Nye håndbøger præsenteret under det verdensomspændende oplæringsmøde
Præsident Thomas S. Monson og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum præsenterede Kirkens nye håndbøger og nogle af de vigtige ændringer, som de indeholder, under en transmission af det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere den 13. november 2010.
Oplæringsmødet for ledere, der præsenterede de nye håndbøger – Håndbog 1: Stavspræsidenter og biskopper og Håndbog 2: Forvaltning af Kirken – blev sendt på 22 sprog til præstedømme- og organisationsledere i 95 lande.
Transmissionen er tilgængelig på LDS.org på www.lds.org/leadership-training.
Et andet verdensomspændende oplæringsmøde for ledere bliver afholdt i februar 2011 for at fokusere på detaljerne af stavspræsidenters og biskoppers ansvar, kvorummers og organisationers arbejde og de særlige udfordringer hos enheder, der mangler medlemmer og ledere til at gennemføre alle Kirkens programmer.
Håndbøgernes vigtighed
»Der er sikkerhed i håndbøgerne,« sagde præsident Monson og advarede imod afvigelser, som kan snige sig ind i Kirkens programmer, når ledere ikke kender Kirkens retningslinjer og fremgangsmåder. »De vil være til velsignelse for jer og for dem, I tjener, når I læser i dem, forstår dem og følger dem.«
Ifølge præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, yder håndbøgerne en større forenkling og fleksibilitet for at undgå to store farer.
Den første er faren for at ensrette Helligånden ud af Kirkens programmer. »Det er et åndeligt værk, vi er med i,« sagde han, »og et åndeligt værk må ledes af Ånden.«
Den anden er faren for at »etablere Kirken uden at etablere evangeliet,« sagde han. »Vi er nødt til at have Kirken i medlemmernes tilværelse og til at have evangeliet etableret i medlemmernes hjerte.«
Vigtige ændringer
Det meste af teksten i Håndbog 1: Stavspræsidenter og biskopper forbliver uændret i forhold til opdateringen af 2006 udgaven af Kirkens instruktionshåndbog, bog 1. Instruktioner fra de seneste breve fra Det Første Præsidentskab er blevet tilføjet, kapitler vedrørende stavspræsidenternes og biskoppernes pligter er nedskåret og tydeliggjort, og en del materiale er blevet omorganiseret for at lette henvisningen.
Ændringer til Håndbog 2: Forvaltning af Kirken er mere omfattende. For at reducere kompleksiteten ved Kirkens programmer og for at give mulighed for lokale tilpasninger, hvis det er nødvendigt, uden at ofre overensstemmelsen i retningslinjer, fremgangsmåder og programmer, har man brugt en fremgangsmåde baseret på Kirkens principper.
Andre ændringer, der er værd at bemærke er: Nedskæring af biskoppens arbejdsbyrde ved at udvide menighedsrådets og dets medlemmers rolle, mulighed for færre menighedsrådsmøder, afklaring af Kirkens mission, menighedens velfærdskomités arbejde falder ind under præstedømmets udøvende komité (hvortil hjælpeforeningspræsidenter kan inviteres efter behov) og menighedsråd, ophævelse af menighedens aktivitetskomité og håndtering af aktiviteter gennem menighedsrådet samt andre ændringer.
Kirkens mission
De nye håndbøger fjerner nogle misforståelser omkring det, som Det Første Præsidentskab i 1981 henviste til som Kirkens trefoldige mission – forkynde, fuldkommengøre og forløse.
Håndbog 2, afsnit 2.2 bekræfter igen Det Første Præsidentskabs hensigt i 1981 med, at disse tre opgaver var del af et større værk, med denne erklæring: »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev organiseret af Gud for at fremme hans værk med at tilvejebringe frelse og ophøjelse for sine børn« (se Moses 1:39).
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum advarede imod at vise »definitionen og rammerne for disse tre opgaver i Herrens værk overdreven opmærksomhed« eller at »udelukke andre vigtige elementer, såsom at sørge for de trængende.«
Han sagde: »Det overordnede princip, som er beskrevet i afsnit 2.2, er at ›Kirkens programmer og aktiviteter [har til hensigt at] støtte og styrke den enkelte og familien.‹«
Overensstemmelse og tilpasning
Principperne og læren i de første tre kapitler af Håndbog 2 »er grundlæggende for Kirkens forvaltning og må være grundlæggende for alt, hvad [lederne] gør,« sagde ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum. De efterfølgende kapitler i bogen, og især et nyt kapitel kaldet »Overensstemmelse og tilpasning«, forklarer, hvor der er fleksibilitet i Kirkens retningslinjer og programmer.
Dette kapitel hjælper med at »redegør[e] tydeligt for, hvilke anliggender der skal være ens overalt i Kirken« og »indeholder [også] yderst vigtige principper, der redegør for de omstændigheder, der giver mulighed for … lokal tilpasning,« sagde ældste Cook.
Eksempler på, hvor tilpasninger kan være passende, omfatter organisationernes bemanding og programmer og i formatet og hyppigheden af lederskabsmøder og aktiviteter. Omstændigheder, man bør tage i betragtning, omfatter familieforhold, transport og kommunikation, for få medlemmer og sikkerhed.
»Når der skal overvejes, hvilke tilpasninger der kan være passende, bør ledere altid søge Åndens vejledning og straks rådgive sig med den nærmeste præsiderende myndighed,« sagde ældste Cook.
Gå fremad
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum foreslog, da han ledte en rundbordssamtale, at hvis man studerer instruktionerne i et kapitel ad gangen og drøfter principperne ved rådsmøderne, kan det føre til bedre forståelse.
Hvis ledere har spørgsmål angående retningslinjer og programmer, der ikke bliver besvaret i håndbøgerne, bør de drøfte dem med deres præsiderende præstedømmeleder, rådgav ældste Oaks. Hvis der er uløste spørgsmål, sagde han, at »kun den øverste præstedømmeleder bør rette henvendelse til Det Første Præsidentskabs kontor.«
Ældste M. Russell Ballard, ældste Jeffrey R. Holland og ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostle; Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident, og Walter F. González fra De Halvfjerds Præsidium drøfter principperne i de nye håndbøger under det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere i november 2010.