Budskab fra Det Første Præsidentskab
Herren har brug for missionærer
Ved generalkonferencen i oktober bad jeg om flere missionærer. Alle værdige unge mænd bør forberede sig på at tage på mission. Denne tjeneste er et præstedømmeansvar – en forpligtelse, som Herren forventer af os, der er blevet givet så meget. Unge mænd, jeg formaner jer til at forberede jer til at tjene som missionær. Hold jer rene og værdige til at repræsentere Herren. Hold jer sunde og stærke. Studér i skrifterne. Og hvis det er muligt, så deltag i seminar og institut. Sæt jer ind i missionærhåndbogen Forkynd mit evangelium.
Søstre, selvom I ikke har samme præstedømmeansvar som de unge mænd til at tjene som fuldtidsmissionærer, yder I også som missionærer et værdifuldt bidrag, og vi er glade for jeres tjeneste.
Jeg vil gerne påminde Kirkens modne brødre og søstre om, at Herren har brug for mange, mange flere af jer til at tjene som fuldtidsmissionærer. Hvis I på dette tidspunkt i jeres liv endnu ikke er klar til at tjene på mission som ægtepar, så anmoder jeg jer om nu at forberede jer på dagen, hvor omstændighederne tillader, at I gør det. Der findes få tidspunkter i livet, hvor I vil føle den fantastiske ånd og tilfredsstillelse, der kommer af sammen at tjene på fuldtid i Mesterens værk.
Nogle af jer er måske af natur generte eller føler jer utilstrækkelige til at sige ja til kaldet om at tjene. Husk, at dette er Herrens værk, og når vi går Herrens ærinde, er vi berettigede til Herrens hjælp. Herren former skuldrene til at bære den vægt, der er på dem.
Andre kan, selvom de er værdige til at tjene, føle, at de har vigtigere prioriteter. Jeg husker Herrens løfte: »Kun dem, der ærer mig, vil jeg ære« (1 Sam 2:30). Ingen af os ærer vor himmelske Fader og vor Frelser bedre end ved at tjene som en hengiven og barmhjertig missionær.
Et eksempel på sådan en tjeneste var Juliusz og Dorothy Fusseks oplevelse om missionærer, da de blev kaldet til en mission i Polen. Bror Fussek var født i Polen. Han talte sproget. Han elskede folket. Søster Fussek var født i England og vidste kun lidt om Polen og den polske befolkning. De stolede på Herren og gik i gang med deres opgave. Arbejdet var ensomt, opgaven enorm. På det tidspunkt var der ikke oprettet en mission i Polen. Den opgave som ægteparret Fussek havde fået var at forberede vejen, så en mission kunne oprettes.
Fortvivlede ældste og søster Fussek på grund af deres enorme opgave? Ikke et øjeblik. De vidste, at deres kaldelse kom fra Gud. De bad om hans guddommelige hjælp, og de hengav sig helhjertet til deres arbejde.
På et tidspunkt mødtes ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum, ældste Hans B. Ringger, dengang halvfjerdser, og jeg og ældste Fussek sammen med ministeren for religiøse anliggender, Adam Wopatha fra den polske regering. Vi hørte ham sige: »Jeres kirke er velkommen her. I kan opføre jeres bygninger, og I kan sende jeres missionærer. Denne mand,« sagde han og pegede på Juliusz Fussek, »har tjent jeres kirke godt. I kan være taknemlige for hans eksempel og hans arbejde.«
Lad os ligesom bror og søster Fussek gøre det, vi bør i vores arbejde for Herren. Så kan vi tillige med Juliusz og Dorothy Fussek sige som i Salmernes Bog:
»Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber
… han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke« (Sl 121:2-4).
Fotoillustrationer: Hyun Gyu Lee, Matthew Reier og Craig Dimond
Fotografier af Richard M. Romney og David Newman