Bange for forandring
Efter at have stillet Gud et spørgsmål, fik jeg det mod, jeg havde brug for.
Jeg voksede op som kristen. Selvom min familie ikke var religiøs, har min far altid undervist mig i at handle ud fra det, jeg ved, er sandt.
Jeg havde mange udfordringer i begyndelsen af mine teenageår. Rygoperation, mine forældres skilsmisse, min mors sygdom og pasning af en yngre søster gjorde mig bitter og kynisk. Nogle få måneder før jeg fyldte 15, kom jeg i kontakt med missionærerne. Ældste Johnson og ældste Chadwick underviste mig i evangeliet.
Jeg læste i Mormons Bog, men jeg ønskede ikke at foretage de forandringer, som ældsterne bad mig om. Jeg fortalte dem, at forandringerne var for meget og bad dem nærmest om at lade mig være i fred. Jeg så op, da jeg udtalte ordene og fik øjenkontakt med ældste Chadwick. En enkelt tåre løb ned ad hans kind, og jeg havde aldrig følt mig så skamfuld. Jeg fortalte dem, at jeg ville ringe til dem den næste dag.
Jeg tog hjem efter kirke og blev for første gang færdig med at læse Mormons Bog. Så jeg knælede ned, hvilket jeg aldrig havde gjort før og spurgte Gud, om den var sand. Jeg havde aldrig stillet Gud et spørgsmål før. Jeg var så bange for forandring. Efter jeg havde sagt »amen«, fik jeg en følelse af fred. Jeg vidste, at jeg havde en himmelsk Fader, der elskede mig, jeg vidste, at Mormons Bog var sand, og jeg vidste, at jeg kunne forandre mig.
Ti dage senere blev jeg døbt. Begge mine forældre kom til min dåb. Selvom jeg stadig er det eneste medlem i min familie, har jeg tro på, at en dag vil de også knæle ned og spørge Gud. Jeg læser nu Mormons Bog for ottende gang, og det er lige så fantastisk som første gang. Jeg ved, at Mormons Bog er sand. Den har kraften til at forandre mennesker.