Anvendelse af Salmebogen

Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe jer med at anvende salme- og sangbogen effektivt. Der er medtaget forklaringer om bogens afsnit, en omtale af salmernes anvendelse til forsamlingssang, kor og grupper samt oplysninger til uøvede musikledere, organister og pianister.

Salmebogens Opbygning

Indhold

Indholdsfortegnelsen opdeler salmerne og sangene i syv hovedkategorier. Salmer og sange om beslægtede emner står normalt i samme kategori. Men en salmes anvendelse bør ikke begrænses af, at den står i en bestemt kategori. Nogle salmer i nadverafsnittet, som fx. “Den store visdom, kærlighed” og “O, se hvilken kærlighed” kan anvendes til andre formål, og udvalgte vers fra salmer i dette afsnit kan bruges til påske. Emneregisteret vil være en hjælp til at finde salmer og sange om bestemte emner.

Karakter- og tempobetegnelser

Karakterbetegnelser som fx bønsomt eller beslutsomt beskriver hvordan en sang normalt skal synges, selv om det kan variere for nogle sange, alt efter lejligheden eller lokale ønsker. Metronomtallet angiver et tempoområde (som fx

= 69–76) og skal opfattes som vejledende; omstændighederne og lejligheden kan fx også tillade større fleksibilitet.

Præludiumsparenteser

Parenteser (

) ved hver salme eller sang anbefaler et passende klaver- eller orgelpræludium. Skim ned over hele sangen, før du spiller den, for at sikre, at du ser hele præludiet. Du kan evt. fremhæve parenteserne i din egen salmebog, især hvis sidste frase ikke er i slutningen af salmen.

Du kan evt. også forkorte eller forlænge det foreslåede præludium. Hvis forsamlingen ikke er fortrolig med salmen, kan du spille hele salmen som præludium, så forsamlingen kan få en fornemmelse af den. Hvis salmen er velkendt, kan den sidste frase være tilstrækkelig som præludium. Når du spiller et kort præludium, kan du evt. sætte tempoet ned til sidst, for at antyde en afslutning.

Henvisninger til skriften

I den tidlige kristne tradition var de fleste salmer musikalske arrangementer af tekster fra den hellige skrift. De fleste af vore salmer i dag refererer til en række skriftsteder. Nogle af disse er nævnt efter hver salme.

Register

Salmebogen indeholder tre registre med korte forklarende noter: Skrifsteder, Emner samt Første linie og titler.

Salmer og sange til forsamlinger

Enstemmig og flerstemmig sang

Selv om der er en stærk tradition for flerstemmig sang (sopran, alt, tenor og bas) i Kirken, er hensigten med forsamlingssange dog, at alle synger med, uden skelen til deres sangmæssige formåen. Eftersom mange medlemmer synger melodistemme, uanset deres stemmes omfang, er melodierne arrangeret, så både enstemmig og flerstemmig sang kan anvendes. Nogle sange - og dele af sange - er direkte komponeret til enstemmig sang.

Valg af den rigtige salme

De salmer og sange, du vælger, bør afspejle mødets almene karakter og bidrage til at fremme den rette ånd.

Åbningssalmen kan påkalde eller prise Herren; den kan udtrykke taknemlighed for evangeliet, glæde ved at kunne samles eller begejstring for det arbejde, der skal udføres.

Nadversalmen bør referere til selve nadveren eller til Frelserens offer.

En mellemsalme åbner mulighed for forsamlingens deltagelse, og kan afspejle mødets taleemner. Forsamlingen kan stå op under denne salme, når det er passende.

Afslutningssalmen giver forsamlingen mulighed for at reagere på mødets ånd og indhold.

Ikke alle salmer eller sange er passende til enhver lejlighed i Kirken. Nogle sange hører fx mere hjemme ved en ungdomsaktivitet end ved et nadvermøde.

Valg af vers, der skal synges

Man behøver ikke føle sig tvunget til at synge alle vers i en salme eller sang, medmindre budskabet ellers er ufuldstændigt. Men gør det ikke til en vane at forkorte en salme ved kun at synge det første eller de første to vers. Der opfordres også til, at synge de vers, der er trykt efter noderne.

Opnå balance ved valg af salmer

Foruden allerede velkendte salmer opfordres medlemmerne til at lære nye og mindre kendte salmer. Forsøg at opnå en god balance mellem velkendte og mindre kendte salmer.

