Trin 4: Foretage en dybdegående og frygtløs moralsk skriftlig selvransagelse

Nøgleprincip: Sandhed

Formålet med trin 4 er at se på vores fortid for bedre at forstå vores svagheder og erkende, hvad der forhindrer os i at blive som Frelseren og tjene andre. For eksempel slører frygt, retfærdiggørelse og fornægtelse vores evne til at se tingene klart. Men vi kan ikke ændre noget, vi ikke er helt bevidste om. Vores selvransagelse hjælper os med at forstå alt, hvad der kommer i vejen for vores afvænningsproces. At skrive vores selvransagelse kræver, at vi er ærlige over for os selv om, hvem vi er, og hvor vi har været, så vi kan bede Gud om hjælp til at ændre os, blive bedre og blive helbredt.

Vi har allesammen oplevet nogle meget svære ting. Vores hjerte har været knust, og vi har smertefulde følelsesmæssige ar. Vi vendte os til vanedannende stoffer og adfærd, der dulmede smerten, og så traf vi valg om at fortsætte med at søge denne midlertidige lindring. Denne adfærd forårsagede endnu mere smerte, hvilket gav os endnu flere grunde til at bruge afhængighed som en måde at klare sig igennem på. Livets smerter og vores afhængighed blev til bjerge af skam, som vi forsøgte at skjule, glemme eller benægte.

Vores afhængighed, frygt og fornægtelse lammede vores evne til ærligt at reflektere over vores liv. Vi benægtede eller forstod ikke den skade og ødelæggelse, vores afhængighed forårsagede i vores forhold. Så vi gjorde alt, hvad vi kunne for at glemme, retfærdiggøre eller lyve for os selv for at klare vores smerte. Derfor indså vi ikke mange af vores fejl, eller også forsøgte vi at glemme dem. Vi havde løjet så overbevisende for os selv, at meget af vores fortid nu var ude af syne for os. Vores sponsorer og andre i afhængighedsgrupper bad os om at gøre det svære arbejde og indrømme over for os selv, hvad vi måske havde glemt eller ikke var villige til at se. Først da kunne vi forstå, at vi har brug for Frelseren til at helbrede os.

Udsigten til at skulle gennemgå vores fortid og derpå skrive den ned virkede overvældende og til tider endog umulig. Det krævede en stor indsats og meget arbejde at gøre dette. Vi måtte ransage vores hjerte og sind for at huske vores tidligere oplevelser, og det var svært for os at skrive dem ned. Det vigtige var at sætte sig ned og begynde at skrive. Det tvang os til at udøve vores nyligt styrkede tillid til Gud. Vores håb om, at vi kunne blive helbredt, tilgivet og befriet fra trældom, gav os mod til at prøve. Vi bad Gud om at hjælpe os med at overvinde vores frygt. Vi bad ham om at hjælpe os med at huske og møde vore fejltagelser og smerte med mod. Han hørte os og var der for os.

Vores sponsorer var afgørende for, at vi modigt kunne tage dette skridt. Fordi de selv havde taget dette skridt, var de i stand til at opmuntre os og hjælpe os til at se vores fortid klart. Vi gjorde det ikke perfekt, men vi gjorde vores bedste. Og i sidste ende var det nok. Ved at erkende og opdage de destruktive elementer i vores liv havde vi taget et nødvendigt skridt mod at rette dem. Vi fandt det også nyttigt at anerkende det gode i vores fortid og medtage de positive ting, vi havde gjort, og de styrker, vi havde udviklet, i vores selvransagelse. Trin 4 hjalp os til at give Gud en ærlig beretning om, hvem vi er, herunder både vores svagheder og vores styrker.

Disse nedskrevne lister over vores vrede, frygt, skader og styrker bliver et kritisk aktiv på vores afvænningsrejse. Når vi til sidst går videre til trin 6 og 7, vil vi bruge vores selvransagelse til at gennemgå de svagheder, der holder os fast i en ødelæggende cyklus. Det var for eksempel stolthed og frygt, der holdt os tilbage fra at tage ejerskab for vores fejl, hvilket fik os til at ødelægge forhold og bryde tillid. Når vi så nærmer os trin 8 og 9, er personerne fra vores selvransagelse dem, vi vil få mulighed for at tilgive og foretage genoprettelse overfor.

