Trin 3: Beslutte at lægge vores vilje og vores liv i Guds, den evige Faders, og hans Søns, Jesu Kristi hænder

Nøgleprincip: Stol på Gud

Trin 3 er beslutningstrinnet. I de første to trin erkendte vi, hvad vi ikke kunne gøre for os selv, og hvad vi havde brug for, at Gud gjorde for os. I trin 3 blev vi introduceret for det eneste, vi kunne gøre for Gud. Vi kan beslutte os for at åbne os for ham og overgive hele vores liv – fortid, nutid og fremtid – og vores vilje til ham. Trin 3 er baseret på handlefrihed. Det er det vigtigste valg, vi træffer i dette liv.

Ældste Neal A. Maxwell har sagt: »Det eneste helt personlige, som vi kan lægge på Guds alter, er at indordne vores vilje [under] hans. Det er en hård lære, men den er sand. De mange andre ting, som vi ›giver‹ ham er ting, som han allerede har givet eller lånt til os. Men når vi endelig underkaster os ved at lade vores vilje opsluges i Guds vilje, giver vi ham virkelig noget!« (»Insights from My Life«, Ensign, aug. 2000, s. 9).

Præsident Boyd K. Packer beskrev sin beslutning om at overgive sin vilje til Gud og den frihed, den beslutning gav ham: »Måske var den største opdagelse i mit liv, og uden tvivl den største forpligtelse, da jeg endelig fik den tillid til Gud, at jeg ville udlåne eller give min handlefrihed til ham – uden tvang eller pres … At tage sin handlefrihed … og sige: ›Jeg vil gøre det, som du befaler‹ for derefter at erfare, at ved at gøre dette, besidder man det hele og endnu mere« (Obedience, Brigham Young University Speeches of the Year, 7. dec. 1971, s. 4).

Da vi begyndte at deltage i afvænningsmøder, følte nogle af os sig måske presset eller endda tvunget af andre til at være der. Men for at arbejde på trin 3 måtte vi selv beslutte os for at handle. Vi indså, at det måtte være vores egen beslutning at ændre vores liv. Det handlede ikke om, hvad vores familie og venner tænkte eller ønskede. Vi måtte være villige til at forblive i afvænning uanset andres meninger eller valg.

Da vi gennemgik trin 3, lærte vi, at helbredelse i langt højere grad var et resultat af Herrens indsats end vores egen. Han udførte miraklet, da vi inviterede ham ind i vores liv. Vi valgte at lade Gud helbrede og forløse os. Vi besluttede at lade ham lede vores liv, idet vi selvfølgelig huskede, at han altid respekterer vores handlefrihed. Vi lagde vores liv i hans hænder, da vi besluttede at fortsætte med dette åndeligt fokuserede program for helbredelse.

Da vi tog dette skridt, var vi rædselsslagne for det ukendte. Hvad ville der ske, hvis vi ydmygede os og overgav vores liv og vilje fuldstændigt i Guds hænder? For mange af os var barndommen meget svær, og vi var rædselsslagne for igen at blive lige så sårbare som små børn. På grund af tidligere erfaringer var vi overbeviste om, at det næsten var umuligt at forpligte sig til afvænning. Vi havde set andre mennesker bryde for mange løfter, og vi havde selv brudt for mange. Men vi besluttede at prøve, hvad vores venner i afvænning havde foreslået: »Misbrug ikke. Gå til møder. Bed om hjælp.« De, der før os havde taget de trin, der førte til helbredelse, opfordrede os til at eksperimentere med denne nye livsstil. De ventede tålmodigt på, at vi blev villige til at åbne døren for Gud bare en lille smule.

»Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig« (Åb 3:20).

Til at begynde med var vores indsats ængstelig og tøvende. Vi blev ved med at give Jesus Kristus vores tillid og så tage den tilbage igen. Vi var bekymrede for, at han ville blive utilfreds med vores vægelsind og trække sin støtte og kærlighed til os tilbage. Men han gjorde det ikke.

Gradvist tillod vi Jesus Kristus at demonstrere sin helbredende kraft og trygheden ved at følge hans vej. Vi indså hver især, at vi ikke blot var nødt til at give afkald på vores afhængighed, men at vi også var nødt til at overgive hele vores vilje og liv til Gud. Da vi gjorde det, fandt vi ud af, at han er tålmodig og accepterer vores vaklende forsøg på at overgive os til ham i alt.

Vores evne til at modstå fristelse er nu forankret i ydmygt at underkaste os Guds vilje. Vi udtrykker vores behov for kraften i Frelserens forsoning, og vi begynder at føle denne kraft i os, den styrker os mod den næste fristelse. Vi har lært at acceptere livet på Frelserens betingelser.

Det kan være svært for os at underordne sig Gud. Det kræver, at vi igen vier os til hans vilje hver dag, nogle gange hver time eller endda fra et øjeblik til det næste øjeblik. Når vi er villige til at gøre det, finder vi nåden og den styrkende kraft til at gøre det, som vi ikke selv kan gøre.

