Trin 5: Indrøm over for os selv, over for vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn, over for den rette præstedømmemyndighed og over for en anden person nøjagtigt, hvordan det forholder sig med vores fejl.

Nøgleprincip: Bekendelse

I vores afhængighed følte de fleste af os, at vi var isolerede eller alene. Selv ved lejligheder, hvor andre måske følte samhørighed, følte vi ikke, at vi passede ind. Mange af os følte os nedbrudte og troede, at ingen ville acceptere eller elske os, især hvis de kendte til vores afhængighed. Da vi kom til afvænningsmøder, begyndte vi at komme ud af den isolation, hvor afhængigheden trivedes. Til at begynde med sad mange af os bare og lyttede, men til sidst følte vi os trygge nok til at fortælle om vores oplevelser. Alligevel holdt vi mange ting for os selv – skammelige ting, pinlige ting, hjerteskærende ting, ting, der fik os til at føle os sårbare.

Arbejdet med trin 4 kan bringe disse følelser af skam og forlegenhed tilbage, så vi anbefaler, at I arbejder med trin 5 lige efter at have fuldført trin 4. At udsætte det ville være som at opdage et inficeret sår uden at rense det. Det virkede overvældende at indrømme vores fejl, men da vi bad Jesus Kristus om hjælp, gav han os mod og styrke.

At dele vores selvransagelse med vores sponsorer og derefter bekende til vores biskopper syntes at være det sværeste, vi nogensinde havde gjort. Men de, der var gået forud for os, hjalp os til at forstå vigtigheden af dette skridt. At skrive vores selvransagelse hjalp os til at blive helt bevidste om vores fejl, svagheder og synder. Men det var ikke nok at blive opmærksom på dem. Afhængighed trives i det skjulte. Ved at arbejde os igennem trin 5 brød vi den hemmeligholdelse. Søster Carole M. Stephens har sagt: »Håb og helbredelse finder man ikke i hemmeligholdelsens mørke, men i vor Frelsers, Jesu Kristi, lys og kærlighed« (»Helbredelsens Mester«, Liahona, nov. 2016, s. 11). At være fuldstændig ærlig forbereder os på de næste skridt og giver Jesus Kristus mulighed for at helbrede os mere fuldstændigt.

Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Omvendelse kan aldrig finde sted, før man har blottet sin sjæl og indrømmet sine handlinger uden undskyldninger eller bortforklaringer … De mennesker, som vælger at møde problemet og ændre deres liv, kan til at begynde med opleve, at omvendelse er den vanskeligere vej, men de vil finde den uendeligt meget mere ønskværdige vej, når de smager på dens frugter (The Gospel of Repentance, Ensign, okt. 1982, s. 4).

Med tillid til Gud og efter at have samlet mod besluttede vi os for at tage trin 5. Vi var ikke sikre på, at vi kunne overvinde den intense følelse af skam og frygt for afvisning. Nogle af os begyndte at fortælle eller tilstå, men gav efter for frygt og måtte prøve igen. Vi bad Gud om hjælp til at få den styrke, vi havde brug for. Det var en stærk oplevelse at fortælle om og indrømme vores fejl. Da vi gjorde det, følte vi Jesu Kristi kærlighed til os, hvilket gav os håb om, at det hele nok skulle gå.

Selvom vores sponsorer hjalp os med at skrive vores selvransagelser, var vi nødt til at dele vores selvransagelse med dem eller en anden betroet person. De så tingene fra et andet perspektiv og hjalp os til at se mønstre, vi ikke selv kunne se. De hjalp os til bedre at forstå vores tilbøjelighed til at have negative tanker og følelser (såsom egenrådighed, frygt, stolthed, selvmedlidenhed, jalousi, selvretfærdighed, vrede, bitterhed, begær osv.). Disse tanker og følelser afspejlede naturen af og var resultatet af vores fejl. Men vores sponsorer kunne se det gode i os og hjalp os til at se det gode i os selv.

