2011
Korte nyheder fra hele verden
Januar 2011


Korte nyheder fra hele verden

Kirken udgiver applikationer til mobiltelefonen

Kirken har udgivet applikationer til mobiltelefonen for at hjælpe medlemmerne med at studere evangeliet, selv når de er ude i byen. Applikationen Gospel Library (Evangelisk bibliotek) giver brugere mulighed for at sætte bogmærke, understrege og markere, når de læser i skrifterne, generalkonferencetaler og undervisningshæfter til om søndagen. Applikationen Mormon Channel (Mormon kanalen) er Kirkens officielle radiostation og indeholder skrifterne, generalkonferencetaler og Kirkens Tidsskrifter. Gå til mobile.lds.org for oplysninger om anvendelighed.

Besøgscentret ved templet i Los Angeles åbner igen

Besøgscentret ved templet i Los Angeles åbnede igen den 7. august 2010 efter to års renovering. Centret belyser Kirkens historie i det sydlige Californien, mens det samtidigt fokuserer på evangeliets grundlæggende principper. Bygningen, der er 1.100 m2, omfatter adskillige udstillingsområder og to teatre. I midterpartiet står en 3,4 m høj kopi af Kristusstatuen, der kan ses ude fra.

200 millioner flere optegnelser er nu til rådighed online

FamilySearch.org frigav flere end 200 millioner nye optegnelser i august 2010, hvilket bringer totalen af alle de tilgængelige optegnelser på hjemmesiden Records Search op på 700 millioner. Gå til Pilot.FamilySearch.org eller beta.familysearch.org for at få gratis adgang til samlingerne. Den store tilgang til optegnelserne er mulig på grund af de 350.000 frivillige i Family Search Indexing på verdensplan, der afskriver billeder fra historiske optegnelser for at gøre dem digitale.