Konstant at underkaste sig Guds vilje reducerer stress og giver vores liv mere mening. Vi bliver mindre irritable over de små ting, der tidligere plejede at genere os. Vi tager ansvar for vores handlinger. Vi behandler andre, som Frelseren ville behandle dem. Vores øjne, sind og hjerte er åbne for den sandhed, at livet på jorden er en udfordring, og at det altid vil have potentiale til at bringe os sorg og frustration såvel som lykke.

Hver dag fornyer vi vores forsæt om at underkaste os Guds vilje. Det er det, de fleste af os mener, når vi siger: »Én dag ad gangen.« Vi har besluttet os for at give slip på egenrådighed og selvoptagethed, som var roden til vores afhængighed. Og vi har besluttet at nyde endnu en dag med den sindsro og styrke, der kommer af at stole på Gud og på hans godhed, magt og kærlighed.

Trin 1, 2 og 3 hjælper os til at forstå, hvordan vi udøver tro. En af de tydeligste indikationer på, at vi arbejder på trin 3 er, at vi er villige til at stole nok på Gud til at fortsætte til næste trin.

Handlingstrin

Dette er et handlingsprogram. Vores fremgang afhænger af konsekvent at anvende trinnene i vores daglige liv. Dette er kendt som »at arbejde på trinnene.« Følgende handlinger hjælper os til at komme til Kristus og modtage den nødvendige vejledning og kraft til at tage det næste skridt frem mod vores helbredelse.

Beslut dig for at stole på og adlyde Gud

Disse ord – som er tilpasset fra »Sindsro« af Reinhold Niebuhr – hjælper os, når vi beslutter os for at stole på og adlyde Gud: »Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.« Disse ord harmonerer smukt med profeten Joseph Smiths ord i Lære og Pagter 123:17 »Lad os derfor, inderligt elskede brødre, med glæde gøre alt, hvad der står i vor magt, og måtte vi da med største vished være stille for at se Guds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret.«

Gud giver os sindsro, når vi stoler på hans evne til at hjælpe os. Vi accepterer, at selvom vi ikke kan kontrollere andres valg og handlinger, kan vi beslutte, hvordan vi vil handle i hver eneste situation, vi står over for. Vi beslutter os modigt for at stole på vor Fader i himlen og handle i overensstemmelse med hans vilje. Vi overlader vores vilje og liv til hans omsorg. Vi beslutter os for at adlyde ham og holde hans bud.

I vores afvænning har vi opdaget, at vi har brug for at øve trin 3 ofte. Nogle gange virker det som om, at vi er nødt til at forpligte os igen hvert øjeblik eller hver dag. Det betyder ikke noget, hvor mange gange vi må gøre det. Hver gang vi gør det, føler vi Guds hjælp og hans kærlighed, og vi bliver styrket i vores fremgang. Ældste Neal A. Maxwell mindede os om: »Åndelig underkastelse opnås ikke på et øjeblik, men ved gradvise forbedringer, og ved at anvende vadesten på vores vej. Vadesten skal imidlertid bruges en efter en. Vores vilje kan med tiden blive ›opslugt i Faderens vilje‹, når vi er ›villig[e] til at underkaste [os] … ligesom et barn underkaster sig sin fader‹ (se Mosi 15:7; 3:19)« (»Hellig jeres gerning«, Liahona, juli 2002, s. 36).

Gennemgå og forny pagter med Gud

At stole på Gud i alt kan være som at tage et par nye briller på og se alt klart. Når vi beslutter os for at overlade vores vilje til Gud, begynder vi at opleve den trøst og glæde, der kommer af at søge og at gøre vor himmelske Faders vilje. En måde, hvorpå vi viser vores villighed til at stole på Gud, er ved at forberede os på værdigt at tage nadveren.

Tal med din biskop eller grenspræsident om din afhængighed og din beslutning om at følge Guds vilje. Gør dit bedste for at deltage i nadvermødet hver uge. Når du tilbeder, så lyt omhyggeligt til nadverbønnerne og overvej de gaver, som vor himmelske Fader tilbyder dig. Forny derefter dit løfte om at acceptere og følge hans vilje for dig ved at tage nadveren, hvis din biskop eller grenspræsident er enig i, at du er rede til det.

Efterhånden som din afvænning skrider frem, vil du opdage, at du bliver mere villig til at være blandt dem, der ærer Frelserens offer. Du vil begynde at opleve, at »intet er umuligt for Gud« (Luk 1:37).

Studium og forståelse

Følgende skriftsteder og udtalelser fra Kirkens ledere kan hjælpe os med at overvinde vores afhængighed. Vi kan bruge dem til meditation, studium og dagbogsskrivning. Det ligger i vores natur at finde den nemmeste og blødeste mulighed for genopretning. Men nu ved vi, at det er mere gavnligt at være ærlig og specifik. Når vi gennemgår vores svar på følgende spørgsmål med vores sponsorer og andre, ser vi tydeligt vores perspektiver og motiver.

Finder harmoni med Guds vilje

»Forlig jer med Guds vilje og ikke med Djævelens og kødets vilje; og husk, at det, efter at I er blevet forsonet med Gud, alene er i og ved Guds nåde, at I bliver frelst« (2 Ne 10:24).

