Musik
    Dejlig er den himmel blå
    Footnotes
    Theme

    138

    Dejlig er den himmel blå

    Livlig

    1. Dejlig er den himmel blå,

    lyst det er at se derpå,

    hvor de gyldne stjerne blinke,

    hvor de smile, hvor de vinke

    os fra jorden op til sig,

    os fra jorden op til sig.

    2. Det var midt i julenat,

    hver en stjerne glimted mat,

    men med ét der blev at skue

    én så klar på himlens bue,

    som en lille stjernesol,

    som en lille stjernesol.

    3. Når den stjerne, lys og blid,

    sig lod se ved midnatstid,

    var det sagn fra gamle dage;

    at en konge uden mage

    skulle fødes på vor jord,

    skulle fødes på vor jord.

    4. Vise mænd fra Østerland

    drog i verden ud på stand,

    for den konge at oplede,

    for den konge at tilbede,

    som var født i samme stund,

    som var født i samme stund.

    5. De ham fandt i Davids hjem,

    de ham fandt i Betlehem

    uden spir og kongetrone,

    der kun sad en fattig kone

    vugged barnet i sit skød,

    vugged barnet i sit skød.

    6. Stjernen ledte vise mænd

    til vor Herre Kristus hen;

    vi har og en ledestjerne,

    og når vi den følger gerne,

    kommer vi til Jesus Krist,

    kommer vi til Jesus Krist.

    7. Denne stjerne lys og mild,

    som kan aldrig lede vild,

    er hans guddomsord det klare,

    som han os lod åbenbare

    til at lyse for vor fod,

    til at lyse for vor fod.

    Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1783–1872

    Musik: J. G. Meidell, 1840

    Matthæus 2:1–12