Trin 2: Komme til tro på, at Guds kraft kan helbrede os åndeligt.

Nøgleprincip: Håb

Da vi indså vores magtesløshed over for afhængigheden, følte de fleste af os sig berøvet for ethvert håb. Vi havde prøvet at stoppe så mange gange. Nogle af os havde bedt til Gud utallige gange. Vi havde undskyldt for vores opførsel og lovet at ændre os. Men efter det mislykkedes igen og igen, begyndte vi at tænke, at Gud var skuffet over os og ikke ville hjælpe os. De af os, der var vokset op uden noget gudsbegreb, var sikre på, at vi havde opbrugt alle muligheder for hjælp. Uanset hvad, præsenterede trin 2 os for et svar, vi enten havde opgivet eller aldrig overvejet – at finde håb i Jesus Kristus og kraften i hans forsoning.

Til sidst bad vi ydmygt om hjælp. Efter at have fået bare en anelse af håb, begyndte vi at deltage i afvænningsmøder og arbejde med sponsorer. Da vi i begyndelsen kom til møderne, blev vi fyldt med tvivl og frygt. Vi var bange, trætte og måske endda kyniske, men i det mindste kom vi.

Ved afvænningsmøderne beskrev folk ærligt, hvordan deres liv havde været, hvad der havde ændret dem, og hvordan det var at være i afvænning. Vi fandt ud af, at mange af de mennesker, vi mødte ved disse møder, engang havde følt sig lige så håbløse, som vi følte os. Men i takt med at vi fortsatte med at komme, så vi mange af dem grine, tale, smile og føle sig optimistiske med hensyn til fremtiden. Vi så mange, der havde oplevet en stor forandring i deres liv, en forandring, som vi også ønskede.

Gradvist begyndte de principper, de talte om og praktiserede, at virke for os. Da vi blev ved med at komme tilbage, begyndte vi at føle noget, vi ikke havde følt i årevis – håb. Hvis der var håb for andre, der havde været på randen af undergang, var der måske også håb for os. Vi begyndte at tro på, at hvis vi vendte os til Jesus Kristus, så var der »ingen vane, intet misbrug, intet oprør, ingen overtrædelse, intet frafald og ingen krænkelse, som er undtaget fra løftet om fuldkommen tilgivelse. Det er løftet i Kristi forsoning« (Boyd K. Packer, »Tilgivelsens herlige morgen«, Liahona, jan. 1996, s. 19).

I denne atmosfære af tro og vidnesbyrd fandt vi håb, der begyndte at vække os til Guds barmhjertighed og kraft. Vi begyndte at tro på, at han kunne udfri os fra afhængighedens trældom. Vi fulgte eksemplet fra vores venner, der var i afvænning. Vi begyndte at arbejde på trinnene, få støtte fra andre – deriblandt vores sponsorer – og deltage i afvænningsmøder. Efterhånden som vi bad, grundede og anvendte skrifterne, begyndte vi med tiden at komme i Kirken igen. Vi begyndte selv at se mirakler, og vi blev velsignet med Jesu Kristi nåde, der hjalp os til at bibeholde vores afholdenhed en dag ad gangen.

Mens vi arbejdede os igennem trin 2, blev vi villige til at erstatte tillid til os selv og vores afhængighed med tro på Jesu Kristi kærlighed og kraft. Vi arbejdede os gennem dette trin i vores sind og hjerte med støtte fra andre, og vi lærte, at grundlaget for afvænning fra afhængighed må være åndeligt. Som vi trængte os fremad og arbejdede med hvert af de trin, der blev anbefalet i denne vejledning, blev helbredelsens åndelige natur bekræftet for os gentagne gange.

Dette program er åndeligt, og det er et handlingsprogram. For os og utallige andre har arbejdet med afvænning været alle anstrengelserne værd. Når vi anvender disse principper og lader dem virke i vores liv, genoprettes vores sind og åndelige helbred. Vi finder et ægte forhold til os selv, til andre og til Frelseren Jesus Kristus.

