Vi lyttede til Ånden
Michael Angelo M. Ramírez, New Zealand
En morgen besluttede min missionærkammerat og jeg at banke på døre i en lille landsby i vores område i det sydlige Filippinerne. Mens vi var optaget af at banke på døre, kom en mand hen til os og spurgte, hvad vi lavede. Vi kunne se, at han havde drukket.
Da vi ikke regnede med, at han var synderligt interesseret i vores budskab, rakte vi ham en pjece om formålet med livet. Vi sagde så, at hvis han ville læse pjecen og ikke drikke den aften, ville vi besøge ham og forklare mere om formålet med livet. Han nikkede og sagde, at han ville vente på os. Vi skyndte os videre til en undervisningsaftale.
Vi havde slet ingen intentioner om at vende tilbage for at undervise ham den aften, men hver dag, når vi passerede hans hjem, følte jeg mig tilskyndet til at stoppe op. Men jeg afviste straks følelsen, og jeg undskyldte beslutningen ved at overbevise mig selv om, at han nok alligevel var for fuld til at lytte.
Efter nogle dage var tilskyndelsen så stærk, at jeg ikke længere kunne afvise den. Da vi bankede på døren, blev vi mødte af en forbløffet dame, som spurgte os, hvorfor vi ikke var vendt tilbage tidligere, som vi havde lovet. Hun sagde, at hendes mand havde ventet på os den aften og for første gang i hele deres ægteskab, havde han ikke drukket.
Vi blev meget flove og undskyldte inderligt. Vi aftale at vende tilbage og undervise hende og hendes mand samme aften. Kort efter omvendte bror Gumabay (navnet er ændret) sig fra alle sine verdslige laster, blev døbt og blev en styrke for Kirken.
Nogle få dage efter hans dåb blev jeg flyttet til et andet område og mistede kontakten med familien. Jeg kunne kun håbe og bede til, at de ville forblive aktive i Kirken.
Senere erfarede jeg, at den lille landsby, som familien Gumabay boede i, fik en gren og senere en menighed. Bror Gumabay blev kaldet som biskop i den menighed. Jeg hørte også, at de fleste af hans slægtninge var blevet medlemmer af Kirken.
Da jeg endelig vendte tilbage til min gamle missionærområde, erfarede jeg, at mange mennesker havde sluttet sig til Kirken på grund af biskop Gumabays gode eksempel, da han havde lagt sit liv i Herrens hænder og sat ham ved roret i familien og deres daglige gøremål.
Jeg er dybt taknemlig for, at vi lyttede til Åndens tilskyndelser og besøgte familien Gumabay. Denne oplevelse fik mig til at forstå, hvad Herren mente, da han sagde: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge« (Matt 9:12).