Musik
    I østen stiger solen op
    Footnotes
    Theme

    89

    I østen stiger solen op

    Roligt

    1. I østen stiger solen op,

    den spreder guld på sky,

    går over hav og bjergetop,

    går over land og by.

    2. Den kommer fra den favre kyst,

    hvor paradiset lå,

    den bringer lys og liv og lyst

    til store og til små.

    3. Den hilser os endnu så smukt

    fra Edens morgenrød,

    hvor træet stod med evig frugt,

    hvor livets væld udflød.

    4. Den hilser os fra lysets hjem,

    hvor størst Guds lys oprandt

    med stjernen over Betlehem,

    som Østens vise fandt.

    Tekst: B. S. Ingemann, 1789–1862

    Musik: C. E. F. Weyse, 1774–1842

    Første Mosebog 2:8