2011
Forslag til familieaften
Januar 2011


Forslag til familieaften

Billede
Relief Society seal

Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger nogle få eksempler.

»Deltag i slægtsforskning«, s. 8: I kan give alle i familien en kasse, de kan dekorere og bruge til at opbevare fotografier, dagbøger og andre optegnelser.

»Hvad er det nye i Personlig fremgang?« s. 34 og »Det Aronske Præstedømme – større end du måske tror«, s. 37: De nye programmer Personlig fremgang og Pligt mod Gud opfordrer unge til at tænke over og fortælle om det, de har lært. Hvis I har teenagere i jeres familie, kan I bede dem om at planlægge en familieaftenlektion baseret på en aktivitet i Pligt mod Gud eller Personlig fremgang, de for nylig har udført.

»Hvordan bygger jeg en åndelig grundvold?« s. 62: Anbring flere små sten ved siden af hinanden i en vandtæt beholder. Spred et lag sand ud i en anden vandtæt beholder. Find to små genstande, der kan repræsenterer huse. Anbring et »hus« på stenene og det andet på sandet. Fyld derefter hver beholder med vand. »Huset« på sandet synker, mens »huset« på stenene bliver stående. Drøft, hvordan en stærk åndelig grundvold giver os mulighed for at modstå livets storme (se Hel 5:12).

De lektier, en hvalp lærte os

Da vore børn var yngre, tog jeg dem med til en dyrehandler for at indløse en kupon på en gratis guldfisk. To timer senere kom vi ud med en hvalp, som børnene selv havde købt for deres penge. Den aften lagde vi hvalpen ud i vaskerummet for at sove. Om morgenen var rummet et rod. Vi forventede, at børnene ryddede op, men de følte, at det var for overvældende. »Det kan vi ikke!« hulkede de.

Den aften holdt vi familieaften om konsekvenser. »Da I købte hunden,« sagde deres far, »tænkte I ikke over konsekvenserne. Nu er hunden en del af vores familie, og I må tage ansvaret for hende.« Vi drøftede, hvordan konsekvenser altid kommer efter de valg, vi træffer, og vi opfordrede dem til altid at træffe retskafne valg.

Hunden døde for nylig efter 14 år som en del af vores familie, men de livslektier, hun hjalp med at lære os, vil altid bestå.

Jill Grant, Victoria, Australien