2011
Skrifterne er Guds ord
Januar 2011


Fællestid

Skrifterne er Guds ord

»Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:3).

I Mormons Bog fortæller Lehi sin familie om sin drøm om livets træ. I drømmen ønskede Lehi, at hans familie skulle spise af træets frugt, som var »mere ønskværdig end al anden frugt« (1 Ne 8:15). Han så mange mennesker vandre frem ad stien, som førte til livets træ, men nogle fór vild i den mørke tåge og vandrede bort fra stien. Andre holdt fast i jernstangen, som løb langs stien hen til træet. De vandrede fremad og holdt godt fast i jernstangen, indtil de nåede frem til træet og spiste af frugten, som gav dem stor glæde (se 1 Ne 8).

Lehis søn Nefi bad for at få lov at forstå betydningen af det, som hans far havde set. Nefi blev vist den samme drøm som sin far. Ånden fortalte Nefi, at livets træ repræsenterer Guds kærlighed. Nefi blev vist Jesus Kristus, Guds Søn, som underviste og velsignede jordens folk. Nefi fik også at vide, at jernstangen repræsenterer Guds ord (se 1 Ne 11).

Skrifterne er Guds ord. At læse skrifterne er som at holde fast i jernstangen. Så ved vi, hvad Jesus ønsker, at vi skal gøre og sige. Vi får kraft til at modstå fristelse og bane vores egen vej til livets træ og føle Guds kærlighed.

Aktivitet

Slå skriftstedshenvisningerne på s. 65 op for at se betydningen af det, som Lehi og Nefi så i deres syn omkring livets træ. Klip tegningerne ud og brug dem til at fortælle andre, hvad du har lært. Du kan også spørge dine forældre, om du må fortælle historien til familieaften.

Illustreret af Dilleen Marsh

Livets træ

1 Ne 11:21-22

Stor og udstrakt mark

1 Ne 8:20

Tågerne af mørke

1 Ne 12:17

Jernstangen

1 Ne 11:25

Spottende folk

1 Ne 8:26-27

Rummelig bygning

1 Ne 11:35-36

Den snævre og trange sti

1 Ne 8:20

Sarija, Sam og Nefi

1 Ne 8:13-14