Unge
Tjek dækket
Da jeg var 15, tog min familie og jeg på ferie fra vores hjem i Arizona til det centrale USA. Vi kørte gennem mange stater, blandt andet Kansas, Texas, Arkansas, Missouri og Illinois.
Vores ferie forløb godt. Vi kom til at nyde hinandens selskab på de lange køreture fra sted til sted.
Da vi kørte ind til en restaurant en aften, var vi alle sammen ivrige efter at få en bid mad. Da vi steg ud af bilen, fik jeg pludselig en stille, men stærk tilskyndelse til at kigge på bilens bagdæk. Jeg begyndte at gå hen mod restauranten, men kunne ikke ryste følelsen af mig. Jeg kiggede mig over skulderen og stoppede op. Tilskyndelsen kom til mig: »Tjek bagdækket.« Det kom så stærkt, at jeg ikke kunne afvise det.
Da jeg nærmede mig minibussens bagende, hørte jeg en hvislende lyd. Og ganske rigtigt var vores højre baghjul sprunget læk og blev hurtigt fladt. Jeg løb ind efter min far, som allerede var gået ind i restauranten sammen med resten af familien.
Min far kørte minibussen ned af vejen til en tankstation, inden hjulet blev helt fladt. Eftersom dækket ikke var ødelagt, var reparationen hurtig og billig. Og vi fik ordnet det punkterede dæk, få minutter før tankstationen lukkede for natten. Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis jeg havde ignoreret den tilskyndelse. Men jeg ved, at fordi jeg reagerede, kunne vi fortsætte vores tur i ro og mag.
Siden den hændelse har jeg følt mig sikker på Helligåndens kraft, og på hvor velsignede vi er som medlemmer af Kirken, at vi har den særlige kommunikationslinje. Jeg er taknemlig for den oplevelse, for jeg glemmer den aldrig. Den vil altid minde mig om, at vor himmelske Fader elsker, har omsorg for og holder øje med sine børn.