Frelseren Den store Lærer

Ældste Jay E. Jensen

De Halvfjerds’ Præsidium

Vi skal mætte os med Kristi ord – skrifterne – og ligesom han gjorde, skal vi benytte dem til at undervise og styrke andre.

Billede

Elder Jay E. Jensen

Under sin Faders ledelse skabte Jesus Kristus utallige verdner. Han var den store Jahve, Det Gamle Testamentes Gud. Han blev født af en dødelig mor, Maria, og Gud den evige Fader. Han er det største væsen, som har levet på denne jord. Han sagde, at han kom for »at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk« (Joh 4:34).

Hans budskaber og virke var uforbeholdne erklæringer om, at han er Jesus Kristus, Guds Søn, den lovede Messias.

I sin undervisning citerede han ofte Det Gamle Testamente. Han anvendte skrifterne til at berede sig på sin tjenestegerning, til at modstå ugudelighed og fristelser, til at ære og bekræfte tidligere profeter og til at styrke andre. Af hans eksempel kan vi lære at anvende skrifterne mere effektivt i vores ansvar som forældre, ledere og undervisere – han er det bedste eksempel på alle områder, også som den store lærer.

Forberedelse til tjenestegerningen

Da Herren kom til verden, havde han et glemslens slør over sin hukommelse, ligesom vi har, men ligesom os udviklede han sig fra nåde til nåde (se L&P 93:11-17). Han blev undervist af sin himmelske Fader (se Joh 8:28; 12:49) og af dødelige lærere. Som ældste James E. Talmage (1862-1933) fra De Tolv Apostles Kvorum påpegede: »Vores kendskab til jødisk liv på den tid retfærdiggør formodningen om, at drengen blev godt undervist i loven og skrifterne, for det var reglen. Han samlede kundskab ved studium og opnåede visdom ved bøn, tanke og indsats.«¹

Det eneste beretning, som vi har om ham fra perioden mellem hans tidlige barndom og begyndelsen af hans offentlige virke, er, da han som 12-årig underviser i templet og udviser en usædvanlig beherskelse af visdom og kundskab. »… efter tre dage fandt [Josef og Maria] ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål« (Luk 2:46). Joseph Smiths oversættelse tydeliggør dette vers og viser, at lærerne lyttede til Jesus og stillede ham spørgsmål.

Hans voksende kundskab inden han begyndte sit virke er et eksempel på det råd, som han gav Hyrum Smith i 1829: »Søg ikke at kundgøre mit ord, men søg først at få mit ord, og så skal din tunge blive løst, så skal du, hvis du ønsker det, få min Ånd og mit ord, ja, Guds kraft, så du kan overbevise menneskene« (L&P 11:21).

Vi kan også ransage skrifterne og finde vejledning og inspiration, når vi begynder vores virke, hvad enten det virke er en ny kaldelse, et nyt ansvar (såsom at blive forældre) eller blot en lektion til familieaften.

Modstå ugudelighed og fristelser

Ved begyndelsen af sit virke blev Jesus fristet af djævelen. To af fristelserne handlede om at så tvivlens gift: »Hvis du er Guds søn« (Matt 4:3, 6). For at modstå Satan citerede Frelseren tre skriftsteder fra Det Gamle Testamente og sagde: »Der står skrevet …« (versene 4, 7 og 10).

Frelseren underviste også sine tilhængere, hvordan de skulle overvinde det onde ved hjælp af eksempler fra skriften. For at lære folket, at de skulle modstå det onde eller risikere skræmmende konsekvenser citerede den store lærer en beretning fra Det Gamle Testamente: »Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by [de, der forkaster hans evangelium]« (Matt 10:15).

Hvis vi adlyder Guds ord, rummer det en iboende beskyttende kraft: »… at den, der ville lytte til Guds ord og ville holde fast ved det, de skulle aldrig fortabes, ej heller kunne Modstanderens fristelser og brændende pile overvælde dem« (1 Ne 15:24).

Et af mine yndlingsskriftsteder om at modstå Satan er dette vers: »… mine øjne hviler på jer. Jeg er midt iblandt jer« (L&P 38:7). Det afliver for altid løgnen om, at »ingen ser det«.

Respekt for tidligere profeter

Frelseren anerkendte tidligere profeter og citerede det, de havde sagt. I denne uddeling befalede han Sidney Rigdon at »henvise til de hellige profeters ord for at bevise [Joseph Smiths] ord« (L&P 35:23).