Handlingstrin

Dette er et handlingsprogram. Vores fremgang afhænger af konsekvent at anvende trinnene i vores daglige liv. Dette er kendt som »at arbejde på trinnene.« Følgende handlinger hjælper os til at komme til Kristus og modtage den nødvendige vejledning og kraft til at tage det næste skridt frem mod vores helbredelse.

Skriv en selvransagelse med hjælp fra en sponsor

Det er på dette trin, at vi begynder at udøve vores tro gennem vores gerninger (se Jak 2:17-18). For mange af os er dette det sværeste skridt. Det kan være udfordrende, smertefuldt og overvældende, og vi kan føle, at vi skal gøre rede for alt i vores fortid. Men at skrive vores selvransagelse behøver ikke at være en uoverkommelig opgave. Vi kan sætte os ned, bede og begynde at skrive, også selvom vi kun skriver om et spørgsmål eller en begivenhed ad gangen.

Gennemgå eksemplerne og principperne i tillægget (f.eks. arbejdsskemaet). Vi kan bruge et af disse eksempler som skabelon til at hjælpe os i gang. Hvis vi overkomplicerer denne proces, bliver det meget sværere for os at starte eller gøre fremskridt. Så når vi skriver vores første selvransagelse, kan det være bedst at holde det enkelt. Vi kan altid vende tilbage til den igen, mens vi fortsætter med at arbejde på trinnene. Samarbejd med din sponsor, når du skriver din selvransagelse. Gud velsigner os, når vi udfører dette arbejde, og vi vil aldrig fortryde det.

Studium og forståelse

Følgende skriftsteder og udtalelser fra Kirkens ledere kan hjælpe os med at overvinde vores afhængighed. Vi kan bruge dem til meditation, studium og dagbogsskrivning. Vi må huske at være ærlige og specifikke i det, vi skriver, for at få mest muligt ud af det.

Afhængighed er et symptom

»[Som han tænker i sit hjerte, er han]« (Ordsp 23:7).[KJV]

Mange af os antog, at vores afhængighed er et fysisk problem. Vi blev overraskede over at opdage, at vores tanker, følelser og tro er roden til vores afhængighedsskabende adfærd. Den svære kombination af vores hjerne, krop og indstilling er det, der synes at holde os fast. Vi har indset, at vores adfærd ikke er vores hovedproblem, men en skadelig løsning på vores virkelige problemer.

• Hvordan kan dette perspektiv på vores afhængighed hjælpe os til at komme videre med at skrive vores selvransagelse?

Gør status

I skrifterne ser vi mange opfordringer til at se nærmere og ærligt på sig selv. Et vidunderligt eksempel findes i Alma 5:14. Profeten Alma stillede disse spørgsmål til selvransagelse: »Er I blevet født åndeligt af Gud? Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk? Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte?« Vi foreslår, et studium af resten af Alma kapitel 5 for at finde flere eksempler på selvransagelsesspørgsmål, vi kan stille os selv.

Det kan være en stor hjælp at gøre status over, hvor vi befinder os i øjeblikket. For eksempel vil en virksomhed, der ikke regelmæssigt laver en opgørelse over sine aktiver og passiver, normalt ikke være en velfungerende virksomhed. At lave en opgørelse er en mulighed for virksomhedsejere for objektivt at afgøre, hvad der er værdifuldt og bør opbevares, og hvad der er skadeligt og bør kasseres. Hvis virksomhedsejere falder i fælden med uærlighed og narrer sig selv angående statusopgørelsens reelle beskaffenhed, vil de ikke være i stand til at træffe nøjagtige beslutninger om værdien af deres varer.

På samme måde er det vigtigt for os at se ærligt på vores liv og karakter.

• Når jeg beder Gud om at hjælpe mig med at være ærlig, hvad lærer Helligånden mig så om min tendens til at fornægte, at min tilstand og mine omstændigheder er virkelige?

• Hvordan har jeg narret mig selv angående mine svagheder?

• Hvordan har jeg fejlet i at se min sande værdi og styrke?

