Den bedste Brigham Young
»Brigham Young [blev] holdt tilbage for at komme frem i tidernes fylde for at være med til at lægge grundvoldene til det store sidstedagesværk« (L&P 138:53).
Kathy lyttede, mens Mr. Sodeberg forklarede, hvordan folk immigrerede til USA. Hun var glad for sin nye historieklasse. Da Kathy bladrede i sin ny historiebog, stoppede hun ved et billede af Brigham Young. Hun havde aldrig før været klar over Brigham Youngs betydning i USA’s historie.
Mr. Sodeberg afsluttede lektionen. »I får hjemmearbejde for hver dag,« sagde han. »Den første opgave skal afleveres i morgen.«
Derhjemme sukkede Kathy, da hun så alle de spørgsmål, som mr. Sodeberg havde givet dem.
»Har det været en hård dag i skolen?« spurgte mor.
»Vi får lektier for hver dag,« sagde Kathy. Hun kom i tanker om billedet i sin historiebog. »Mor, Brigham Young er med i min historiebog. Hvad gør ham så vigtig for USA’s historie?«
»Han ledte immigrationen af tusinder af sidste dages hellige til Saltsødalen. Der fordelte han dem i forskellige bosættelser,« sagde mor. »Det krævede megen planlægning. Det var en vigtig del af immigrationen mod vest i USA.«
Næste dag bekendtgjorde mr. Sodeberg: »I næste uge skal vi opføre et læseteater. Hver af jer skal fremføre en skikkelse fra den vestlig immigration. Jeres forældre og andre elever bliver inviteret til at overvære det.«
Mr. Sodeberg begyndte at uddele roller og manuskripter. Da han spurgte, hvem der ville spille Brigham Young, rakte Kathy hurtigt hånden op.
»Aftenens hjemmearbejde bliver at begynde at lære rollen udenad,« sagde mr. Sodeberg. »I skal kunne den uden ad. Jeres karakterer afhænger af det.«
Kathy læste sin rolle igennem, mens hun og hendes veninde Laura forlod klassen. Hun følte sig pludselig skidt til mode. »Det her er jo helt forkert,« sagde hun til Laura. »Det får Brigham Young til at lyde uhæderlig.«
»Du ser bare anderledes på det på grund af din kirke,« sagde Laura.
»Det her kan jeg ikke sige,« sagde Kathy.
»Du skal kunne det udenad,« mindede Laura hende om.
Tårerne trillede ned af Kathys kinder, da hun løb hjem og stormede ind ad hoveddøren.
»Flere lektier?« spurgte mor.
»Værre endnu,« sagde Kathy og rakte hende manuskriptet. »Læs det her.«
Mor læste manuskriptet og rystede på hovedet. »Forfatteren ved ikke meget om Brigham Young.«
»Hvad skal jeg gøre?« spurgte Kathy.
»Lad os først finde et Brigham Young-kostume,« sagde mor.
Kathy prøvede bedstefars lange, sorte frakke og rullede ærmerne op på sin brors hvide skjorte. Naboen, Mr. Grandi, viste hende, hvordan hun skulle gå med hans ekstra stok.
Mor fandt en høj, sort hat i et skab og satte den på hovedet af Kathy. »Du ville gøre Brigham Young stolt,« sagde mor. »Nu skal du bare have et nyt manuskript.«
Kathy søgte efter oplysninger om Brigham Young i bøger om Kirkens historie og på Kirkens hjemmeside. Snart var der skrevet et nyt manuskript.
»Den sande historie om Brigham Young,« sagde Kathy.
Den dag, de skulle optræde, samledes Kathys klasse i auditoriet. Forældre og andre elever sad på deres pladser. Mr. Sodeberg præsenterede programmet, hvorefter han forlod scenen, mens eleverne fremsagde deres roller.
Alex fremsagde sit manuskript perfekt, men Randall rodede ordene sammen, så mr. Sodeberg fik ham til at begynde forfra. Kathy klemte sin stok. Da det blev Kathys tur, fremsagde hun den sande historie om Brigham Young.
»Har du ændret i dit manuskript?« spurgte Laura, da de havde optrådt.
»Ja. Jeg fortalte sandheden,« sagde Kathy.
»Der kommer mr. Sodeberg,« sagde Laura.
»Fremragende, de damer,« sagde mr. Sodeberg. »Kathy,« fortsatte han, »du var den bedste Brigham Young, jeg nogensinde har set.«
Illustration: Julie F. Young