Salmer ved stavskonferencer

Almindelige og velkendte salmer er ofte det bedste valg til stavskonferencer, især hvis salmebogen ikke er tilgængelig for hele forsamlingen. Her er nogle enkelte forslag: “Kom, kom, Guds folk”, “Kommer, I Guds børn”, “Kastes du på bølgen om, “Gør hvad er ret”, “Led os, o du vor Jehova”, “Så sikker en grundvold”, “Jeg er Guds kære barn”, “Han lever! Vor Forløser stor”, “Fremad, Herrens stridsmænd”, “Vi glædes og frydes”, “Priser profeten”, “I verden er der brug for dem”, “Nu Israels Genløser”, “Det er så skønt, min Gud, min Drot”, “Guds Ånd som en ild” og “Hav tak for profeten, du sendte”.

I kan kopiere sangene på det trykte konferenceprogram, medmindre ophavsrettighederne efter sangen erklærer, at det ikke er tilladt.

Nationalsange

Der er ikke medtaget nationalsange i salmebogen, men med præstedømmets godkendelse kan nationalsange synges. Medlemmerne kan rejse sig, når de synger nationalsangen ved kirkemøder i henhold til lokale skikke og efter præstedømmets vejledning.

Salmer og sange til kor og grupper

Anvendelse af salmer og sange til kor

I salmebogen er der ingen opdeling mellem kor- og forsamlingssange. Koret bør bruge salmebogen som sin hovedkilde og udvælge sange fra hele bogen. Koret kan også synge andre passende salmer og arrangementer, der ikke er medtaget i denne bog.

Nogle salmer og sange, der i tidligere sangbøger var beregnet til kor, er blevet transponeret, så de bedre kan benyttes til forsamlingssang. Koret kan evt. beholde eksemplarer af den tidligere sangbog, og drage fordel af det højere toneleje og af muligheden for at kunne veksle mellem tonelejerne. Hvis der kun findes et enkelt eksemplar af tidligere udgaver, kan salmen kopieres og anvendes i dette øjemed, medmindre det er imod ophavsretsbestemmelserne.

Ændring af salmer til korsang

Salmer fra denne salmebog kan altid synges uden variation. Man kan dog også variere præsentationen af salmerne. Sådanne variationer bør kun benyttes i begrænset omfang, og man skal sørge for, at de er i overensstemmelse med salmens ånd. Herunder nævnes nogle variationer af salmer, som I kan overveje at bruge:

1. Lad mændene, kvinderne eller begge parter synge et vers enstemmigt.

2. Lad forsamlingen synge med på sidste vers eller på koret i en salme. (Sådan kan forsamlingen lære nogle af salmerne at kende).

3. Lad kvinderne synge et vers, som beskrevet herunder i “Salmer for kvinder”.

4. Lad mændene synge et vers, som beskrevet herunder i “Salmer for mænd”.

5. Lad sopraner og tenorer synge duet i et vers.

6. Lad tenorer og basser synge melodistemmen, mens sopraner og alter synger altstemmen.

7. Lad en del af koret synge melodistemmen, medens resten af koret nynner andre stemmer.

Salmer for kvinder

Søstre kan normalt uden tilpasninger synge de fleste sange og salmer i bogen tostemmigt (sopran og alt) eller trestemmigt (hvis tenorstemmen ikke er for dyb).

Salmer for mænd

Mange forsamlingssange kan tilpasses til mandskor eller kvartetter:

Hymn showing what men sing

Baryton:
Synger melodistemmen

Førstetenor:
Synger altstemmen over melodien

Andentenor:
Synger tenorstemmen

Bas:
Synger basstemmen

Det største problem ved at tilpasse salmer til mandskor er, at finde tenorer, som kan synge så højt, som altstemmen går; nogle høje toner skal måske tilpasses. Man kan også transponere salmen til et lavere toneleje og tilpasse basstemmen.

En anden mulighed er at lade altstemmen synge under melodistemmen. I det tilfælde er basstemmen valgfri.

For uøvede musikledere

Takter og taktarter

En takt er den mindste musikalske enhed, og den omgives af lodrette linier:

Example of a musical measure

Når en takt overføres fra en linie til den næste, er det angivet ved, at den første linie afsluttes åben, for at vise, at takten fortsætter på næste linie:

measure on two lines

Taktarten (to tal over hinanden som fx 2/4) står i begyndelsen af hver sang eller salme. Det nederste tal fortæller, hvilke nodeværdier der regnes for taktenheder. Det øverste tal angiver, hvor mange taktslag der går på en takt. En 3/4 taktangivelse betyder fx, at der er tre slag pr. takt i salmen, og en fjerdedelsnode (

) får et slag.

