2011
Unge voksne og familieaften
Februar 2011


Unge voksne og familieaften

Medlemmer af Kirken over hele verden har afsat mandag aften til familieaften. De nutidige profeter har lært os, at familieaften er en tid »til gruppeaktivitet, til organisering, til at give udtryk for kærlighed, til at bære vidnesbyrd, til at lære evangeliets principper, til familiesjov og afslapning og frem for alt til familieenighed og fællesskab.«1

For de følgende unge voksne har familieaften topprioritet. De bor ikke alle sammen med forældre eller søskende. Nogle afholder familieaften med bofæller eller medlemmer af menigheden eller venner fra institut. Atter andre afsætter tid til personlig meditation. Men de erkender alle de øjeblikkelige og kommende velsignelser ved at følge profeternes opfordring til at deltage i familieaften.

En velsignelse i alle livets aspekter

Som nyomvendt og det eneste medlem af Kirken i min familie deltager jeg i familieaften i et center for unge voksne i min by. Det har betydet meget for mig at deltage i familieaften, fordi jeg har lært at undervise i en lille gruppe, jeg har fået en bedre forståelse af de evangeliske principper, som jeg lærte, mens jeg undersøgte Kirken, og jeg har set andre udvikle sig, når de underviser eller bærer vidnesbyrd.

Jeg ved, at det er vigtige færdigheder at have i fremtiden. Når jeg får min egen familie, ved jeg, hvordan jeg skal organisere en virkningsfuld og sjov familieaften, takket være de gode eksempler jeg har set.

Men familieaften er også en vigtig del af mit liv på nuværende tidspunkt. Nogle gange er det lettere at holde sig hjemme mandag aften, især hvis vejret er dårligt, eller hvis jeg har meget hjemmearbejde. Men næsten hver gang jeg står i det dilemma, vælger jeg alligevel at tage til familieaften, fordi jeg ved, at det er vigtigt at være sammen med andre unge voksne og tale om evangeliet og have det sjovt sammen. Selv når kun få andre møder op, er det en dejlig oplevelse.

Det gode ved at afholde familieaften i UV-centret er, at vi kan komme tidligt eller blive sent og studere, øve os på klaveret, spille spil eller bare slappe af – der er altid noget at give sig til.

Jeg ved, at når jeg er lydig og følger den profetiske formaning om at deltage i familieaften, så bliver jeg velsignet. Det har jeg set bevis på i mine studier og i mit arbejde, når jeg er blevet velsignet med energi til den kommende uge og føler mig opbygget.

Lenneke Rodermond, Holland

En grundvold, man kan bygge på

Jeg er opvokset i en familie, hvor vi regelmæssigt afholdt familieaften. Jeg kan huske, at da jeg var barn, var familieaften en af de vigtigste begivenheder i mit liv, og jeg vågnede begejstret hver mandag morgen og mindede mine forældre om, at vi havde familieaften den aften. I dag bor jeg som ung voksen hjemme hos mine forældre og tilbringer stadig denne særlige tid sammen med min familie hver uge.

Fordi vores familie trofast holdt familieaften, lige siden jeg var helt lille, har jeg altid forstået vigtigheden af den. I Korea, hvor mange forældre og børn har meget travlt og sjældent har tid til familien, er familieaften en dejlig mulighed for at være sammen og styrke hinanden.

En anden velsignelse, som udspringer af mine forældres indsats, er, at jeg har fået en solid grundvold, som jeg kan bygge mit vidnesbyrd om Jesus Kristus på. Skønt jeg blev undervist om evangeliet i Kirken, så var det takket være familieaftenlektionerne at jeg virkelig forstod dets principper. Det betyder, at jeg har kunnet gå i kirke og udvikle mig i evangeliet ud fra min egen tro og ikke mine forældres.

Hye Ri Lee, Korea

En mulighed for at tale om min tro

Jeg er en 24-årig mand, som har opnået et stærkt vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium ved at følge den profetiske formaning om at afholde familieaften. Skønt jeg er den eneste i min familie, som er medlem af Kirken, indså jeg, da jeg blev døbt, at familieaften kunne styrke os, og jeg besluttede at præsentere det derhjemme.

Hele familien ved nu, at mandage er noget særligt, når vi samles som familie for at lære evangeliske sandheder. Nogle gange løser vi problemer i familien eller drøfter udfordringer, behov eller enkelte familiemedlemmers interesser. Jeg har lært at kommunikere med min himmelske Fader og rådføre mig med min familie i kærlighed. Det betyder, at vi er knyttet tættere sammen, hvilket er en stor velsignelse.

Desuden har familieaften lagt en stærk grundvold i Jesu Kristi evangelium for min familie, og de undersøger nu Kirken. Faktisk deltager fuldtidsmissionærerne i vores familieaften nu og da.

Jeg ved, at når jeg bliver gift, bliver min familie velsignet af familieaften, men jeg er også taknemlig for, at jeg har været i stand til at gøre familieaften til en vigtig del af mit liv allerede nu. Jeg ved, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand, og at familieaften er et program, som er inspireret af Gud.