For nogle af os syntes helbredelsens mirakel at komme hurtigt; for andre har afvænningen været mere gradvis. Uanset hvad, så er det vigtige, at vi fortsatte med at øve os i at tro og stole på, at Gud ville gøre det for os, som vi ikke selv kunne gøre. Med tiden blev vi til sidst i stand til at sige, at gennem »standhaftighed i Kristus« er vi blevet reddet fra afhængighed og har nydt et »fuldkommen klart håb« (2 Ne 31:20).

Vor kærlige himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, er med os på hvert skridt af vejen. De er med til at nære og udvide vores håb i Kristus. Præsident M. Russell Ballard sagde:

»For de af jer, som er blevet ofre for nogen form for afhængighed – er der håb, fordi Gud elsker alle sine børn, og fordi Jesu Kristi sonoffer gør alt muligt.

Jeg har set den forunderlige velsignelse ved afvænning, som kan løsrive os fra afhængighedens lænker. Herren er vor Hyrde, og vi lider ingen nød, når vi stoler på [hans forsonings] kraft. Jeg ved, at Herren kan og vil udfri den afhængige af fangenskab, for som apostlen Paulus erklærede: ›Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft‹ (Fil 4:13).« (»O, hvor snedig er ikke den Ondes plan«, Liahona, nov. 2010, s. 110).

Hvis vi får tilbagefald, finder vi stor værdi i at vende os til Gud og tale med vores sponsorer. Vi kan fristes til at opgive alt håb. Men et tilbagefald ødelægger ikke den fremgang, vi har gjort, og det behøver ikke at ødelægge vores håb. Tilbagefald er en stærk påmindelse om vores behov for at fortsætte med at gå til afvænningsmøder, finde støtte fra sponsorer og andre, overgive os til Gud og arbejde gennem disse trin. Når vi bliver ved med at trænge os frem, begynder vi at føle Jesu Kristi kraft i vores liv. Vi bliver bedre i stand til at være afholdende, og vores håb øges.

Ældste David A. Bednar har sagt: »Vi kan fejlagtigt tænke, at sådanne velsignelser og gaver er forbeholdt andre mennesker, som forekommer at være mere retfærdige eller synlige i deres kirkekaldelser. Jeg vidner om, at Herrens inderlige barmhjertighed er tilgængelig for os alle, og at Israels Genløser længes efter at skænke os sådanne gaver« (»Herrens inderlige barmhjertighed«, Liahona, maj 2005, s. 101). Jesus Kristus vil vise os mange milde barmhjertighedsgaver på vores rejse mod helbredelse. En af de vigtigste er håbet om, at Guds kraft kan helbrede os åndeligt.

Handlingstrin

Dette er et handlingsprogram. Vores fremgang afhænger af konsekvent at anvende trinnene i vores daglige liv. Dette er kendt som »at arbejde på trinnene.« Følgende handlinger hjælper os til at komme til Kristus og modtage den nødvendige vejledning og kraft til at tage det næste skridt frem mod vores helbredelse.

Udvikler en korrekt forståelse af Guds karakter

Vores skam kommer ofte i vejen for at forstå Guds karakter og kærlighed til os. Forblændet af vores smerte og afhængighed ser vi ham ofte som en, der er hævngerrig, skuffet eller vred på os. Formålet med dette handlingstrin er at tilsidesætte ukorrekte idéer om Gud og udvikle en bedre forståelse af hans kærlighed, barmhjertighed og villighed og ønske om at velsigne os.

For det første er det vigtigt at forstå, at Gud er der, selv om vi ikke føler hans nærvær. At lære Gud at kende er hårdt arbejde og kræver tålmodighed. Det kan være svært, når vi er vant til øjeblikkelig tilfredsstillelse, men med tiden kan vi begynde at se og opleve hans guddommelige egenskaber. Vi lærer Gud bedre at kende.

Vi kan bede vor himmelske Fader om hjælp til bedre at forstå hans natur. Vi kan se efter Guds hånd i vores liv, og hvor meget han gør for os. Vi kan studere skrifterne om Frelserens barmhjertighed og nåde og derefter drøfte disse skriftsteder med vores sponsorer og andre, der støtter os.

