Trin 7: Ydmygt bede vor himmelske Fader om at fjerne vores fejl.

Nøgleprincip: Ydmyghed

Alle de foregående trin har forberedt os til dette trin. Trin 1 hjalp os til at være ydmyge og indrømme, at vi var magtesløse overfor vores afhængighed. Trin 2 og 3 hjalp os til at have tro og tillid nok til at bede Herren om hans hjælp. Vores selvransagelse fra trin 4 hjalp os til at se vores karakter og adfærd tydeligere. Arbejdstrin 5 viste vores mod til at være ærlige over for Gud, os selv og en anden person. Trin 6 hjalp os til at blive rede og villige til at give slip på vores karakterbrister. Vi er nu klar til at gennemgå trin 7. Vi fokuserer på »HVORDAN« ved at arbejde i hvert trin: at være ydmyg, fordomsfri og villig.

Alle trin kræver ydmyghed, men trin 7 kræver det i særlig grad: »Bed ydmygt vor himmelske Fader om at fjerne vores fejl.« Da vi arbejdede os igennem de første få trin i afvænningen, lærte vi, at uanset hvor meget vi selv prøver, kan vi ikke ændre os eller finde helbredelse uden Herrens hjælp. Dette trin er ikke anderledes. Tro mod sandheden beskriver ydmyghed på følgende måde: »At være ydmyg er taknemmeligt at erkende din afhængighed af Herren – at forstå, at du har et konstant behov for hans støtte« (Tro mod sandheden: et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 172).

Nogle af os begyndte at glide tilbage i vores gamle vaner og forsøgte selv at ændre os. Men da vi indså vores mange fejl og svagheder, lærte vi, at vi er nødt til at stole på Herren for at få hans hjælp til at ændre os. I arbejdstrin 7 var vi ikke fritaget for det arbejde, som vi nødvendigvis måtte udføre. Vi måtte være tålmodige og »trænge [os] frem med standhaftighed i Kristus« (2 Ne 31:20). Vi havde brug for vedvarende påmindelser om at vende os til Gud og bede om hans hjælp.

Vi spekulerede på, hvordan disse mirakler ville udfolde sig for os. Det har været forskelligt for os hver især, men vi har nogle fælles punkter. Sjældent har folk oplevet dramatiske og pludselige ændringer i deres karakter; den gradvise proces i trin 6 og 7 er normalt sket på samme måde, som ældste David A. Bednar beskriver:

»Vi har som medlemmer af Kirken en tendens til at fremhæve storslåede og dramatiske, åndelige tilkendegivelser så meget, at vi måske glemmer at påskønne og kan endda overse den almindelige måde, hvorpå Helligånden udfører sin gerning … [hvilket er gennem] små og gradvise åndelige indtryk« (»Åbenbarelsens ånd«, Liahona, maj 2011, s. 88).

Når vi vælger at overgive os til Gud og rette vores vilje ind efter hans, er vore dage fulde af små øjeblikke, hvor han indbyder os til at stoppe op i vores gamle, reaktive svar og i stedet stole på hans kraft til at hjælpe, opløfte og elske. Søster Rebecca L. Craven har sagt: »Bliv ikke mismodig. Forandring er en livslang proces … Herren har tålmodighed med os i vores stræben efter at forandre os« (»Bevar forandringen« , Liahona, nov. 2020, s. 59).

Hvad enten vores afhængighed har været alkohol, narkotika, hasardspil, seksuelt begær, selvdestruktive spiseforstyrrelser, købetrang eller anden afhængighedsskabende adfærd eller stoffer, som vi har brugt til at klare stress i livet, så vil Frelseren »bistå os, hvad angår vores skrøbeligheder« (Alma 7:12). Når vi bliver villige til at forandre os ved at komme til Jesus Kristus, oplever vi hans helbredende kraft.

Mens vi arbejdede på dette trin, oplevede mange af os, at vi måtte bekæmpe tilbøjeligheden til at skamme os. At se på vores mangler gav os en følelse af, at vi ikke var gode nok, eller at vi endnu engang havde fejlet. Men ved at arbejde på trinnene og komme til Kristus fik vi en ny måde at anskue os selv på. Vi følte Guds kærlighed til os som hans elskede sønner og døtre. Denne kærlighed hjalp os med at bekæmpe følelsen af skam og selvmedlidenhed.