For at vidne om og anerkende Det Gamle Testamentes profeter henviste Frelseren til Noa (se Matt 24:37-38); Abraham (se Luk 16:22-31; Joh 8:56-58); Abraham, Isak og Jakob (se Matt 8:11); Moses (se Joh 5:46); David (se Luk 6:3); Elias (se Luk 4:25-26); og Esajas (se Luk 4:16-21; Joh 1:23). Han ærede og støttede også sine samtidige, Johannes Døber (se Matt 11:7-11).

I bjergprædikenen trak Frelseren vigtige forbindelser til gammeltestamentlige profeter og deres lærdomme om ham. Det illustreres af den tætte sammenhæng mellem vendinger fra Saligprisningerne (se Matt 5:3-11 og fra Es 61:1-3.²

Vi kan også ære tidligere og nuværende profeter ved at betragte deres lærdomme som det, de er: Herrens ord og vilje (se L&P 68:4). Når vi forbereder os på at undervise ud fra skrifterne, skal vi under bøn søge efter principper, som vi kan anvende på dem, vi underviser.

Styrk andre

Et helt enestående betydningsfuldt budskab i Mesterens liv er prædikenen om »livets brød« (se Joh 6). Det illustrerer hans kendskab til og anvendelse af skrifterne samt deres betydning for os.

Dagen før Herren fremførte dette budskab, havde han udført miraklet med bespisningen af de 5000 og derved vundet flere tilhængere (se Joh 6:5-14). Dersom dette og andre mirakler ikke var nok til at få andre til at tro på ham, erklærede han i livets brød-prædikenen åbent, hvem han er. Denne prædiken skulle berede hans apostle, især Peter, hvis vidnesbyrd blev styrket (se versene 63-71).

Den store lærer henviste til en begivenhed fra Det Gamle Testamente som indledning til prædikenen om livets brød:

»Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød.

For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden« (Joh 6:32-33; se også 2 Mos 16).

Dertil svarede de: »Herre, giv os altid det brød!« (Joh 6:34).

Hans svar afslørede hans guddommelige identitet som Guds Søn, den lovede Messias og Frelser, over for den åndeligt begavede: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste« (Joh 6:35).

Frelseren fremførte derefter den guddommelige lære, som forener forsoningen og symbolerne brød og vand ved nadveren: »Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer« (Joh 6:53).

Vi ved, at denne prædiken styrkede Peter, for han bar vidnesbyrd: »… vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige« (Joh 6:69). Prædikenen om livets brød er relevant for os, for vi kan også tro og vide, at Jesus er Kristus, når vi læser, studerer og citerer – uden at omskrive – den hellige skrift for at styrke os selv og andre.

Opfyldelse af skriften: Triumftoget

Herrens indtog i triumf i Jerusalem var en stiltiende bekræftelse af hans kendskab til og anvendelse af skrifterne: »Velsignet være han, som kommer i Herrens navn!« (Sl 118:26; se også Mark 11:9-10). Han red ind i Jerusalem på et æsel og opfyldte dermed profetien: »Bryd ud i jubel, Zions datter … din konge kommer til dig … ridende på et æsel« (Zak 9:9; se også Matt 21:4-5).

Lige fra begyndelsen af sit jordiske virke og frem til Getsemane have, korset og den tomme grav havde Jesus Kristus – ved hjælp af gamle skrifter og sit virke, mirakler og budskaber fastslået – at han var den lovede Messias.

I Getsemane have bad Jesus: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42). Dette udtryk for hans underkastelse og fuldbyrdelse af den uendelige forsoning vidner om, at han er Guds Søn, den største lærer, der nogensinde har og vil komme til at leve.

Skrifterne vidner om og forkynder Jesus Kristus. Når vi fordyber os i dem, lærer vi ham og hans røst at kende: »Disse ord er ikke fra mennesker, ej heller fra et menneske, men fra mig, derfor skal I vidne om, at de er fra mig og ikke fra et menneske« (L&P 18:34). Jeg har erfaret, at når jeg først fordyber mig i skrifterne derhjemme med min hustru og familie, er jeg mere effektiv i mit virke i Kirken.

Jeg elsker skrifterne. Jeg vidner om, at de er Guds ord. Må vi undervise ud fra dem, sådan som Frelseren gjorde, i vores hjem og i vore kaldelser, så »virkeevnen af Guds ord« kan have »større virkning« på dem, som vi underviser (Alma 31:5).

»Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.«

»… efter tre dage fandt [Josef og Maria] ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål.«

Til venstre: I min Faders tjeneste, af Harry Anderson, gengivet med tilladelse fra Adventistkirken; til højre: fotoillustration: Matthew Reier © IRI; Jesus i synagogen i Nazaret, af Greg Olsen, gengivet med tilladelse fra Leo og Annette Beus

»Bryd ud i jubel, Zions datter… din konge kommer til dig … ridende på et æsel.«