Når vi begynder at få en bedre forståelse af Guds kærlighed og barmhjertighed, begynder vi at opleve større tillid og håb om Guds kraft til at udfri os. Præsident J. Reuben Clark jun. vidnede om vor himmelske Faders barmhjertighed ved at sige: »Jeg tror, at vor himmelske Fader ønsker at redde hvert eneste af sine børn … det er i hans retfærdighed og nåde, at han vil give os den maksimale belønning for vores gerninger, give os alt han kan give, og på den anden side tror jeg, at han vil pålægge os den minimale straf, det er muligt for ham at pålægge os.« ( i Conference Report, okt. 1953, s. 84).

Bed og studer skrifterne.

Præsident M. Russell Ballard sagde: »Dersom en person har et stærkt ønske om at overvinde sin afhængighed, er der en udvej til åndelig frihed – en vej ud af fangenskab – en vej, som har bestået testen. Den begynder med bøn – oprigtig, inderlig og konstant kommunikation med Skaberen af vores ånd og legeme – vor himmelske Fader« (»O, hvor snedig er ikke den Ondes plan«, Liahona, nov. 2010, s. 110).

Når vi giver slip på stolthed og stræber efter at gøre vores bedste hver dag, ønsker vi at bede om råd og vejledning fra en kærlig himmelsk Fader. Nogle af os havde aldrig rigtig bedt eller grundet over skrifterne. Nogle af os blev fristet til at holde op med at bede eller studere. Vi troede fejlagtigt, at disse bestræbelser ikke virkede, fordi vi ikke følte os tæt på Gud, eller fordi vi stadig kæmpede med afhængighed.

Vi fandt ud af, at en af nøglerne til succes var at fortsætte med at bruge disse åndelige værktøjer. At bede højt, bede med enkel taknemlighed hele dagen og bede for andre var stærke nye vaner for mange af os. En måde at øge bønnens kraft på er ved mere ærligt at udtrykke vores kampe for Gud. Selv da vi fortalte vor himmelske Fader om vores manglende vilje til at ændre os, blev vores villighed styrket. Vi oplevede også hyppigere, stille, små indtryk fra Helligånden. Vi begyndte at spørge Gud, hvilke små skridt vi kunne tage hver dag i stedet for blot at bede ham om straks at fjerne vores udfordringer og afhængighed.

Endelig fører ønsket om at kommunikere med Gud os til studium af nutidige og fordums profeters ord. Bønsomt studium af skrifterne, søgen efter svar på vores spørgsmål og nedskrivning af indtryk fra Ånden kan være en hjælp til at tro på, at Gud kan og vil hjælpe os.

Et godt sted at begynde studiet af Guds ord er med skriftstederne og citaterne i slutningen af hvert kapitel i denne vejledning. Hvert skriftsted og citat er udvalgt med frigørelse in mente, og hvert spørgsmål bliver stillet i håb om, at det kan hjælpe os til at anvende skrifterne og citaterne i vores liv. Vi har erfaret, at det giver store belønninger at bruge bare nogle få minutter hver dag på at søge det, Gud ønsker at fortælle os. Vi vidner om denne sandhed: »Ja, vi ser, at hver den, der vil, kan gribe fat i Guds ord, som er levende og virksomt, som skal sønderdele al Djævelens snedighed og alle hans snarer og rænker« (Hel 3:29).

Studium og forståelse

Følgende skriftsteder og udtalelser fra Kirkens ledere kan hjælpe os med at overvinde vores afhængighed. Vi kan bruge dem til meditation, studium og føre dagbog. Vi må huske at være ærlige og specifikke, når vi skriver, for at få mest muligt ud af det.

Tro på Gud

Tro på Gud; tro, at han er til, og at han har skabt alt, både i himlen og på jorden; tro, at han har al visdom og al magt, både i himlen og på jorden; tro, at mennesket ikke fatter alt det, som Herren kan fatte« (Mosi 4:9).

• Mange vidner i himlen og på jorden bærer vidnesbyrd om Guds eksistens. Hvilke tegn på Gud og hans kærlighed har jeg oplevet?

Øget tro på Jesus Kristus

Præsident Russell M. Nelson sagde: »Begynd i dag med at øge jeres tro. Gennem jeres tro vil Jesus Kristus øge jeres evne til at flytte bjergene i jeres liv« (»Kristus er opstanden, tro på ham vil flytte bjerge«, Liahona, maj 2021, s. 102).

