Musik
Sandhed vil vort sind erkende


179

Sandhed vil vort sind erkende

Alvorligt

1. Sandhed vil vort sind erkende,

når den åbenbaret bli’r;

skulle tvivl til os da hænde,

vogt på den, den straffen gi’r.

Døm ej, thi du selv skal dømmes,

lærtes os i visdon stor;

for det gode, som forsømmes,

svares må, var Jesu ord.

[Chorus]

Gode Frelser, du os leder

til din boligs herlighed,

vi med englene os glæder,

priser dig i evighed.

2. Jesus bød; Vær tro og kærlig,

dommerhverv er vanskeligt;

vil du være ren og ærlig,

dyrk ej nag og andet sligt,

Arbejd hårdt og vær frimodig;

dog hans bud adlyd med flid,

så vær tryg og altid rolig,

han er med i al din id.

[Chorus]

Gode Frelser, du os leder

til din boligs herlighed,

vi englene os glæder,

priser dig i evighed.

3. Om vi elsker broder, søster,

deres fejl vi vil ej se,

sorgens tårer kun vi høster,

selv os skader mer’ end det.

Ofte har vi fejl jo fundet,

små de var, forstørret blev,

Nu jeg ønsker, jeg har kunnet

mine egne mangler se.

[Chorus]

Gode Frelser, du os leder

til din boligs herlighed,

vi englene os glæder,

priser dig i evighed.

4. Kærlighed vil alt helbrede,

skærpe vores svage syn;

da jeg så min broders vrede,

mine øjne straks skød lyn.

Havde mine ord jeg vejet,

tænkt på Jesu kærlighed

stridens æble bort jeg fejet,

alt var endt i fryd og fred.

[Chorus]

Gode Frelser, du os leder

til din boligs herlighed,

vi englene os glæder,

priser dig i evighed.

Tekst: Eliza R. Snow, 1804–1887; kor af M. E. Abbey

Musik: Charles Davis TIllman, 1861–1943

Matthæus 7:1–5

Alma 41:14–15