans lys og fik lyst til at være sammen med ham.
Disse oplevelser fik mig til at indse, at selv før mit første møde med missionærerne havde min himmelske Fader beredt mig på at modtage evangeliet, takket være de mennesker, som han havde anbragt omkring mig. Fra dem lærte jeg, at de små ting, vi gør, kan have stor virkning. Og hvad der er vigtigst af alt, så lærte jeg, at missionering begynder med mig.