Mange af os har prøvet at komme ud af vores afhængighed ved ren viljestyrke eller ved at have tillid til en ven eller terapeut. Før eller senere opdagede vi, at tro på os selv eller andre ikke gjorde os i stand til fuldstændigt at overvinde vores afhængighed. Tro på Jesus Kristus og hans evne til at helbrede os er grundlaget for vores helbredelse.

• Hvordan har jeg det i dag med at vende mig til Frelseren i mine bestræbelser på at afvænne mig?

• Hvad har hjulpet mig til at styrke min tro på Jesus Kristus?

• Hvad foreslår min sponsor, kirkeledere og andre, at jeg gør for at øge min tro?

Håbets kraft og styrke

Når vi har håb i vores hjerte og sind, vil vi have et klart fokus på vores fremtidige handlinger. Håb giver stabil styrke og selvtillid snarere end midlertidig optimisme. Håb kan også være en kilde til fred, ro og følelsesmæssig stabilitet, når vi gør fremskridt gennem vores frigørelse fra afhængighed.

Præsident Russell M. Nelson sagde om dette princip: »Håb er stærkere end et vemodigt ønske. Håb, styrket af tro og kærlighed, skaber en kraft så stærk som stål. Håb bliver et anker for sjælen. … Hvis vi klamrer os til håbets anker, vil det være vores beskyttelse for evigt« (»A More Excellent Hope«, foredrag på Brigham Young University, 8. jan. 1995, s. 3, speeches.byu.edu).

• Hvornår har jeg følt styrke og tillid på grund af håb i Kristus?

• Hvilke daglige åndelige øvelser og handlinger foretog jeg i den periode?

• Hvordan påvirkede det mit sind, humør og ånd at være håbefuld? Hvordan påvirkede det mine fremtidige mål og planer?

• Hvordan påvirkede det mine relationer og interaktioner med mennesker, der elsker mig og holder af mig?

Taknemmelighedsliste

En måde at se Gud på i vores liv på er ved ofte at grunde over og skrive om vores velsignelser. Vi kan bedre forstå vor himmelske Faders kærlighed til os ved at lede efter bevis på hans kærlighed og kraft i vores liv.

• Hvad er jeg taknemmelig for?

• Hvilke gode ting er der sket i mit liv?

• Hvordan har jeg set Guds hånd i mit liv?

Hold fast i håbet trods tilbagefald

Ældste Dale G. Renlund har sagt: »›En hellig er en synder, der bliver ved med at prøve.‹ … Gud virkelig bekymrer sig væsentligt mere om, hvem vi er, og hvem vi bliver, end om den, vi engang var. Han er interesseret i, at vi bliver ved med at prøve« (»Sidste dages hellige bliver ved med at prøve«, Liahona, maj 2015, s. 56). Vi oplever alle følelsen af håbløshed fra tid til anden, når vi stræber efter at blive helbredt. Det gælder især, hvis eller når vi får et tilbagefald. Men vores håb og helbredelse bygger mere på fremskridt end fuldkommenhed. Et tilbagefald sletter ikke vores tidligere indsats eller vores momentum med at vende os til Jesus Kristus. Vi kan lære at bevare vores håb i Kristus, selv når vi får tilbagefald.

• På hvilke måder prøver jeg at ændre mig, blive bedre og gå fremad?

• Hvilke sejre eller succeshistorier har jeg haft for nylig?

• Hvad siger min sponsor, kirkeledere, familiemedlemmer og venner om min indsats og fremgang?

Han kan udfri os af trældom

»Men hvis I vil vende jer til Herren med hjertets faste forsæt og sætte jeres lid til ham og tjene ham med al sindets flid, hvis I vil gøre det, vil han efter sin vilje og sit behag udfri jer af trældom« (Mosi 7:33).

• Hvad kan hjælpe mig til at have større tro på løftet om, at Jesus Kristus vil udfri mig?

• Hvordan kan jeg bedre vende mig til Jesus Kristus, sætte min lid til ham og tjene ham med al sindets flid? Hvilke specifikke ting kan jeg forbedre?

• Hvad betyder det for mig at vente på, at Jesus Kristus udfrier mig »efter sin vilje og sit behag?«