Budskab fra Det Første Præsidentskab
Stor skal jeres glæde være
Få glæder er dejligere og mere langvarige end visheden om, at man har hjulpet andre med at tage Jesu Kristi gengivne evangelium til sig. Den glæde kan ethvert medlem af Kirken opnå. Når vi bliver døbt, indgår vi en pagt om, at vi vil »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor [vi] måtte befinde [os], ja, indtil døden, så [vi] kan blive forløst af Gud og blive regnet blandt dem i den første opstandelse, så [vi] kan få evigt liv« (Mosi 18:9).
Alle medlemmer påtager sig en del af ansvaret for den formaning, som er givet til Kirken om, at vi skal bringe evangeliet ud til hele verden, uanset hvor vi bor, og så længe vi lever. Herren har sagt det meget tydeligt: »Se, jeg sendte jer ud for at vidne og advare menneskene, og det påhviler enhver, der er blevet advaret, at advare sin næste« (L&P 88:81). Fuldtidsmissionærerne har kraft til at undervise dem, der endnu ikke er medlemmer af Kirken. Kirkens medlemmer har kraft til at finde dem, som Herren har beredt til at blive undervist af missionærerne.
Vi må udøve vores tro på, at Herren har beredt folk omkring os til at blive undervist. Han ved, hvem de er, og hvornår de er parate, og han kan lede os til dem ved Helligåndens kraft og give os de ord, vi skal bruge til at indbyde dem til at blive undervist. Det løfte, som Herren gav til missionærerne i 1832, er også det løfte, som han giver os, når vi søger efter mennesker, som er parate til at blive undervist af missionærerne: »Og over ham vil jeg sende Talsmanden, som skal lære ham sandheden og den vej, han skal tage; og for så vidt som han er trofast, vil jeg atter krone ham med neg« (L&P 79:2-3).
Og løftet om stor glæde til den trofaste missionær gælder også os som trofaste medlemmer, som lægger hjertet i missioneringen.
»Og se, hvis jeres glæde skal være stor sammen med én sjæl, som I har ført til mig ind i min Faders rige, hvor stor skal da ikke jeres glæde være, hvis I fører mange sjæle til mig!
Se, I har mit evangelium for jer og min klippe og min frelse.
Bed til Faderen i mit navn i tro, overbevist om at I skal modtage, så skal I få Helligånden, der tilkendegiver alt det, som er nødvendigt for menneskenes børn« (L&P 18:16-18).
Udover Helligånden, som hjælper os med at finde og indbyde dem, der er parate til at blive undervist, har Herren kaldet og oplært ledere, som kan vejlede os. I et brev dateret den 28. februar 2002 pålagde Det Første Præsidentskab et større ansvar for missioneringen på biskopper og menigheder.1 Med støtte fra menigheds- eller grensrådet udarbejder præstedømmets udøvende komité en missioneringsplan for enheden. Den plan omfatter forslag til, hvordan medlemmer kan finde dem, der er parate til at blive undervist af missionærerne. Der er en person, der er kaldet som missionsleder. Den missionsleder har nær kontakt med fuldtidsmissionærerne og deres undersøgere.
Der er mange måder, som kan hjælpe dig til bedre at opfylde dit personlige ansvar for at finde mennesker, som missionærerne kan undervise. Den enkleste måde er den bedste.
Bed om at blive ledt af Helligånden. Tal med lokale ledere og missionærer og få forslag fra dem og lov at hjælpe dem. Sørg for at opmuntre dem, du arbejder sammen med i denne gerning. Og vær til alle tider et vidne i det, du siger og gør, om, at Jesus er Kristus, og at Gud besvarer bønner.
Jeg vidner om, at Helligånden leder dig til dem, som søger sandheden, når du beder om og gør en indsats for den vejledning. Og jeg ved af erfaring, at din glæde vil være varig sammen med dem, der vælger at tage evangeliet til sig og holde ud i tro.
Fotoillustration: Welden C. Andersen.
Yderst til venstre: Illustrationer: Steve Kropp; til venstre: Illustrationer: Dilleen Marsh