Når man dirigerer, bør 1-slaget i taktfiguren (se illustrationerne) falde sammen med det første slag i hver takt. Dette 1-slag kaldes for et nedslag og er det mest betonede slag i hver takt.

Man vil bemærke, at mange salmer begynder på en optakt, eller en indledningstone, før det første nedslag. Dirigenter begynder altid med et vejrtræknings- og forberedelsesslag, hvorefter organist og forsamling falder ind på salmens første egentlige slag. Dette forberedelsesslag angiver salmens tempo og karakter.

Almindelige taktfigurer

Hensigten med taktfigurer er at få forsamlingen til at følge rytmen i sangen og at kommunikere salmens karakter og ånd. Figurerne bør være enkle. Prikkerne på taktangivelserne viser, hvor de rytmiske pulsslag i sangen eller salmen findes.

Todelt takt (til salmer markeret med 2/2 eller 2/4):

two-beat pattern

Tredelt takt (til salmer markeret med 3/4 eller 3/2):

three-beat pattern

Firedelt takt (til salmer markeret med 4/4):

four-beat pattern

Seksdelt takt (til salmer markeret med 6/8 eller 6/4):

six-beat pattern

En salme i 6/8 eller 6/4 i et langsomt tempo, som fx “Stille nat, hellige nat” (nr. 127), kan dirigeres med enten en traditionel seksdelt takt eller med en dobbelt tredelt takt - først en stor efterfulgt af en mindre:

alternative six=beat pattern

En salme i 6/8 eller 6/4 i et moderat tempo som fx “Hyrden hos fårene våger” (nr. 144) kan dirigeres ved at udelade det andet og det femte slag i den traditionelle seksdelte takt og erstatte disse slag med en pause:

another alternative six-beat pattern

En salme i 6/8 eller 6/4 i et hurtigt tempo som fx “Mester, se uvejret truer” (nr. 54) kan dirigeres med en todelt takt - musikkens første tre taktslag ledsager dirigentens første slag, og musikkens sidste tre taktslag ledsager dirigentens andet slag:

another alternative six-beat pattern

Hold en konstant rytme i salmen, når du bruger de to sidstnævnte taktangivelser.

Salmer, der er lette at dirigere:

Todelt takt: “Kom nu snart, du løftets time”.

Tredelt takt: “Frelseren bød”, “Gør hvad er ret”, “Lovpris vor store Gud”, “Kære Fader, hør vor bøn” og “Lær mig at leve i lyset”.

Firedelt takt: “O, bliv hos mig”, “Når jeg dine skrifter søger”, “Kommer, I Guds børn”, “Da du styrket fra dit leje”, “For det skønne her på jord”, “Alle nationer Herren har kaldt”, “Zions ungdom” og “Vi priser Zion”.

For uøvede organister og pianister

Tilpasning af akkompagnementer til salmer

Nogle salmer kan have noder eller steder, der er vanskelige at spille. Man må gerne tilpasse sådanne steder efter evne, ved at udelade mindre væsentlige noder fra akkorder. Man kan eventuelt afmærke sådanne ændringer i sin egen bog.

Sangene har ofte en afstand mellem tenortonerne og bastonerne, der er for stor til, at venstre hånd kan række over den. Ofte kan højre hånd let medtage tenortonerne. Man kan evt. afmærke sådanne toner med en parentes for at huske at spille disse toner med højre hånd:

tenor note marking

Nogle salmer og børnesange er skrevet for klaver. Hvis disse sange spilles på orgel kan det være at foretrække kun at anvende klaviaturet uden brug af pedaler.

Stiknoder

En stiknode, eller en lille node, kan have flere betydninger. Herunder er eksempler på, hvordan stiknoder kan anvendes:

1. Sommetider er musikken fuldstændig, selv om stiknoden udelades:

   cue note left out

2. Stiknoder kan også angive, at musikken skal spilles af pianisten eller organisten, men ikke synges:

   cue notes played by organist

Salmer, der er lette at spille:

“Frelseren bød”, “Gør hvad er ret”, “Gud vær’ med dig, til vi ses igen”; “Hvor nådig er Guds lov”, “O, se hvilken kærlighed”, “Hold Guds befalinger”, “Vi glædes og frydes”, “Nu Israels Genløser”, “Det er så skønt, min Gud, min Drot”, “O bønnestund”, “Lær mig at leve i lyset” og “Hav tak for profeten, du sendte”.