Vi bekendte over for vores biskopper eller grenspræsidenter alt, hvad der var ulovligt, eller som ville have forhindret os i at få en tempelanbefaling. Hvis vi var i tvivl om, hvad vi skulle bekende, spurgte vi vores præstedømmeledere. Vores bekendelser omfattede at søge tilgivelse fra Jesus Kristus gennem bøn og den rette præstedømmemyndighed. For de fleste af os var denne oplevelse befriende. Vi læssede vore tunge byrder af og lagde dem for Frelserens fødder. Vi følte fred, glæde og kærlighed. Denne oplevelse var hellig og føltes godt.

Handlingstrin

Dette er et handlingsprogram. Vores fremgang afhænger af konsekvent at anvende trinnene i vores daglige liv. Dette er kendt som »at arbejde på trinnene.« Følgende handlinger hjælper os til at komme til Kristus og modtage den nødvendige vejledning og kraft til at tage det næste skridt frem mod vores helbredelse.

Fortælle vores sponsorer om vores selvransagelse fra trin 4 og bekend vores synder for Gud og de rette præstedømmeledere efter behov

Alma rådede sin søn Corianton til at »erkende [sine] fejl og det forkerte, som [han] har gjort« (Alma 39:13). Dette råd kan tjene som vejledning og inspiration til at arbejde med trin 5. Dette trin omfatter at dele vores selvransagelse fra trin 4 med en anden person, typisk en sponsor, som har været igennem processen og kan hjælpe os med at fortælle om det på en ærlig og grundig måde. Hvis en sponsor ikke er til rådighed, så vælg bønsomt en anden betroet person, helst en, der er velfunderet i helbredelse fra afhængighed. Undgå nogen, du mistænker for at give upassende vejledning, give forkert information eller have svært ved at bevare fortroligheden. Vi anbefaler også, at vi er forsigtige med at dele vores selvransagelser med nære familiemedlemmer. Det er vigtigt at rådføre sig med vores biskopper eller terapeuter for at beslutte, hvornår vi skal fortælle ægtefællen om vores adfærd for at forhindre, at de såres yderligere.

Jesus Kristus lærte os, at bekendelse er en afgørende del af omvendelsesprocessen: »Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 58:43). Derfor bekender vi vores synder for vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn og søger hans tilgivelse. Desuden bør vi bekende vore alvorligste overtrædelser over for en biskop eller grenspræsident. Hvis du er usikker på, hvad du skal bekende, så lyt til din samvittighed og vær opmærksom på seksuelle synder eller anden umoralsk adfærd. Hvis du er i tvivl, så husk invitationen: »Kom og lad os gå i rette med hinanden« (Es 1:18) og drøft dine spørgsmål med din præstedømmeleder.

»Selv om det kun er Herren, som kan tilgive synder, så spiller disse præstedømmeledere en afgørende rolle i omvendelsens proces. De vil bevare din bekendelse fortrolig og hjælpe dig gennem omvendelsens proces. Vær fuldstændig ærlig over for dem. Hvis du kun delvist bekender og kun nævner nogle mindre fejl, så vil du ikke være i stand til at løse en mere alvorlig overtrædelse, som du ikke har bekendt. Jo hurtigere du begynder denne proces, jo hurtigere vil du finde den fred og glæde, som kommer med tilgivelsens mirakel« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, s. 114).

Lad fred komme ind i vores liv

Omvendelse og bekendelse giver fred i vores liv. Ældste Quentin L. Cook beskrev denne fred ved at sige: »Når der er tale om større overtrædelser, er tilståelse nødvendig for at få fred. Måske er der intet, der kan sammenlignes med den fred, der kommer til den syndsplagede sjæl, der lægger sin byrde på Herren og gør krav på forsoningens velsignelser« (»Belønningen for retfærdighed«, Liahona, maj 2013, s. 32).

Af og til fortæller folk til afvænningsmøder eller i andre situationer hele tiden om deres synder og mangler. Selvom de konstant bekender deres fejltagelser, finder de aldrig fred. Forveksl ikke trin 5 med en tvangsmæssig trang til at dvæle ved det negative. Hensigten med trin 5 er det stik modsatte. Vi arbejder på trin 5, ikke for at holde fast ved det, vi bekender, men for at give slip på det.