Vi begyndte at se vores mangler og svagheder som muligheder for ydmygt at bede om Guds hjælp til at komme videre på vores helbredelsesrejse.

Handlingstrin

Dette er et handlingsprogram. Vores fremgang afhænger af konsekvent at anvende trinnene i vores daglige liv. Dette er kendt som »at arbejde på trinnene.« Følgende handlinger hjælper os til at komme til Kristus og modtage den nødvendige vejledning og kraft til at tage det næste skridt frem mod vores helbredelse.

Bed Gud om at gøre det, vi ikke selv kan gøre

Hvordan efterlever vi trin 7 i dagligdagen? Vi holder pause i løbet af dagen i de øjeblikke, hvor vores egenrådighed kommer tilbage, eller når vi ser vores svagheder. I disse øjeblikke overgiver vi os og lytter. Vi husker, at vi selv er magtesløse i at ændre os uden hjælp, og vi stoler på, at Herren kan ændre os. Og så går vi fremad og stoler på ham. Vi giver slip på det, vi ikke kan gøre, og vi beder Gud om at hjælpe os.

Det kræver, at man vender sig til Gud i bøn. »Vi har hver især problemer, som vi ikke kan løse, og svagheder, som vi ikke kan overvinde uden at kontakte en stærkere kraft i bøn« (James E. Faust, « Bønnens livline,« Liahona, juli 2002, s. 60).

Når vi meningsfuldt og målrettet beder, kan vi få adgang til Guds kærlighed. Når vi giver os selv en stille stund og et sted hvor vi kan forbinde os med det guddommelige, kan vi opbygge og styrke vores forhold til Gud. Ved at have en enkel bøn i vores hjerte, såsom: »Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?« (ApG 9:6) eller »ske din vilje« (L&P 109:44), vil vi altid huske vores fuldstændige afhængighed af Herren. Vores kærlighed til Gud og hans kærlighed til os vil hjælpe os til at skabe et forhold, som vi kan give os selv fuldt ud til.

Studium af nadverbønnerne

Nadverbønnerne er et vidunderligt udtryk for den ydmyghed og den hensigt, der ligger bag trin 7. Vi har hver uge mulighed for at tage del i nadveren og meditere over ordene i nadverbønnerne.

Vi foreslår at du læser Moro 4:3; 5:2 og ydmygt anvender disse hellige ord med din egen stemme: »O Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns, Jesu Kristi, navn velsigne og hellige dette brød for [min sjæl, når jeg] nyder deraf, så [jeg] må spise til erindring om din Søns legeme og vidne for dig, o Gud, du evige Fader, at [jeg] er [villig] til at påtage [mig ] din Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet [mig], så [jeg] altid må have hans Ånd hos [mig]« (Moro 4:3).

Når vi tænker på nadverbønnerne på den måde, kan vi nærme os Frelseren på en mere personlig måde med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Når vi tænker på vores svagheder eller andre fejl, vi måtte have begået, kan vi vende vores hjerte mod ham. Vi kan bede ham om at hjælpe os med at omvende os, blive bedre og fjerne disse ufuldkommenheder.

Studium og forståelse

Følgende skriftsteder og udtalelser fra Kirkens ledere kan hjælpe os med at overvinde vores afhængighed. Vi kan bruge dem til meditation, studium og dagbogsskrivning. Vi må huske at være ærlige og specifikke i det, vi skriver, for at få mest muligt ud af det.

Hans nåde er tilstrækkelig

»Og hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed. Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge; og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27).

Eftersom vi er dødelige og ufuldkomne, er vi alle genstand for mange svagheder. I dette vers forklarer Herren, at hans formål med at lade os opleve jordelivet og møde sådanne svagheder er at hjælpe os til at være ydmyge. Bemærk, at vi vælger at være ydmyge.

• Hvad betyder vendingen »min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker« for mig?

• Har jeg tro på, at Herrens nåde er tilstrækkelig for mig?

• Hvad vil det sige at ydmyge mig for Herren?

• Lav en liste over nogle af jeres karakterbrister. Ved siden af dem skriver du den styrke, de kan blive, når du kommer til Kristus.

Vælg at være ydmyg

»Og se, som jeg sagde til jer, at fordi I blev nødt til at være ydmyge, så blev I velsignet; mener I da ikke, at de, som selv oprigtigt ydmyger sig på grund af ordet, er mere velsignede?« (Alma 32:14).