• Hvad vil det sige at forlige sig?

• Hvad vil det sige at leve mit liv i harmoni med Guds vilje?

• Hvordan kan jeg føle Guds muliggørende kraft i mit liv, når jeg vender mig til ham?

• Hvordan har jeg det med at lade Gud råde i mit liv?

• Hvad forhindrer mig i at lade ham lede mit liv?

Underkast jer Guds vilje

»De byrder, der blev lagt på Alma og hans brødre, blev gjort lette; ja, Herren styrkede dem, så de kunne bære deres byrder med lethed, og de underordnede sig gladelig og med tålmodighed hele Herrens vilje« (Mosi 24:15).

Gud kunne have fjernet Almas og hans folks byrder. Men i stedet styrkede Herren dem til at »bære deres byrder med lethed«. Bemærk, at de ikke beklagede sig, men underordnede sig gladeligt og tålmodigt Guds vilje. Tænk på den ydmyghed, det kræver at være villig til at få en byrde lettet gradvist frem for med det samme.

• Hvad vil det sige at underordne sig Gud?

• Hvordan underordner jeg mig?

• Hvordan har jeg det med villigt og tålmodigt at underordne mig Guds tidsplan?

• Hvordan kan jeg få mod til at blive ved med at prøve at følge hans vilje?

Fast og bed

De »fastede og bad … ofte og voksede sig stærkere og stærkere i deres ydmyghed og fastere og fastere i troen på Kristus, indtil deres sjæl blev fyldt af glæde og fortrøstning, ja, indtil deres hjerte blev renset og helliggjort, hvilken helliggørelse finder sted som følge af, at de giver deres hjerte hen til Gud« (Hel 3:35)

• Dette vers beskriver mennesker, der gav deres hjerte til Gud. Hvordan kan faste hjælpe mig til at give mit hjerte til Gud og afholde mig fra afhængighed?

• Vil jeg forpligte mig til at bede om ydmyghed og tro på Kristus, når jeg bliver fristet? Hvorfor eller hvorfor ikke?

• Hvor stærk er min villighed til at give mit hjerte til Gud i stedet for til afhængighed?

Ydmyg jer for Gud

»Men se, han udfriede dem, fordi de ydmygede sig for ham; og fordi de anråbte ham indtrængende, udfriede han dem af trældom; og således virker Herren med sin kraft i alle tilfælde blandt menneskenes børn ved at strække barmhjertighedens arm ud mod dem, der sætter deres lid til ham« (Mosi 29:20).

Det er en beslutning at ydmyge sig. Vi kan blive fristet til at tro, at selvom Gud har hjulpet andre, vil han ikke hjælpe os, fordi vi er hjælpeløse og uden håb. Vi må indse, at det er en løgn. Vi er i sandhed Guds børn.

• Hvordan hjælper denne kundskab mig til at være ydmyg og søge Guds hjælp?

• Hvilke andre tanker og falske overbevisninger om Gud og mig selv har afholdt mig fra at råbe indtrængende til Gud om udfrielse fra trældom?

Vælg at stole på Gud

»Jeg ønsker, at I skal være ydmyge og være underdanige og blide, beredvillige, fulde af tålmodighed og langmodighed, være mådeholdne i alt, være flittige til på alle tidspunkter at holde Guds befalinger, bede om hvad som helst som I står i behov for, både åndeligt og timeligt, og altid give Gud tak for, hvad I end modtager« (Alma 7:23).

At stole på Gud er et valg. Helbredelse sker ved Guds kraft, men kun efter at vi har valgt at underkaste os hans vilje. Vores beslutning åbner så for, at hans kraft kan flyde ind i vores liv. Dette skriftsted beskriver de egenskaber, vi har brug for, for at overgive vores liv og vilje til Guds omsorg.

• Hvilke af disse egenskaber mangler jeg?

• Hvem kan hjælpe mig med at udvikle de egenskaber, jeg mangler?

• Hvilke egenskaber kan jeg arbejde på i dag?

• Hvad kan jeg gøre nu for at begynde at udvikle disse egenskaber?

Bliv som et barn

»For det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det fra Adams fald og vil være det for evigt og altid, medmindre han giver efter for Helligåndens tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge ham, ligesom et barn underordner sig sin far« (Mosi 3:19).

Mange af os har oplevet uvenlig behandling fra forældre eller værger, så det at blive »som et barn« er udfordrende, måske tilmed skræmmende.

• Er dette tilfældet for mig? Har jeg uløste problemer med en forælder?

• Hvad kan jeg gøre for at adskille mine følelser for mine forældre fra mine følelser for Gud?

Fællesskab med Gud

»[Jesus] faldt på knæ og bad: ›Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:40-42).

I denne bøn viste Frelseren sin villighed til at underordne sig sin himmelske Fader. Han udtrykte sine ønsker, men så udførte han ydmygt sin Faders vilje. Det er en velsignelse at være i stand til at fortælle Gud om vores følelser.

• Hvordan kan det at vide, at vor himmelske Fader forstår min frygt, smerte, eller hvad jeg nu måtte føle, hjælpe mig til ærligt at sige: »Din vilje ske«?