Da vi ærligt og grundigt havde fuldført trin 5, var der intet tilbage at skjule. Vi viste udadtil vores ønske om at »aflægge alle [vore] synder« (Alma 22:18), så vi kunne modtage en større kundskab om Guds kærlighed og kærligheden hos mange mennesker, der holder af os.

Studium og forståelse

Følgende skriftsteder og udtalelser fra Kirkens ledere kan hjælpe os med at overvinde vores afhængighed. Vi kan bruge dem til meditation, studium og dagbogsskrivning. Vi må huske at være ærlige og specifikke i det, vi skriver, for at få mest muligt ud af det.

Bekend over for Gud

»Dem, som bekender deres synder for mig og beder om tilgivelse, og som ikke har syndet til døden, dem tilgiver jeg, Herren, deres synder« (L&P 64:7).

• Hvordan hjælper bekendelsen af vores synder for Gud os til at foretage positive ændringer i vores liv? Hvordan giver det mig mod og styrke til at bekende over for en anden person?

Fokus på, hvordan Gud ser os

»Lad ikke noget menneske offentliggøre sin egen retfærdighed; … Lad ham hellere bekende sine synder, så vil han blive tilgivet og bære mere frugt« (Joseph Smith, i History, 1838-1856 [Manuscript History of the Church], bind C-1 Addenda, s. 46, josephsmithpapers.org).

• En stor besættelse for mennesker, der kæmper med afhængighed, er et ønske om at gøre et godt indtryk på andre. Hvordan ville dette ønske afholde mig fra at forbedre mig og »bære mere frugt« eller gode gerninger?

• Hvordan ville min adfærd ændre sig, hvis jeg var mere bekymret for, hvordan Gud opfatter mig?

Vær oprigtig

»Derfor siger jeg til dig: Gå i gang; og hver den, der overtræder imod mig, ham skal I dømme i forhold til de synder, som han har begået; og hvis han bekender sine synder for dig og mig og omvender sig i sit hjertes oprigtighed, skal I tilgive ham, og jeg vil også tilgive ham« (Mosi 26:29).

Når vi bekender vores synder, må vi være oprigtige.

• Overvej, hvordan det at tilbageholde noget af vores bekendelse undergraver oprigtigheden i vores bestræbelser. Hvilken del af min selvransagelse, hvis der er nogen, er jeg fristet til at holde skjult?

• Hvad kan jeg vinde ved at skjule denne del af min selvransagelse? Hvad har jeg at tabe?

• Hvordan kan Jesus Kristus velsigne mit liv, hvis jeg først bekender de sværeste ting og giver dem til ham?

Bekende vores synder, så snart vi erkender dem

»I det selv samme år [blev de] bragt til kundskab om deres vildfarelse og bekendte deres fejl« (3 Ne 1:25).

• Dette vers er et eksempel på mennesker, som ikke trak tiden ud, men bekendte deres fejl, da de havde erkendt dem. Hvilke fordele er der ved at bekende mine synder, lige efter jeg har erkendt dem?

• Hvad kan de skadelige virkninger være, hvis jeg udsætter at bekende mine synder?

Lindre stress og finde fred

»Jeg ville ikke dvæle ved dine forbrydelser for at rive op i din sjæl, hvis det ikke var til dit eget bedste« (Alma 39:7).

Nogle mennesker vil måske hævde, at trin 4 og 5 fokuserer for meget på negative ting og kun øger stresset ved afvænning. I dette vers lærer vi, at når vi er opmærksomme på vores mangler og ser vores fejltagelser i øjnene, vil det hjælpe os i vores afvænning.

• Hvordan kan trin 4 og 5 lindre vores stress og give os mere fred?

Forsage synd

»Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 58:43).

• At forsage noget betyder at efterlade det eller helt opgive det. Hvordan viser bekendelsen af mine synder mit ønske om at give slip på mine gamle vaner?