De fleste af os kom til afvænningsmøder i desperation; vi blev motiveret af konsekvenserne af vores afhængighed. Vi var tvunget til at være ydmyge. Men den ydmyghed, der beskrives på dette trin, er frivillig. Den er resultatet af vores egne valg om at ydmyge os.

• Hvordan har min ydmyghed ændret sig, siden jeg begyndte på afvænningen?

Fyldt med glæde

»Og de havde set sig selv i deres egen kødelige tilstand, endog ringere end jordens støv. Og de råbte alle højt med én røst og sagde: O, hav barmhjertighed og anvend Kristi forsonende blod, så vi kan få tilgivelse for vore synder, og vort hjerte kan blive renset, for vi tror på Jesus Kristus, Guds Søn, som skabte himlen og jorden og alting, og som skal komme ned blandt menneskenes børn.

Og det skete, efter at de havde talt disse ord, at Herrens Ånd kom over dem, og de blev fyldt af glæde, idet de fik forladelse for deres synder og fik fred med samvittigheden som følge af den overordentlig store tro, som de havde på Jesus Kristus, som skulle komme« (Mosi 4:2-3).

Kong Benjamins folk bad den slags bøn, som vi bad, mens vi gennemgik trin 7. De følte fred og glæde, da Herrens Ånd kom over dem og gav dem forladelse for deres synder.

• Hvilke oplevelser har jeg haft, hvor jeg følte fred og glæde?

• Hvordan ville det føles at have fred og glæde i mit liv hver dag?

Adlyd befalingerne

»Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre …

Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen« (Joh 15:4-5, 10-11).

• Hvad betyder det for mig, at hvis jeg holder Frelserens bud, »bliver [jeg] i hans kærlighed«? (v. 10).

• Hvilke lovede velsignelser er der ifølge disse vers ved at blive i ham?

• Hvordan har jeg det i dag med at holde Frelserens befalinger?

• Hvordan er det at holde befalingerne et udtryk for min kærlighed til Gud?

Guds kærlighed

»Når vi sætter Gud først i livet, så vil alt andet falde på rette plads eller falde helt ud af vores liv. Vores kærlighed til Herren vil danne grundlag for vores følelser, interesser og vores prioritering af, hvordan vi anvender vores tid« (»Kirkens præsidenters lærdomme Ezra Taft Benson«, kap. 1, 2).

Ved at lære Guds barmhjertighed og godhed at kende indtil nu, er vi sikkert begyndt at føle Guds kærlighed – til ham og fra ham.

• Har jeg følt en større kærlighed, mens jeg gennemgik trinnene? I så fald, hvorfor?

• Hvordan har arbejdet på trin 7 hjulpet mig til at ændre mine prioriteter og sætte Gud først i mit liv?

Påtage os Kristi navn.

»Og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og hans døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt …

Derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn, alle I, der har indgået pagten med Gud om, at I vil være lydige til jeres livs ende …

Og det skal ske, at hver den, som gør dette, skal blive fundet ved Guds højre hånd, for han skal kende det navn, som han kaldes ved; for han skal kaldes ved Kristi navn« (Mosi 5:7-9).

• Hvad vil det sige at blive kaldt ved Kristi navn og repræsentere ham?

• Hvad skal jeg gøre for at kunne stå ved Guds højre hånd?

• Hvad indgår jeg pagt om at gøre, når jeg bliver døbt, og når jeg nyder nadveren? (Se Mosi 5:7–9; 18:8-10, 13 og L&P 20:77, 79).

• Hvordan har jeg det, når jeg tænker på Frelserens villighed til at give mig sit navn til gengæld for at indgå en pagt med ham om at adlyde og tjene ham, hvilket omfatter at opgive mine utilstrækkeligheder?

Overgiv vores svagheder

»En religion, som ikke fordrer, at man er villig til at ofre alt, vil aldrig have den nødvendige kraft til at fremme den tro, som er nødvendig for liv og frelse« (Lectures on Faith, 1985, s. 69).

• Nogle mennesker læser disse ord og tænker, at »alt« henviser til alle ejendele. Hvordan har det at overgive alle mine svagheder til Herren øget min forståelse af, hvad det betyder at ofre alt?