Lebani Butawo, Zimbabwe

En grundfæstet prioritet

Jeg er vokset op i en familie, som altid har prioriteret familieaften. For at kunne nå hjem til tiden mandag aften, tog vi direkte hjem fra skole uden at træffe aftaler med vore venner. Opgaver, såsom lektier, blev udført efter familieaften. Der var virkelig intet, som gik forud for denne særlige tid, hvor vores familie kunne være sammen.

Familieaften gjorde indtryk på os, mens vi voksede op, dels på grund af den vægt, vi lagde på den, og dels på grund af, at vi samarbejdede om at føre den ud i livet. Vi skiftedes til at undervise, tilberede forfriskninger og bede indlednings- og afslutningsbøn. Vi lyttede ikke bare til lektioner, men vi fik også mulighed for at undervise. Det har betydet, at jeg blev velsignet med en kundskab og et vidnesbyrd om evangeliet og har fået styrket mine familiebånd.

Fordi familieaften blev en vane tidligt i mit liv, ser jeg frem til den velsignelse, som det bliver, når jeg får min egen familie.

Chieko Kobe, Japan

En kur med hjemve

Jeg voksede op i en familie, hvor mine forældre var lysende eksempler for mine to brødre, min søster og jeg, og vores familie har modtaget mange velsignelser på grund af deres indsats. For eksempel er vi blevet knyttet sammen som familie og har søgt hinandens hjælp i nød- eller krisesituationer. Og skønt nogle af medlemmerne i min familie er mindre aktive, så deltager de alligevel i familieaften.

Jeg tilbragte noget tid i Sydney i Australien og led af hjemve, fordi jeg var så langt væk fra Irland. Heldigvis boede jeg i nærheden af en kirkebygning, hvor jeg deltog i familieaften med andre unge voksne. Det var en stor velsignelse for mig, og når jeg kom der, følte jeg ikke længere hjemve. Det var herligt at omgås andre medlemmer i en afslappet atmosfære, hvor Ånden var til stede.

Linda Ryan, Irland 

Noget, jeg aldrig har fortrudt

Jeg blev medlem af Kirken i maj 2009. Siden da har jeg hurtigt lært at værdsætte de velsignelser, som udspringer af trofast at deltage i familieaften. En mindeværdig oplevelse fandt sted, da vores unge voksnes menighed spillede »stolefodbold«, en variation af indendørsfodbold, i GUF-salen i en lokal kirkebygning. Det gik ud på at forsvare sin stol samtidig med, at man angreb andres stole med en gummibold. Jeg sluttede mig sammen med to andre spillere. Til sidst var vi de eneste tre, der var tilbage, og så gik vi straks til angreb på hinanden. Men i stedet for at blive vrede, var vi ved at dø af grin! Jeg har ikke haft det så sjovt i mange år, og jeg ved, at det ville være svært at finde en lignende oplevelse uden for Kirken. Alle morede sig, også selv om de ikke vandt, men det var ikke det, der gjorde oplevelsen til noget særligt for mig. Det, der gjorde den mindeværdig, var den venskabsånd, som jeg oplevede under aktiviteten.

Sådanne stunder er med til at lette studiernes overvældende pres. Uanset hvordan ugen er gået, så ved jeg, at jeg altid får det bedre, hvis jeg tager til familieaften. Jeg synes måske ikke altid, at aktiviteterne er lige spændende, og jeg har måske ikke altid lyst til at bruge tid på det, men jeg har aldrig fortrudt, at jeg er taget af sted.

Matt Adams, Nebraska i USA

Højeste prioritet for os alle

Der er mange måder, jeg kan tilbringe mandag aften på, lige fra universitetsforeninger til andre sports- eller rekreative aktiviteter. Men de, som bor på vores kollegium – alle sidste dages hellige – har besluttet, at det er vigtigt at holde familieaften, og vi har givet det høj prioritet. Vi har prioriteret det for at styrke hinanden i en periode, hvor det kan være svært at efterleve evangeliet. Udveksling af vidnesbyrd og oplevelser med hinanden har knyttet os tættere sammen som unge voksne og som venner.

Familieaften er et tidspunkt på ugen, hvor jeg kan regne med at modtage åndelig næring. Adskillige gange er jeg kommet til familieaften med et spørgsmål i tankerne, blot for at finde svaret i lektionen eller de åndelige tanker, som bliver fremlagt. Det er også en tid til at sætte sig mål og tænke over, hvordan de kan hjælpe mig til at udvikle mig.

Jeg har truffet en beslutning om altid at holde familieaften, så jeg ser det ikke som et offer. Jeg ved, at det er der, jeg bør være; og det er også der, jeg vil være.

Luc Rasmussen, Wales

Note

  1. Joseph Fielding Smith, Harold B. Lee og N. Eldon Tanner, Family Home Evenings, 1970-1971, 1970, s. v.

Illustrationer: Randall Sly