Se fortiden i øjnene

»Og når jeg ønsker at fryde mig, sukker mit hjerte på grund af mine synder; alligevel ved jeg, til hvem jeg har sat min lid« (2 Ne 4:19).

Mens vi foretog vores selvransagelse, var der tidspunkter, hvor vores hjerte jamrede på grund af vores synder og de smerter, vi måske havde gennemlevet.

• Hvordan kan det hjælpe mig at stole på Gud, når jeg gør min selvransagelse færdig og ser min synd og smerte i øjnene?

Stol på, at han vil helbrede os

»Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier« (Ordsp 3:5-6).

En selvransagelse kan hjælpe os til at se det fulde billede. Den hjælper os til at blive opmærksomme på vores tanker, følelser og handlinger, såvel som hvem vores valg har påvirket. To af de røde tråde i mange af vores selvransagelser var frygt og en overdreven tillid til os selv. Den forpligtelse, vi indgik i trin 3, var at stole på Gud og denne afvænningsproces. Vores selvransagelse er det næste trin i vores genopretning og den vil give os konkrete ideer om, hvordan vi kommer videre.

• Hvordan ville mit liv og mine valg være anderledes, hvis jeg gav slip på stoltheden og i stedet valgte at stole på Gud?

• Hvilken modvilje føler jeg i forhold til at gå fremad i min forpligtelse til at lægge mit liv og min vilje over i Guds hænder?

• Når jeg spørger Gud, om han vil tage sig af mig på hvert trin i min afvænning, hvilket svar modtager jeg så i mit hjerte og sind gennem Helligånden? Husk, at Guds måde at tage sig af os på kan være anderledes end det, vi selv ville vælge.

Åndelig sygdom

»Sommetider kommer åndelig sygdom som følge af synd eller følelsesmæssige sår. Sommetider kommer åndelige nedture så gradvist, at vi knap nok bemærker, hvad der sker. Ligesom sedimentære lag i klipper kan åndelig smerte og sorg opbygges over tid og tynge vores ånd ned, indtil det næsten bliver for tungt at bære …

Men bare fordi åndelige prøvelser er virkelige, betyder det ikke, at de er uhelbredelige.

Vi kan hele åndeligt.

Selv de dybeste åndelige sår – ja, selv de, der kan synes uhelbredelige – kan hele« (Dieter F. Uchtdorf, »Bærere af himmelsk lys«, Liahona, nov. 2017, s. 78).

Overvej de tre værste ting, du har gjort i dit liv. Var du tæt på Frelseren og hans Ånd, da du gjorde disse ting? Hvis du var som os, så var du ikke åben for hans Ånd. Mange, der er i afvænning, kalder denne manglende kontakt for at være »åndeligt syg«.

• Er jeg åndeligt syg, når jeg hengiver mig til vanedannende og forkert adfærd? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Modvilje

En stor del af vores selvransagelse består i at nedskrive vores modvilje. Den omfatter nag, vi har haft til mennesker, institutioner og andre ting, som vi følte har skadet eller behandlet os uretfærdigt. At nære modvilje er en af de værste og mest skadelige kræfter i vores afhængighed. Modviljen sætter os op imod andre og fører til, at vi føler os uretfærdigt behandlet i vores egne skadelige eller apatiske valg.

Vi fandt himmelsk hjælp til at se andre i et nyt, næstekærligt lys, da vi bevidst valgte at bede for dem og bede Gud om at velsigne dem med alle de velsignelser, vi selv ville stræbe efter. »Det kan kræve enormt mod og stor ydmyghed at tilgive. Det kan også tage tid. Det kræver, at vi sætter vores lid til Herren, idet vi påtager os ansvaret for vores hjertes tilstand. Det er her, betydningen af og kraften i vores handlefrihed er.« (Amy A. Wright, »Kristus helbreder det, der er knust«, Liahona, maj 2022, s. 82).

• Kan jeg vælge at anlægge et nyt perspektiv på de mennesker, som har min modvilje? Kunne de, ligesom mig, have været åndeligt syge og have mistet forbindelsen til Gud, da de gjorde mig uret?

• Hvis dette er noget jeg kæmper med, hvordan kan jeg så ændre min tilgang til at bede for disse mennesker?